Det er mærkeligt, når velmeriterede journalister læser en tekst, som Fanden læser bibelen. Men man fristes til at sige, at det er, hvad mange journalister og kommentatorer gør med de udtalelser, dronningen kom med i et interview i Politiken påskelørdag.
Og det er ikke mindst mærkeligt, når det er dronningen, man angriber for at blande sig i politik. For det er, som om man både prøver at fastholde dronningens særstilling i den offentlige debat, og samtidig undlader at være opmærksom på denne særstilling.
De udtalelser, dronningen kom med om klimaet, har vakt voldsom furore i den danske andedam. Utallige er de bebrejdelser, der bliver rettet mod den arme dronning, fordi hun ikke retter ind efter klimavidenskaben – hvad det så end er for en størrelse – eller folketingets flertal, der højtideligt har vedtaget en reduktion af Danmarks udledning af CO2 med hele 70%. Og så kommer dronningen og siger, at hun ikke rigtig véd, om klimaforandringerne er menneskeskabte. Hvad bilder hun sig ind? Hun burde vide, at man som statsoverhoved ikke på den måde kan blande sig i politik.
Forargelsen er stor. Og glemt er fuldstændig den regel, at dronningen som statsoverhoved heller ikke kan forsvare sig. Nej, når det er klima, det gælder, så må man protestere over en sådan udtalelse.
Men glemt er forunderligt nok også, at dronningen som statsoverhoved ikke kan interview’es på normal vis. Glemt er også, at enhver, der interview’er dronningen, må være klar over, at man ikke kan være lige så fræk overfor det arme offer, som man er overfor en almindelig politiker. Det forhindre den ophøjede status, statsoverhoveder har. Og derfor har så at sige alle disse kommentatorer, når de læser interview’et igennem, overset, at man ikke blot som interview’er må være klar over den manglende frækhed, men også som læser må gøre sig klart, at der ikke kan bores i sagen på samme måde overfor dronningen som overfor en politiker.
Men lad os se på interview’et. Jeg henviser her til Den korte Avis og dens referat, se her.
For det første er klimaproblemerne noget, dronningen bliver spurgt om. Og naiv, som hun er, går hun ud fra, at det skyldes, at man gerne vil høre, hvad hun mener om det emne. Men tøv en kende! Hvis det var en politiker, der blev interview’et, vidste vi jo godt, at han eller hun ville udtale sig ud fra den politiske situation i øvrigt; vi ville godt være klar over, at det måske ikke var politikerens ægte mening, vi hørte, men partiets, måske oven i købet tilfilet efter den aktuelle situation. Men når det er dronningens mening, vi er ude efter, forventer vi ikke den slags skuespil, så forventer vi den ægte vare. Og fra min side skal hun ikke høre noget for, at det netop var, hvad hun leverede.
Først advarer hun mod at panikke. Så gør hun opmærksom på det store perspektiv: klimaet har hele tiden forandret sig. Vi har jo ikke mere uldhårede næsehorn og mammutter i Vestjylland, siger hun.
Parentes: Alvorligt talt må man her komme med en bebrejdelse mod dronningen. Hun burde virkelig vide, at den slags skal man være meget varsom med at sige. Hvor mange københavnere vil ikke gribe den tanke og spørge, hvorfor vi dog ikke har uldhårede næsehorn og mammutter i Vestjylland, og straks derefter stille krav om, at der i Vestjylland skal laves reservater til disse dyr, ligesom der er lavet plads til bæveren og ligesom ulven er blevet en del af den danske natur, heldigvis dog kun naturen i Vestjylland. Parentes slut.
Men så kommer det fatale spørgsmål fra interview’eren:
Men De er på videnskabens side, når videnskaben taler om, at klimaforandringer er menneskeskabte?
»Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om. Altså, jeg mener, at der er forandringer i klimaet, og det kan da være, at menneskelig aktivitet har spillet en rolle«, siger dronningen.
Hun nævner, at hun eksempelvis ikke har kunnet undgå at lægge mærke til »lysforurening«. Og præciserer:
»Altså, hvor meget lys der er over byer i dag, og hvor få steder man kan se en stjernehimmel – i Danmark ikke mindst. Det er virkelig et sted, hvor man kan se, at mennesker griber ind. Og så plastikken i havene, det er også noget væmmeligt noget. Men jeg tror, man vil finde frem til måder at tage fat om det på«.
Her savner man i høj grad opfølgende spørgsmål, og om denne mangel skyldes overdreven respekt for dronningen eller den skyldes simpel uvidenhed hos interview’eren, det er ikke til at vide. Jeg mener: to angivelser af, at mennesker nok har en finger med i spillet og ind imellem dem en tvivl om, at ”de er skabte”, uden at der bliver spurgt om, hvad der menes med, ”skabte – direkte”, hvis der ikke er tvivl om, at mennesker har spillet en rolle i klimaforandringerne.
