De kloge er uenige

Berlingske har den 23-4 en række artikler, der nærmest stritter i alle mulige retninger. Og det skal de have tak for. Det er pinende nødvendigt, hvis vi i befolkningen skal rette os efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger og påbud, at vi forstår baggrunden for dem. Og det gør vi ikke, hvis de kun fremstår som diktater fra en bedrevidende styrelse.

Det har de jo i ret høj grad gjort hidindtil. Det er der en artikel om, som jeg kommer ind på om lidt. Men først skal jeg lige retfærdiggøre overskriftens påstand: Er vore videnskabsfolk virkelig uenige om, hvad der skal foretages?

Berlingske har lavet et interview med Søren Riis Paludan, se her.

Dansk forsker holder fast i tanken om flokimmunitet: »Det er okay at blive smittet, hvis man ikke er i risikogruppen«

En stribe forskere har advaret om, at det med stor sandsynlighed ikke kan lade sig gøre at opbygge såkaldt flokimmunitet mod coronavirussen. Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet går i rette med den vurdering. Virusprofessoren tør godt sige, at det er fint, hvis flere sunde og raske danskere smittes med coronavirussen, så længe de ikke smitter udsatte borgere, og smittehastigheden er under kontrol.

Det siges lidt tydeligere senere:

Det er ikke bare uundgåeligt, at flere raske og sunde danskere smittes med coronavirussen. Hvis vi skal have en chance for at bekæmpe den nye virus, kan det blive en decideret nødvendighed, at flere bliver smittet for at opnå såkaldt flokimmunitet.

Det får han dog ikke lov at sige uden modargumentation fra Berlingske. Mange har sagt, at man med stor sandsynlighed vil miste den opnåede immunitet igen. Og det spørger Berlingske ind til: de andre coronavira giver kun kortvarig immunitet. Men Søren Riis Paludan mener, at denne virus ikke nødvendigvis vil opføre sig på samme måde (Berlingske overser så vist, at der er iagttagelse af ”vores” virus, der viser, at allerede smittede godt kan smittes igen).

Giver det så netop ikke grund til at tro, at den nye coronavirus ligesom de seks andre kun vil gøre os immune i kort tid?

»Ikke nødvendigvis. Der er også studier af sars-coronavirussen, hvor smittede havde antistoffer efter fire år. Ligesom med den nye coronavirus var der tale om en virus, som var længere nede i luftvejene. Hvis der også er fire års immunitet med den nye coronavirus, er det bestemt også sandsynligt med flokimmunitet.

Vi behøver ikke nødvendigvis at opnå, at 60% af befolkningen er smittet:

»Selv hvis 20 procent er immune, er det stadigvæk delvis flokimmunitet, og det vil have en stor effekt på virussens udbredelse.«

Der er formentlig meget få smittede i Danmark. Understreger det ikke, at det er svært at opnå flokimmunitet?

»Nej, det mener jeg ikke. Vi ved ikke, om vaccinen kommer, og så længe stadig flere smittes, kommer vi tættere på flokimmunitet. Det kan godt være, at vi går langsomt derhen, men det går den vej.«

Kan snakken om flokimmunitet ikke være med til at give befolkningen et indtryk af, at det er o.k. at blive smittet?

»Jeg mener, det er okay at blive smittet, hvis man ikke er i risikogruppen. Det er dog meget vigtigt, at smittehastigheden er under kontrol, og at der ikke smittes videre til sårbare.«

Det kan lyde kontroversielt, at det er fint, at flere smittes …

»Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være kontroversielt. Faktisk er Danmarks strategi ikke inddæmning, men afbødning. Det er selvfølgelig en præmis for dét, jeg siger, at jeg tror på flokimmuniteten, men langt størstedelen af de smittede med coronavirus får meget lette symptomer.

Som man kan forstå, har Berlingske nogle gode spørgsmål at stille til Søren Riis Paludan. Det hænger nok sammen med, at man dagen før havde bragt et interview med Astrid Iversen, se her, lektor ved Oxford universitetet. Hun siger bl.a.:

For at opnå flokimmunitet for covid-19 skal omtrent 60 procent af danskerne have den ny coronavirus. Og hvis sundhedsvæsenet ikke skal bryde sammen, må ikke meget mere end én procent af befolkningen have virussen inden for samme måned, viser beregninger og erfaringer fra de seneste måneder. Det betyder, at det vil tage omtrent fem til seks år, før 60 procent af danskerne har været smittet.

»Vi skal igennem fem år med et hårdt presset sundhedssystem og med al den sygdom og smerte og død, der følger med,« siger Astrid Iversen.

»Den ny coronavirus er ikke en mild sygdom. Smittede på hospitalerne ligger med svær lungebetændelse. Hver fjerde på hospitalet kommer på intensiv, heraf langt hovedparten i respirator. Og indtil nu kan vi konstatere, at du behøver ikke være 80 år for at dø. Det er ikke en infektion, vi bare kan sende igennem hele befolkningen. Men den vigtigste grund til, at enhver tanke om flokimmunitet bør stoppe, er, at vi ved, at immunitet mod coronavirusser ikke varer hele livet. Faktisk kun i relativt kort tid,« forklarer Astrid Iversen.

Hvor længe immuniteten varer, var ét af de spørgsmål, der blev taget op overfor Riis Paludan. Men et andet blev ikke taget op, nemlig spørgsmålet om antal døde.

Baseret på internationale erfaringer indtil nu kan man regne med, at cirka to procent af alle smittede dør undervejs: 60 x 58.000 x 2/100 = 69.600 personer.

