Udpluk fra klimadebatten

Ordet ”Udpluk” i overskriften skal tages ret bogstaveligt. Jeg har tænkt mig at tage en række egentlig ikke særlig sammenhørende tanker fra klimadebatten frem til sammenblanding. Hvis det går, som jeg håber, skulle der komme en lidt overraskende konklusion frem i slutningen.

Først er der tre udpluk fra en artikel i Weekendavisen af Jon Hustad, se her. Det første lyder sådan her:

Når der kommer større mængder CO₂, og temperaturen stiger, især i nordlige lande, vokser skoven meget hurtigere og overtager stadig nye landområder. Skov absorberer omtrent 20 procent af den globale CO₂-udledning.

Det første lyder meget interessant. Og hvis man hører til dem, der er bange for, at vi med al den mængde fossilt brændstof, vi fyrer af, får CO2-mængden i atmosfæren til at stige alt for meget, kan det måske være beroligende at høre, at jordens skove vokser hurtigere i kraft af den øgede CO2-mængde i atmosfæren. Derimod tror jeg simpelthen ikke på den sidste sætning, i hvert fald kun, hvis man ser bort fra den mængde træ i bunden af skoven, som ved forrådnelse frigiver al den CO2, der blev dannet, mens træet voksede.

Som jeg før har været inde på, se her, er en urørt skov CO2-neutral, når først den er vokset til.

Det næste udpluk er fra den samme artikel. Det lyder:

80 procent af verdens træpiller bliver konsumeret i EU – vel at mærke træpiller, som EU selv kunne have produceret, eftersom især Nordeuropa har enormt meget skov.

Ærlig talt, det lyder da dejligt. Vi europæere har jo hidtil troet, at vi slet ikke havde nogle energireserver selv, men nu hører vi, at vi har masser af skov, som sagtens kunne give os de træpiller, vi bruger.

Et opfølgende spørgsmål lyder: Hvorfor gør vi det så ikke?

Svaret på det spørgsmål er nok, at det er billigere at importere træpiller fra USA og Canada. Men hvorfor det er det, er et spørgsmål, vi i denne omgang lader ligge.

Det tredje udpluk fra denne artikel ser således ud:

Men før forskerne [se link lidt senere, rr] præsenterer resultaterne fra den canadiske skov, gennemgår de, hvad forskningen hidtil har påvist om den såkaldte karbongæld, der blandt andet siger noget om, hvor lang tid det varer, før brugen af brænde til strømproduktion bliver mere klimavenlig end brugen af kul, olie og gas.

Karbongælden fremkommer blandt andet, fordi skov og planter per kalorie indeholder mere CO₂ end fossile kilder, og fordi skovbunden indeholder så meget oplagret CO₂. Hvis der ikke vokser ny skov op i stedet for den, der brændes, vil brænde til evig tid være mere CO₂-intensivt end alle fossile kilder. Malcolm og hans kolleger har i lighed med andre skov- og klimaforskere som udgangspunkt, at det hele begynder med urskov, som der skal fældes stadig mere af, hvis man ønsker mere brænde eller biobrændstof.

Dette udpluk er lidt længere. Det skyldes, at jeg vil prøve at vise, at begrebet ”karbongæld” er et snydebegreb. Som jeg har forstået Jon Hustad og hans ophavsmænd, vil de prøve at vise, at brugen af træpiller til strømproduktion ikke umiddelbart er mere klimavenligt er brugen af fossile brændstoffer.

Umiddelbart skulle man jo ikke tro, at en sådan tese lod sig bevise. Når vi her i Danmark nu er begyndt i stor stil at anvende træpiller til el-produktion, skyldes det, at de fleste umiddelbart synes, at det er godt, at man ikke brænder fossile brændstoffer af, for den mængde kulstof, der derved sendes op i atmosfæren, har ikke noget modsvar i et tilsvarende optag af kulstof fra planter. Det er har derimod de træpiller, man anvender. Når man altså sørger for at plante skov i stedet for den skov, man fælder til træpilleproduktion.

Elementært, dr. Watson!

Men hvis man bringer snydebegrebet ”karbongæld” ind i billedet, kan man få det hele gjort så indviklet, at man næsten får det modsatte resultat frem.

Da Uffe Elbæk i sin tid skulle forsvare, at han på et tidspunkt havde taget flyveren i stedet for toget, forsikrede han, at han havde afbetalt på den derved opståede klimagæld (det var hans ord for karbongæld) ved at betale for tilplantning af et par kvadratkilometer skov. En sådan skov ville med tiden – formentlig i løbet af et par hundrede år – optage al den karbon, hans flyvemaskine havde forurenet luften med.

Dette begreb overfører man så til el-produktion med træpiller: ved at fælde skov til træpilleproduktion påfører man sig en karbongæld. Hvordan det? Joh, for det tager tid, før nyplantet skov får optaget den mængde kulstof, der er brændt af til træpiller. Og da træpiller afleverer færre kalorier pr ton end fossile brændsler, når man frem til det særegne resultat, som står i citatet ovenfor, at der går tid, ”før brugen af brænde til strømproduktion er mere klimavenligt end brugen af kul, olie og gas”.