Hvis man vil kritisere dronningen for at negligere klimaforandringerne, må man vide, om det er det, hun gør. Og det er ikke nemt at se ud fra det her citerede.
Hvad angår de to sidste afsnit, må man være klar over, at vi ikke véd, hvilke ord og tanker der ligger mellem det først citerede og så det med lysforureningen. Man er næsten nødt til at forestille sig, at interview’eren har forkortet samtalen en del ned, og har hun ikke det, savner man en klargøring af, om dronningen virkelig mener det, der synes at fremgå af forkortelsen: at problemet med klimaforandringerne kan løses ved at blænde ned for gadebelysningen og rense havene for plastikaffaldet.
Jeg er mest tilbøjelig til at mene, at det er interview’eren, der har renskrevet interview’et på en temmelig klodset måde.
Så til et par af de mange reaktioner på dronningens udtalelser. Først Rune Lykkeberg i Information, se her.
Lykkeberg mener, at det, dronningen siger, er dumt. Hvorfor? Fordi FN’s klimapanel kræver voldsomme og hurtige indgreb, hvis vi skal holde temperaturstigningen under 1,5 grader celsius. Vi almindelige mennesker er nødt til at anerkende de videnskabelige undersøgelser af de komplicerede sammenhænge, ja, Lykkeberg siger det så direkte, det siges kan: ”Almindelige borgere skal gøre disse erkendelser til deres egne overbevisninger”. Hvad han ikke siger, men nøjes med at forudsætte, er, at almindelige mennesker skal tro på disse erkendelser uden at kunne forstå dem, og derfor uden at kunne diskutere dem.
Og så rammer hans udtaleler ham selv bagfra som en boomerang. Han betegner lidt senere dronningens udtalelser som et demokratisk problem. Men er der noget, der er et demokratisk problem, er det da hans eget krav til os almindelige borgere om at tro uden at kunne forstå, altså tro på den blotte autoritet af den, der fremsætter vurderingen, tro på politikerne, at de er i stand til at gennemskue og forstå videnskaben, tro på diverse medier, at de har folk, der sætter sig ind i sagerne og forstår dem. Og det er et stort demokratisk problem. For i det øjeblik man tror uden at forstå, er man på vej ind i et autoritært system.
Og på den baggrund er dronningens udtalelser som lys i mørket. Hun vil forstå. Hun vil ikke uden videre godtage alt, hvad videnskabsfolk siger, især ikke, når andre videnskabsfolk siger noget andet. Hun vil ikke i panik bøje sig for en påstand uden at kunne forstå den. Derfor er det hende, der er demokrat, Lykkeberg er kun en autoritetstro undersåt under den herskende mening.
Så til Lars Trier Mogensen i Altinget, se her.
Egentlig er hans kommentar ret uinteressant, for han mener at kunne lægge sig i kølvandet på mange andre kommentarer, der mener, at dronningens udtalelser er utilstedelige for hende som statsoverhoved. Han skriver lidt om påskekrisen i 1920 og om, hvordan dronning Margrethe hidtil har formået at undgå at tale upassende, men så hedder det:
Her lige før hendes 80-års fødselsdag på torsdag har hun dog på spektakulær vis formået at formøble sit neutrale eftermæle med én Trump-agtig udtalelse, der virker både kontroversiel, upassende og ja, decideret ubegavet og i hvert fald højpolitisk.
Påskelørdag bragte Politiken et portrætinterview, hvor dronning Margrethe valgte at blande sig aktivt i én af de større og mere følelsesladede debatter i de seneste år.
Hun sprang ud som både videnskabsfornægter og fritsvævende debattør. Og udfordrede samtidig flertallet i Folketinget.
Og så får vi på ny en gennemgang af påskekrisen i 1920, efterfulgt af nogle ret nedladende bemærkninger om dronningen:
Eftersom hun kender sine begrænsninger, og om nogen ved, at hun ikke kan have pudsige holdninger til alt mellem himmel og jord, kan hendes udtalelser, der blev offentliggjort her i påsken, reelt kun opfattes som én af to muligheder.
Enten som en bevidst politisk provokation eller som et mere sørgeligt udtryk for, at hendes kognitive funktionsniveau kan være aftagende, som det jo også skete for hendes nu afdøde mand, prins Henrik, der i september 2017 fik konstateret demens.
Så længe dronningen udtaler sig frit, må hun imidlertid tages alvorligt, og derfor kan udtalelserne ikke bare afskrives som et feudalt slip eller blot som vrøvlerier fra en alderstegen kvinde.