Et meget stort tal, unægtelig, også selv om det jo er strakt ud over fem år.

Til sidst siger Astrid Iversen:

Lige nu kører vi uden drejebog, fordi det er en helt ny situation.

Og det er desværre alt for korrekt. Oven i købet må man føje til, at man også kører uden transparens. Og det er næsten værre.

Dette, at man kører uden transparens, har irriteret de ikke-socialdemokratiske politikere.

Og det er her, det med den bedrevidende styrelse kommer ind i billedet. Berlingske har bragt en artikel med en gennemgang af hændelsesforløbet og politikernes og sundhedsstyrelsens reaktioner undervejs, se her. Man bringer en politikerudtalelse som mellemoverskrift:

Siden coronakrisens start har de danske sundhedsmyndigheder gjort sig skyldige i så skiftende og modstridende meldinger om testindsatsen, at det har været yderst svært for Folketinget at agere. Sådan lyder meldingen nu fra en lang række sundhedsordførere fra begge sider af Folketinget. Flere sidder tilbage med en følelse af ikke at have fået ærlige svar. Sundhedsministeren afviser.

Og indrømmet, når man læser artiklen igennem, ser man, at der virkelig er meget, der trænger til nærmere opklaring, måske endda undskyldning fra sundhedsmyndighedernes side. Jeg skal ikke gennemgå alle fejlene, men blot gøre opmærksom på den ene ting, at man i begyndelsen af virusangrebet undlod at kræve folk testet uden ligeud at sige, at det skyldtes mangel på testudstyr. I stedet sagde man, da Danmark blev lukket ned, at der ikke var nogen grund til at teste personer, der ikke var alvorligt syge.

Og så citerer Berlingske så at sige alle de andre partiers sundhedsordførere for at sige, at alt tyder på, at man undlod at forlange folk testet, fordi man ikke havde udstyr til det og afslutter den del af artiklen med at citere Magnus Heunicke:

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser kritikken. Han vil ikke forholde sig til enkelte citater fra myndighederne undervejs, men fastslår, at en strategi aldrig må være påvirket af, hvad kapaciteten er.

Strategien skal være sundhedsfaglig. De retningslinjer, der så skal udmønte strategien, kan tage højde for kapaciteten. Sådan har det også været, siger han.

Ærlig talt, det er svært at tro på Heunicke efter at have læst den svada af politikerudtalelser og Berlingske-citater, der går forud. Og så må man spørge med Niels Høiby i et læserbrev i Weekendavisen den 24-4:

At tro, at så gennemgribende og langvarige indgreb i menneskers normale sociale omgang vil blive accepteret i et demokratisk samfund, må være ønsketænkning hos skrivebordsgeneralerne. Beregningerne ovenfor modsiger skrivebordsgeneralernes anbefalinger. De har jo ikke just glimret ved deres tidligere prognostiske beregninger, der jo viste sig ikke at passe med de senere observationer, og de har skiftet strategi utallige gange. Hvorfor skulle vi tro på dem nu?

Så sandt, som det er sagt: Det er svært at tro på sundhedsmyndighederne nu.

Men så minsandten, om ikke der dukker en artikel op i Information, se her, som interview’er Lone Simonsen. Sidst i artiklen hedder det med ord af Jens Lundgren:

»Det skal folk forstå. Den snak, der er om, at vi kan blive nødt til at leve på den her måde det næste år, bygger jo på en forudsætning om, at vi ikke bliver bedre til at styre det. Det har jeg et lidt mere positivt syn på,« siger han.

Det siger han på baggrund af nogle beregninger, Lone Simonsen har udført sammen med matematiklektor Viggo Andreasen. De får hende til at sige:

beregningerne tyder på, at øget fokus på test, karantæne og kontaktopsporing vil kunne åbne Danmark hurtigere og mere op. Den sociale kontakt vil i højere grad kunne genoptages, uden at virussen kommer ud af kontrol. Og ældre og andre, der er særligt udsatte for COVID-19, vil hurtigere kunne bevæge sig ud igen.

»Vi har gjort noget, som er helt fantastisk. Vi har nedbragt smittetrykket til et lavt niveau. Nu vil det være godt at få noget unikt ud af det. Og det unikke vil være at gå over i et meget lavt smitteniveau, fordi man kan optrevle de her smittekæder. Og så kan man åbne for andre ting. På den måde er det muligt at få en bæredygtig strategi på den lange bane, mens vi venter på en vaccine,« siger Lone Simonsen.

Og sandt nok, det, hun også siger i interview’et: at sundhedsstyrelsen også vil gå den vej, synes at være korrekt, se sundhedsstyrelsens rapport her. Men om disse ”skrivebordsgeneraler” har den samme tiltro til test-metoden, som Lone Simonsen, og om de derfor vil anskaffe testudstyr og teste i samme omfang som hun, det er måske uvist. For hvis den gamle i begyndelsen forkastede metode med smitteinddæmning skal lykkes, må der testes i ganske stor målstok. På den anden side nævner sundhedsstyrelsen dog arbejdet med at udvikle en app, der vil kunne hjælpe med til at finde de smittekæder, der skal afbrydes. Dem nævner Lone Simonsen ikke.

Så måske står vi overfor en ny ændring af strategien: fra afbødningsstrategi til opsporingsstrategi. Det vil være tiltrængt, for allerede nu ses det, at dette med at holde afstand ikke respekteres i alle dele af samfundet. Men i så fald bør der nok investeres betydelig mere i testmateriel.

Advertisement