Et radikalt brud med EU’s asylpolitik

Det var med ikke så lidt forbavselse, jeg forleden læste et interview i Berlingske med Ruud Koopmans, se her. Nu her jeg efterhånden beskæftiget mig ikke så lidt med Koopmans, ikke mindst i februar i år, se her, da hans bog „Das verfallene Haus des Islam“ udkom. Dengang læste jeg en del anmeldelser af bogen, og nu, hvor bogen er oversat til dansk, har jeg igen læst nogle anmeldelser af bogen og interviews med forfatteren.

Men hvad han siger i interview’et i Berlingske, har jeg ikke før truffet på hos ham. Og det er nu lidt mærkeligt.

Det hedder i interview’et:

Set med Koopmans’ øjne er det europæiske asylsystem skruet sammen på en måde, der inviterer til både moralske og politiske katastrofer.

»Det er netop problemet med Europas migrations- og asylpolitik. Som den er organiseret på nuværende tidspunkt kan vi ikke selv styre antallet,« siger han.

»Nogle gange kommer der store mængder på grund af kriser i Mellemøsten. Hvis Erdogan i morgen beslutter at åbne grænserne, vil Europa blive oversvømmet af migranter. På den måde er det ude af vores kontrol. Det afhænger af eksterne begivenheder og politiske ledere uden for Europa, der afgør, hvor mange mennesker, der kommer hertil.«

Det, han siger her, er faktisk ret epokegørende. Oven i købet er det ”timed”, så det just bliver sagt på dagen, før EU offentliggør sit forslag til ændring af asylsystemet i EU. Og så bliver det endda ”værre endnu” lidt senere:

I en ustabil verden, hvor Mellemøsten regeres af skruppelløse ledere som Assad og Erdogan, kan det kun gå for langsomt med en grundlæggende gentænkning af de internationale konventioner.

»Det vil kun være muligt, hvis vi får en fundamental revision, eller endda trækker os fra Flygtningekonventionen og sætter noget andet i dens sted. Samtidig bør vi tilsvarende revidere vores nationale og europæiske asylpolitik for at gøre det muligt, at vi kan tage imod flygtninge på en måde, som for eksempel Canada gør det,« siger Ruud Koopmans.

»Det er ikke nødvendigvis antallet af migranter, der er problemet. Vi kan godt håndtere det antal, vi har fået i de seneste årtier, hvis vi blot for det første fik dem i regelmæssige doser, i stedet for i store bølger og perioder helt uden nyankomne. For det andet handler det om at få kontrol over sammensætning af indvandrerne,« siger Koopmans.

At EU skulle trække sig fra Flygtningekonventionen må vel betragtes som ganske udelukket. Men det må desværre også betragtes som det eneste, der kan gengive EU kontrol over sine grænser, så man derigennem kan komme til at tage imod flygtninge som Canada gør det.

Som det er for øjeblikket, lader vi Erdogan om at bevogte EU’s grænse, altså ”bevogte” i den gammeldags betydning, hvor der menes ”at forhindre illegal grænseoverskridelse”. Vi i EU nøjes så med at ”bevogte” i den specielle EU’ske betydning, hvor det betyder ”at registrere og sende videre til asylbehandling”. For Flygtningekonventionen tillader os jo ikke at gøre andet, mener vi.

Så det er ganske rigtigt observeret af Koopmans, at vi har sat en skruppelløs leder som Erdogan til at bevogte vores grænse, og at vi, hvis vi vil ud af denne afhængighed, er nødt til at trække os fra Flygtningekonventionen.

At vi er afhængige af ham, viste sig fornylig, da EU’s udenrigsministre skulle træffe afgørelse om situationen i Hviderusland. Alle andre lande end Cypern ønskede at sende en stærk fordømmelse af forfølgelserne af fredelige demonstranter i landet og at boykotte en del af de ledende folk i landet. Men Cypern ville kun være med, hvis EU på tilsvarende måde ville fordømme Tyrkiets overgreb mod cypriotisk havområde i Middelhavet.

Jeg forstår godt Cypern. For Erdogan udnytter i høj grad det forhold, at han, hvad øjeblik det skal være, kan afsende en tsunami af migranter imod Europa. Han direkte spekulerer i, at EU ikke tør forsvare sine medlemsstater. Derfor sender han olieeftersøgningsskibe ind i områder af Middelhavet, som han kræver for Tyrkiet, uanset, at der ikke er truffet aftale med nabolandene om fordelingen. Jeg forestiller mig, at Cypern spørger, hvorfor EU er så ivrig efter at fordømme et land, som man ikke har noget udestående med, når man ikke vil hjælpe et medlemsland, der føler sig klemt.

Det betyder selvfølgelig ikke, at EU skal sende krigsskibe til Cypern, det betyder blot, at EU skulle udnytte sin økonomiske magt til at få Tyrkiet til at indgå én eller anden form for aftale om olieudvinding i Middelhavet. Men ak, fordi EU absolut har skullet vise sig som bogstavtro overholder af Flygtningekonventionen og derfor ikke selv kan forsvare sine grænser, og fordi man derfor har overladt grænseforsvaret til Tyrkiet – mod en klækkelig betaling – derfor tør man ikke spille med musklerne overfor Tyrkiet. Og derfor lader man Cypern i stikken.