Hun må antages rent faktisk at have villet provokere og fra sin privilegerede position markere et politisk synspunkt, som hun reelt kun deler med andre meget gamle vælgere og den yderste højrefløj.
Sådanne antagelser kunne han nu godt have sparet dronningen for. Men mon ikke de i sidste instans rammer tilbage på ham selv?
Tilbage til Rune Lykkeberg. Han skriver:
Dronningens udtalelser er også demokratisk et problem. Danmark er kommet så langt i den fælles erkendelsesproces, at regeringen i sit forståelsespapir slår fast, at kampen mod klimaforandringerne “er den absolut vigtigste opgave, som verden står overfor”. Og det er en præmis for regeringen, at “Verden og Danmark står i en klimakrise. Vi forbruger mere af jordens ressourcer, end den kan holde til, og det har konsekvenser. De seneste fire år er de varmeste år, der er målt på jorden. Vandstanden i verdenshavene stiger med rekordfart, og vi har sat bundrekord for, hvor lidt havis der er tilbage på Arktis”.
Oven på en sådan svada er der noget velgørende ved dronningens advarsel mod at ”panikke”. Og når man ser, hvordan dette forståelsespapir er blevet til, er ordet ”panikke” vel anvendt, også om det er dronningen, der anvender det. Lars Trier Mogensen fortæller om tilblivelsen af papiret:
Hvis Socialdemokratiet ikke havde kunnet give grønne indrømmelser til støttepartierne under regeringsforhandlingerne, ville uenighederne i både udlændingepolitikken og den økonomiske kurs være brudt ud i lys lue, og netop derfor sår dronningen nu splid på Christiansborg med sin klimaprovokation.
Sår dronningen splid? Hun er vel bare lige så god til at analyse de politiske rævekager som Lars Trier, måske endda bedre.
Men jeg vil nu tro, at hun – i modsætning til sine to angribere – blot har læst denne hjemmeside: https://klimarealisme.dk/
Forståelsespapiret hævder, at vandstanden i verdenshavene stiger med rekordfart. Hvis man har læst denne artikel på ovennævnte hjemmeside, bliver man lidt skeptisk overfor en sådan påstand, eller man kommer ned fra panikkens ophøjede fællesmeninger. Jeg kan da melde her fra Horsens, at jeg ikke har bemærket nogen hastig stigning af vandstanden i Horsens Fjord. Men det er måske kun verdenshavene, som jo ligger så langt borte, hvis vandstand stiger, ikke fjordene?
Og her er der en artikel, der imødegår nogle påstande i Kathrine Richardsons bog om bæredygtig udvikling. Blandt andet hævder forfatteren, Karl Iver Dahl-Madsen, at det ikke er sandt, at vi trækker for hårdt på jorden ressourcer. Og også andre påstande lykkes det ham at neddysse tilpas, så der ikke panikkes. Måske biodiversiteten er for nedadgående, men den udvikling begyndte allerede med menneskets nedslagtning af mammutterne, som til oplysning for københavnere for længst er uddøde, også i det fjerne Vestjylland. Måske vi mennesker har påvirket klodens tilstand ved vor udledning af drivhusgasser, hvilket har ført til en let opvarmning og svag havstigning. Men dette er ikke en trussel mod klodens velstand og menneskehedens trivsel.
Og fødevaresystemet er ikke itu, for – hedder det:
For 250 år siden kunne ca. 98 % af verdens befolkning med en levealder på under 35 år lige med nød og næppe brødføde sig selv samtidig med, at de afleverede et overskud til de resterende 2 %, som så kunne leve et opulent liv og realisere sig selv med krige, jagt (efter dyr og kvinder), filosofi, kunst og arkitektur.
I den rige del af verden er det nu sådan, at 2 % af befolkningen kan forsyne alle mennesker med fuldgod kost, så det frigør menneskene til at kunne fornøje sig med alle mulige rare ting.
Man kan kun påstå, at et sådant system er ”itu”, hvis man udelukkende har sin viden om landbrugsproduktion fra ”Politiken” og andre københavnermedier.
Kort sagt: Dette, at socialdemokratiet for at kunne få sine støttepartier til at støtte sig er gået med til at skrive sådanne store ord i forståelsespapiret, gør ikke disse store ord til en autoritativ sandhed, som alle vi almindelige borgere skal rette ind efter uden at forstå det. Og går dronningen foran i en retning bort fra det panikagtige, er hun i mine øjne en bedre ledestjerne end forståelsespapiret.
Men så er det da for resten dronningens fødselsdag i dag. Tillykke med det! Ak, ja, den tid, da man blev firs år! Det var nu en skøn tid!
ricardtriis 