Journalistrollen glemt

Man kan af og til stadigvæk opleve journalister, der tager deres opgave alvorlig. I Deadline har jeg af og til truffet på dette fænomen. Man har sat to mennesker stævne, som man på forhånd véd, har modsatte opfattelser af ét eller andet emne. Og journalistens opgave er så at holde diskussionen ren, dvs., at sørge for, at ingen af de to ”kombattanter” slipper af sted med halve argumenter eller udenomssnak.

Det er den slags fjernsyn, man kan blive klogere af.

Men ak, alt for ofte ”glemmer” journalister denne afslørende rolle. Alt for ofte indtager de den på forhånd godkendte holdning. Alt for ofte undlader de at spørge ind til kernen i problemet og nøjes med at give interview-offeret ret i alt det, han eller hun siger. Det bliver man ikke klogere af. Man bliver enten bestyrket i den opfattelse, man havde i forvejen, eller man bliver irriteret over de manglende spørgsmål.

Her den 28-7 oplevede jeg i Information et skrækkeligt eksempel på noget sådant, se her (bag betalingsmur, men artiklen kan ses her). Oven i købet havde man anbragt den famøse historie på forsiden – jeg var lige ved at kalde bladet ”Lügenpresse”, men tog mig i det i sidste øjeblik. Her på forsiden hedder det:

Opråb fra Estland: Danmark ødelægger vores skove for at lave ‘grøn energi’

Store dele af den biomasse, der officielt er Danmarks største grønne energikilde, kommer fra fældet skov i Estland. Men i et fælles opråb advarer estiske forskere og ngo’er nu om, at Danmarks afbrænding af træ har alvorlige konsekvenser for Estlands miljø og natur – og skader klimaet. Estisk biomasseproducent afviser kritikken.

Disse ”forskere” og ngo’er er tilsyneladende ude i det samme ærinde – og med den samme højst tvivlsomme argumentation – som i sin tid Maria Gjerding, Dansk Naturfredningsforenings formand. Det omtalte jeg her. Men hvad hverken Maria Gjerding eller forfatterne til det omtalte opråb gør sig klart, er følgende kendsgerninger:

1) Enhver urørt skov er CO2-neutral, den hverken optager CO2 eller afgiver CO2. Den mængde CO2, der optages gennem det enkelte træs livsforløb og lagres i stammen og grenene, frigives igen, når stammen og grenene forrådner i skovbunden.

2) Hvis man vil udnytte den indfangning af CO2, som træerne foretager, til at nedbringe vores CO2-udslip gennem forbrænding af fossile brændstoffer, så kan man gøre det ved at fælde træerne og bruge lidt eller meget af det til biobrændsel i vore kraftværker.

3) Den mængde træ, man fælder, kan bruges på tre måder: a.: man kan bruge det hele som biobrændsel. b.: man kan bruge en del af det til tømmer. c.: man kan begrave træet udenfor biosfæren. I alle tre tilfælde fjerne man CO2 fra atmosfæren. Ved a bringer man det hurtigt tilbage til atmosfæren igen, men man undgår at bruge fossile brændstoffer. Ved b varer det lidt længere, måske tyve eller halvtreds år, før CO2-mængden bringes tilbage til atmosfæren. Kun ved c tænkes udtagningen af CO2 fra atmosfæren at være en varig foreteelse.

4) Den del af en skov, som man vil lade være urørt af hensyn til biodiversiteten, kan man ikke samtidig bruge til at nedbringe CO2-udslippet med. For urørt skov er CO2-neutral, når den først er vokset op. Kampen for biodiversitet og kampen for nedbringelse af CO2-udslippet står hinanden imod, det ene udelukker det andet.

Allerede Maria Gjerding prøvede at liste udenom modsætningen nævnt under pkt 4. Det samme gør ngo’erne fra Informations artikel. Allerede i overskriften kommer sammenblandingen frem. Når man siger, at Danmarks afbrænding af træ har konsekvenser for Estlands natur og miljø, så er det muligvis sandt, lidt afhængigt af, om man mener, at god natur og godt miljø kræver høj biodiversitet. Men når man føjer til, at brugen af biobrændsler i vore varmeværker skader klimaet, er det direkte forkert. Modsætningen, nævnt under pkt 4, vil man ikke anerkende. Men den er sand nok, og den er jo også forholdsvis let at indse.