Men disse forhold skriver vore medier ikke noget om. Det vil dog sige: Nu citerer man faktisk Koopmans, når han foreslår, at vi trækker os fra Flygtningekonventionen. Og det er bestemt ikke hver dag, man ser den slags foreteelser.

Det hedder lidt senere i interview’et:

Spørgsmålet er, om det fremover skal være muligt at søge asyl ved den europæiske grænse. Senest har den danske regering udpeget en såkaldt migrationsambassadør, der skal arbejde diplomatisk for oprettelsen af en modtagelejr i et formodentligt nordafrikansk land. Ideen lyder umiddelbart positiv i Ruud Koopmans’ ører.

»Faktisk ja,« siger han og foreslår selv Marokko.

Også dette er ret epokegørende. Normalt plejer der at være en masse NAQ’s i et sådant interview (NAQ = never asked questions). Men dette lyder næsten, som om det er interview’eren, der har spurgt Koopmans om, hvad han synes om idéen med en modtagelejr i et nordafrikansk land. Og det er jo oplagt at spørge ham om det, når han nu selv har foreslået, at EU trækker sig fra Flygtningekonventionen. Men det er sandelig yderst sjældent, at den slags oplagte spørgsmål bliver stillet.

Nå, selv om det naturligvis er glædeligt for én, der har indset det uholdbare i vor nuværende migrationspolitik, at se, at der trods alt sker få og yderst forsigtige skridt frem mod noget mere fornuftigt, så er der stadig lang vej igen.

At der er lang vej igen, kom bl.a. frem i Deadline den 23-9, samme dag, som EU-kommissionen havde fremlagt sit forslag til ny asylpolitik. Her var næsten alt ved det gamle, i hvert fald fra journalistisk side. Man havde Ole Ryborg til at fortælle om dokumentet på 450 sider, man havde Kaare Dybvad Bek til som fungerende integrationsminister at kommentere forslaget fra EU, og man havde Jens Rohde, nu fra De Radikale, til at komme med bemærkninger fra studiet i København, og Peter Kofod, parlamentsmedlem for Dansk Folkeparti, til det samme fra Bruxelles.

Ylva Johansson, den svenske flygtningekommissær, som har haft en stor finger med i spillet i formuleringerne, gjorde på engelsk opmærksom på, at man fra kommissionens side havde opgivet at bruge tvang overfor medlemslandene. Og hun gjorde det i et særligt afsnit på svensk klart, at Danmark jo stod udenfor det retlige samarbejde og derfor ikke kunne pålægges nogen form for solidaritet med de øvrige EU-lande.

Jeg gad vidst, hvorfor man pludselig finder den regel frem. Den plejer man ellers aldrig at omtale, i hvert fald ikke fra EU’s side. Men måske man vil prøve at gøre os danskere flove: vil vi virkelig optræde som dem, der vil undgå det ubehagelige ved at være godgørende mod flygtningene? Hvis det er meningen, vil det forhåbentlig virke imod hensigten.

Kaare Dybvad mente nok, at det socialdemokratiske forslag om en modtagelejr i et nordafrikansk land var en mulighed, også selv om de andre lande ikke ville være med, og selv om kommissionen ikke ville røre forslaget med en ildtang. Og så kom han med en interessant indvending mod ét af forslagene fra kommissionen.

Kommissionen foreslår, at de lande, der ikke vil modtage godkendte asylansøgere, kan byde ind på at tage ansvar for afviste asylansøgere. Hvis det ikke lykkes indenfor 6 måneder at få dem sendt tilbage til det land, de kom fra, skal landet modtage vedkommende afviste asylansøger. Hertil bemærkede Kaare Dybvad, at man ved at sætte en frist på 6 måneder giver den afviste asylansøger et incitament til at nægte at lade sig hjemsende, for ikke sandt, venter han bare 6 måneder, kan han leve i det nye land som illegal indvandrer. Dem er der i forvejen mange af.

Mig forekommer det, at han derved påviste, at i hvert fald den del af kommissionens forslag er det rene gak-gak. Man tror stadigvæk, at asylansøgere er søndagsskolebørn, der lydigt retter sig efter, hvad kommissionen siger. Det er sygdommen samaritanitis, der gør sig gældende: hvis ens gerning skal være en god gerning, må de mennesker, man hjælper, være stakler, stakler ligger ligesom den overfaldne i Jesu lignelse urørlige i grøften, de lyver ikke for at få asyl, og de rejser lydigt hjem, hvis de får besked på det. Virkeligheden: at de faktiske asylansøgere er alt andet end lydige stakler, trænger stadig ikke ind til bureaukraterne i Bruxelles.

Og ikke sandt: det havde været oplagt at viderebringe denne indvending mod kommissionens forslag til Jens Rohde, han sad jo dèr og havde en hel masse imod forslaget. Men den slags oplagte spørgsmål har journalisterne ved de store medier en udpræget evne til at undgå.