Ikke sandt, så er det, man siger til sig selv: ”Det var li’godt pokkers!”

Det er da heller ikke sandt. Faktisk er der tale om snyd og bedrag.

Man overser sjovt nok begrebet ”karbongæld”. Ved at bruge fossile brændsler til el-produktion pådrager man sig en karbongæld. Den skal afbetales, som Uffe Elbæk afbetalte sin: ved at tilplante et nyt jomfrueligt areal med kulstofoptagende skov. I de to scenarier, der sammenlignes, har man altså træpillescenariet, hvor man med det samme tilplanter det areal, man har fældet, og man har fossil-brændsel-scenariet, hvor man tilplanter et nyt areal med skov. Så er det sandt nok, at det tager længere tid for træerne at afbetale karbongælden i træpillescenariet, fordi energitætheden er mindre, der skal sendes mere kulstof op i atmosfæren for at producere den samme mængde energi. Men det er jo en ret ligegyldig iagttagelse sammenlignet med den stadige tilplantning af ny skov, der er nødvendig i fossil-brændsel-scenariet. Blot gør Hustad overhovedet ikke opmærksom på den nødvendighed eller den udgift, der vil være forbundet med sådanne stadige jordopkøb.

Jeg har læst den afhandling, Hustad henviser til, se her, eller snarere: jeg har forsøgt at læse den. Den er indviklet som bare pokker. Og det skal den måske også være. Jeg har en stærk mistanke om, at den ved at gøre tingene indviklede og ved at tale om ret ligegyldige forhold skal skjule den ret enkle sandhed, som man holder sig til på de danske kraftværker: at træpiller skåner atmosfæren.

Vi lader disse indvikletheder ligge og går videre til næste udpluk.

Det er en bemærkning fra præsident Trump, som han kom med, før han tog til Californien for at besigtige de mange skovbrande, der er sluppet løs langs hele den amerikanske vestkyst.

I den bemærkning hævdede han, at skovbrandene havde noget at gøre med den måde, vi administrerede skovene på. It is the forest management, sagde han.

I samme bemærkning sagde han også, at det med klimaforandringer, det troede han ikke på. Og det var lidt ærgerligt, for selvfølgelig kastede alle vore hjemlige medier sig over den påstand og lod være at hefte sig ved den første. Men det sjove var, at Californiens guvenør, selv om han er demokrat, faktisk gav Trump ret i, at brandene havde noget med skovadministrationen at gøre. Og hvad der næsten var endnu mere morsomt, var, at en dansk skovbrugsekspert i en bisætning, som man næsten ikke lagde mærke til, kom med noget af en forklaring på det forhold. Og det bliver så det sidste udpluk, jeg skal nævne.

Jo, hun sagde, at når de store mængder nedfaldne grene, kvas og væltede træer på skovbunden blev udtørret af lang tids mangel på regn, så var de rene brandfælder, der meget let kunne antændes af de altid optrædende lyn.

Og så var det, at jeg fik en tanke. Det sker med års mellemrum, og de er ikke lige geniale alle sammen, men vi tager dem med rub og stub for at dog lade de duelige gøre sig gældende.

Min flyvende tanke var den: Hvis der er nok skove i Nordeuropa til at dække Europas forbrug af træpiller – og måske mere end det nuværende forbrug – og hvis der er enorme arealer med urørt skov i Canada og USA, skov, som har skovbunden fyldt med kvas og væltede træer, hvorfor slår vi så ikke to fluer med ét smæk og giver os til at udnytte al denne urørte skov til produktion af træpiller. Så får vi mulighed for at lade utrolige mængder fossilt brændsel forblive i jorden og mulighed for at få ryddet op i skovbunden, så skovbrandene i fremtiden vil mindskes betragteligt.

Alt dette forudsætter, at de mange klimadebattører, der vil have mindsket menneskehedens udslip af CO2 til atmosfæren, har ret. Jeg er endnu ikke rigtig blevet klar over, om de nu også har ret. Men jeg hopper med på den vogn, fordi jeg gerne ser de olieproducerende landes indflydelse formindsket. Det gælder ikke mindst Saudi-Arabien. Deres indtægtskilde kunne jeg godt tænke mig formindsket.

Af et tidligere indlæg om disse materier, nemlig dette, fremgik det, at Danmarks Naturfredningsforening er meget imod at fælde skov til biobrændsel. Man mener vist for alvor, at urørt skov producerer ilt til atmosfæren, og at derfor omsorg for de urørte skoves biodiversitet og klimavenlighed så udmærket kan forenes. Så sådanne debattører vil sikkert være godt tilfredse med Jon Hustads artikel og med den undersøgelse, han henviser til. Men ak, det er stadig sådan, at når urørt skov har nået sit maximum, er der balance mellem CO2-optaget i bladene og CO2-afleveringen i de forrådnende trædele i skovbunden.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.