Men ingen journalist spørger ind til, hvordan man fra ngo’ernes side stiller sig til denne modsætning. Og diverse ngo’er får lov til at luske sig igennem med formuleringer om, at træhugsten i Estland er skadelig for miljø og klima. Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i miljøorganisationen Verdens Skove, hævder således, at man fælder mere skov, end hvad der er bæredygtigt i forhold til klima og biodiversitet. Hvordan bæredygtig? Hvordan skadelig i forhold til klimaet? Ingen spørger, så det får vi ikke svar på.

En organisation ved navn Samlingen af Europas Nationale Videnskabelige Akademier (EASAC) hævder således, fortæller Information, at brugen af biomasse er ”perverst” og et ”regnskabsmæssigt smuthul”. Alligevel siger man, at

biomasse kan være et klimavenligt alternativ til olie, kul og gas, hvis træet fældes lokalt og produceres af det resttræ, der er tilovers fra produktionen af tømmer til møbler og huse.

Så kan man vist ikke modsige sig selv tydeligere.

Den største producent af biomasse i Estland hedder Graanul. Man har dog medtaget direktørens forklaring:

Hos Graanul Invest afviser direktør Raul Kirjanen kritikken og erklærer sig uenig i alle brevets pointer. Han mener, at produktionen foregår under bæredygtige vilkår, hvor træerne senest fem år efter fældning får lov til at vokse op igen. Samtidig får Graanul årligt udført uafhængige kontroller af deres træpiller, skriver han i en mail.

Raul Kirjanen tilføjer, at Graanul først og fremmest benytter sig af resttræ, som savværker og andre ikke kan bruge. Han medgiver dog, at der også bliver brugt hele træer. Men det er kun træer, som ikke kan blive brugt i andre industrier – såkaldte »energitræer«.

»Det er for det første ikke-kommercielle arter, der næsten ikke har nogen anden økonomisk værdi end at blive brugt til energi. Energitræer består også af træer, der er for skæve, har sygdom eller er rådne, og som allerede er døde i skoven,« skriver han.

Det får føromtalte Andreas Petersen lov til at svare på:

Ifølge ham handler det ikke om, hvor meget skov der er, men om kvaliteten af skoven. Gamle skove er bedre for klima og biodiversitet end nye træplantager, hvor man løbende høster træerne.

»Problemet er, at det tager så lang tid, før man får skov og træer i tilsvarende størrelse. Imens opbygger man en klimagæld ved at fælde træerne, fordi de ikke kan suge lige så meget CO2,« siger han.

Han køber heller ikke forklaringen om, at de hele stammer, som måtte være skæve eller rådne, ikke har en anden funktion end blot at blive brændt af som biomasse.

»De kan have ret i, at det rent økonomisk ikke har en funktion. Men det har en funktion for klima og biodiversitet. Og en skov står jo ikke kun for, at folk skal tjene penge på den. Den eksisterer for naturens skyld, og for at økosystemerne skal fungere,« siger han.

Det er et typisk ikke-svar. Ingen politiker kunne have gjort det bedre. Men modsat politikere får han lov til det, journalisten har intet at indvende.

Man kan først lægge mærke til, hvordan ordparret ”klima og biodiversitet” knyttes sammen.

Dernæst prøver han at fremhæve gamle skove på nyere skoves bekostning. Og det kan måske være rigtigt nok, hvad angår biodiversitet, men ikke, hvad angår klima. Så vidt man kan forstå, går Andreas Petersen så meget op i biodiversiteten, at han helt vil opgive at bruge biomasse til at nedbringe vort forbrug af fossile brændstoffer. For hvordan skal man dog komme af sted med det, hvis man skal rette sig efter hans indvendinger? Det tager tid for nye træer at vokse op, siger han. Ja, selvfølgelig gør det det. Hvordan tænker han sig, at man skal få fat på træmasse til brug som biobrændstof, hvis man ikke må fælde træerne? Og hvordan kan man undgå, at der går tid fra et træ er fældet, til et nyt er vokset op, en tid, som altså ikke bruges til træernes CO2-binding? Det er nærmest uundgåeligt. Så hvis man skal følge hans tankegang, skal man helt undlade at bruge biobrændsel. Men er det hans mening, hvorfor siger han det så ikke?