Jens Rohde var imod forslaget, vist mest, fordi det ikke ville tvinge landene til at være med i en fordelingsordning. Men om forslaget ville være med til at bibeholde det incitament til at søge mod Europa, som hidtil har eksisteret blandt folk i Mellemøsten og Afrika, det var noget, han åbenbart ikke havde overvejet. Og han blev altså heller ikke spurgt af Jacob Rosenkrands, ham var det, der var ordstyrer.

Og han blev da slet ikke spurgt om, hvordan man fra EU’s side stadigvæk kunne tillade sig at udlicitere sine menneskerettighedsforpligtelser. Det burde han være blevet spurgt om, så stærkt han holdt på, at vi i EU for enhver pris skulle overholde vore pligter overfor asylansøgerne. Enhver, der sætter sin fod på europæisk jord og søger asyl, har ret til at få sin sag behandlet. Sandt nok, ifølge Flygtningekonventionen. Men hvordan kan vi så tillade os at betale Erdogan for at forhindre ansøgere fra Tyrkiet i at komme til sætte foden på europæisk jord. Det hænger ikke sammen. Det er hykleri af værste skuffe. Og det blev da også påtalt, da det i sin tid var Berlusconi, der lavede dette nummer med Libyens Gadaffi. Men nogle år og et par millioner migranter senere blev det betragtet som en god ordning, da Merkel fik en tilsvarende ordning i stand med Erdogan.

Det er at udlicitere sine menneskerettighedsforpligtelser. Man lader Erdogan gøre det, men ikke selv må gøre.

Det samme gør man, når man lader flyselskaber forhindre folk i at komme om bord, hvis de ikke har visum til et europæisk land. Det, man selv er for fin og har en alt for ophøjet etik til at gøre, får man flyselskaberne til at gøre.

Så var der mere forslag i Peter Kofods tale om, at man burde gøre som australierne: på enhver måde forhindre de migranter, menneskesmuglerne sender af sted, i at komme til Europa. Så tager man brødet ud af munden på menneskesmuglerne. Og så først vil drukneulykkerne ophøre.

Men tilbage til Ruud Koopmans!

Berlingske har på sin hjemmeside, så vidt jeg kan se og huske fra i går, ændret overskriften på interview’et med ham. I går, den 23-9, stod der blot, når man rullede ned på b.dk, at ”vi har brug for et radikalt brud med EU’s asylpolitik”. I dag hedder det: ”Respekteret ekspert: Vi må genvinde kontrol med indvandringen – og det kræver konventionsbrud”. Denne ændring gør avisen ret i at foretage. For det epokegørende er, at Koopmans faktisk foreslår, at EU trækker sig fra Flygtningekonventionen. Og så fortjener det at stå i overskriften.

I et interview i Der Tagesspiel, som document.no oversatte i februar, se her, hedder det:

Hvordan har akademikere og publikum håndtert funnene dine om islam så langt?

Viljen til å anerkjenne religionens rolle er dessverre veldig lav. Mangelen på interesse for undertrykkelse av religiøse minoriteter, frafalne, kvinner og homoseksuelle i den islamske verdenen er svimlende. Det er en av hovedårsakene til at jeg skrev denne boken. Det er en sterk tendens i politikk og i media til å benekte religionens betydning for disse problemene. Dette er sant i den grad «islam» ikke eksisterer. Men disse problemene har også en religiøs dimensjon som ikke kan benektes.

Regner du ikke med at høyreekstreme representanter som AfD-politiker Björn Höcke snart vil bruke boken din som et politisk våpen?

Jeg kan ikke forhindre høyreekstreme fra å bruke boken min som ammunisjon i politiske debatter. Men jeg beskriver virkelige problemer. Dette er grunnen til at fremmedfiendtlige eller islamhatere ikke trenger boken min for å påpeke de begredelige forholdene i den islamske verden. Det gjør den islamske verdenen fint selv allerede. Alle som leser boken min vil imidlertid bemerke at den åpner for et differensiert syn på emnet.

Den slags spørgsmål forekommer ikke i Kristeligt Dagblads eller Berlingskes interview med Koopmans her i september. Om det skyldes, at han nu interview’es til danske blade og derfor regner med, at vor debat, blandt andet efter at Dansk Folkeparti blev anerkendt som ”stuerent”, er mere alsidig end så mange andre landes, er ikke til at vide. Og jeg har ikke indtryk af, at Troels Heeger, Berlingskes interview’er, har skullet lokke eller presse ham til at sige, at Flygtningekonventionen bør revideres.

Så ikke blot har Koopmans affundet sig med at blive beskyldt for at levere ammunition til de højreorienterede – han har fremsat sine teser uafhængigt af sine medforskeres fordomme – nu er han også omsider nået frem til at vove at gå imod det, der forekommer at være grundlaget for EU’s migrationspolitik, Flygtningekonventionen.

Måske grænsebevogtning igen kan komme til at betyde grænsebevogtning.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.