Den næste bemærkning er ligeså meget hen i vejret. Som jeg før nævnte, vil selv det, at man helt undlader at save træer op til tømmer, have en gavnlig indflydelse på klimaet. Men Graanul bruger så meget som muligt til tømmer. Blot ikke skæve eller rådne træer. Yderst fornuftigt. Og yderst bæredygtigt. Men ak, ikke for Andreas Petersen. Nej, disse skæve eller rådne stammer har en funktion for klima og biodiversitet (her dukker ordparret op igen, lige så forkert som de andre steder). For biodiversiteten har de betydning, for de mange dyr, der lever på rådnende træstammer, hører med til dyreriget, og skal der gøres en indsats for at redde dem, så fred være med det.

Men for klimaet er ethvert rådnende træ en uheldig ting. For det er med til at sende CO2 op i atmosfæren, en proces, der bruges mere fornuftigt og bæredygtigt ved at lade den foregå i vore kraftværker.

Så minsandten, om ikke afgiftsfritagelsen også får på hattepulden. Det er Asko Lohmus, der får ordet:

Asko Lohmus forklarer, at træbiomasse som energikilde i mange lande har særdeles favorable vilkår – eksempelvis via direkte tilskud eller afgiftsfritagelse som i Danmark. Noget, som er med til at øge produktionen, mener han.

»Skovhugsten i Estland er ikke bæredygtig, og en stor del af den kommer fra produktion af træpiller, som så bliver eksporteret til Vesteuropa, hvor træbiomassen er understøttet af direkte eller indirekte subsidier. Det er meget tvivlsomt fra et klimaperspektiv, og det er helt sikkert med til at ødelægge estiske skove,« siger Asko Lohmus.

At skovhugsten i Estland ikke er bæredygtig, står der som en blot og bar påstand. Det samme gør påstanden om, at biomasseeksporten er tvivlsom fra et klimaperspektiv. Så vi kan ikke kontrollere det. Og journalisten spørger ikke ind til det.

Men værst er næsten, at han får lov til at bebrejde os danskere, at vi fritager biomasse for afgift. Der er jo tale om den afgift, vi af hensyn til klimapolitikken har lagt på fossile brændstoffer, og da biomasse ikke er et fossilt brændstof, er det ganske logisk, at det er fritaget for afgift.

Og igen: Vi hører kun den ene side i debatten. Journalisten spørger ikke ind til disse ret vilde tanker.

Til sidst: Det, der optager mig, er modsigelsen hos ngo’erne. Det var det dengang med Maria Gjerding, og det er det her med f.eks. Andreas Petersen. Jeg er noget usikker på, om det er nødvendigt for os at nedbringe CO2-udslippet. Men jeg går alligevel halvvejs ind for det, mest fordi jeg gerne vil, at vi i Vesten skal frigøres os fra Saudi-Arabiens påvirkningsmulighed. Og hvis det er det overordnede mål, hvis det er, hvad der ligger i det, man kalder ”klimapolitikken”, hvis vi altså skal nedbringe vort såkaldte CO2-aftryk væsentligt frem mod 2030, så er det altså kontraproduktivt, når man vil lade diverse skove være urørte af hensyn til biodiversiteten. Og det undrer mig, at disse skov-ngo’er ikke kan se det, og det forarger mig, at diverse journalister blot glider ind i deres forskruede tankegang, fordi det lyder fint med det pæne ord ”biodiversitet”.

Der er således andre ngo’er, der kæmper for, at vi i stedet for cement skal gå meget mere over til at anvende træ i byggeriet. Og der foregår for øjeblikket en vis argumentationskamp mellem cementfabrikkerne og disse ngo’er. Cementfabrikkerne påstår, at de i en nær fremtid vil kunne fremstille klimavenligt cement, jeg véd ikke hvordan. Og disse ”træ-ngo’er” hævder, at træ er et meget mere klimavenligt byggemateriale.

Og midt i denne uenighed kommer så ”biodiversitets-ngo’erne” og tager en række muligheder bort fra ”træ-ngo’erne”: Vi skal sandelig ikke fælde træerne, det ødelægger naturen, naturen er ikke kun til for vores skyld, men har værdi i sig selv, og hvad de nu kan sige.

Der kunne godt komme en meningsfuld diskussion ud af disse modsætninger. Men hvis nutidens journalister har glemt deres opgave: at få modstandere til i det mindste at tale sammen, har det lange udsigter med den diskussion. Og det er ærgerligt.

Dette indlæg blev udgivet i Etik, Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.