Klimaforandringer

Man skal passe lidt på med ordet i overskriften. Det er blevet til en slags ”ulven-kommer-råb”. Har man råbt det tilstrækkelig mange gange, uden at der er sket noget, gider ingen efterhånden tage råbet alvorligt.

På den anden side synes der også blandt mediefolk at være en tendens til at istemme dette råb, så snart man opdager en ændring på ét eller andet forhold. Og ikke sandt, så står vi lægfolk med håret i postkassen, for hvad er sandt, og hvad er overdrevent?

Der har været enorme skovbrande i den vestlige del af USA i år. Og mange røster har rejst sig med påstand om klimaforandringer som årsag til brandene. Sandt er det jo, at brandene for dem, der rammes, er en sand katastrofe. Og sandt er det vel også, at denne katastrofefornemmelse øges, hvis man gør det til en katastrofe ikke blot for den enkelte, men for hele landet, ja, for hele verden. Og sandt er det jo da, kan man forstå, at brandene i år har været langt værre end i de forudgående mange år. Så hvad under, om der hos mange i mediebranchen skabes en fornemmelse af, at dette er en del af noget større, noget forfærdeligt, noget, der kan true vores allesammens fremtid!

I mit tidligere indlæg om disse brande, se her, kunne jeg uvidende bæst naturligvis ikke effektivt tilbagevise disse påstande om, at klimaforandringerne var årsag til de omfattende brande. Jeg kunne kun, som jeg plejer, gøre mig tanker om tingene ud fra det, der ikke blev sagt. Men det er jo som regel alt for lidt at bygge på, kun beregnet til at skabe lidt opmærksomhed, eller så lidt tvivl i sindet: kan det nu også være sandt, det med, at klimaforandringer er skyld i disse brande?

Men så så jeg minsandten forleden i Berlingske en artikel af Bjørn Lomborg med denne overskrift: ”Bjørn Lomborg: Den orangefarvede himmel på USAs vestkyst har ikke meget med klimaændringer at gøre”, se her. Hvad er dog det, tænker man, kan der komme noget fornuftigt fra den mand? Nå nej, jeg har nu altid regnet ham for forholdsvis fornuftig, men jeg har ikke beskæftige mig med ham i lang tid, så det var lidt overraskende at læse den melding.

Men jeg må føje til: Det var egentlig frigørende at læse hans indlæg. ”Frigørende”? Ja, på den måde at forstå, at jeg kunne læne mig tilbage og i ro og mag gå i gang med at lade mig belære, uden hele tiden at skulle lytte efter, hvad der ikke blev sagt. Det er jeg bestemt ikke vant til. Det er faktisk en helt ny og næsten ukendt fornemmelse. Så sandheden er, at jeg er ham ganske taknemlig for de oplysninger, han giver mig i denne artikel.

Lomborg begynder med at skitsere den fejltagelse, han er oppe imod:

Billeder af store brande og den orangefarvede himmel på USAs vestkyst er blevet offentliggjort verden over som umiskendeligt bevis for klimaændring. Los Angeles Times dækkede en hel forside med »Californiens klimaundergang«. Lige fra Californiens guvernør Gavin Newsom og USAs demokratiske præsidentkandidat Joe Biden til størstedelen af medierne fortæller de os, at klimaændring er årsagen, og at enhver, der har en anden mening, nægter at se sandheden i øjnene.

Klimaændring er virkelig, menneskeskabt og noget, vi skal gribe an på en smart måde. Men påstanden om, at disse brande er forårsaget af klimaændring, er vildt misvisende og styrer os mod den værste måde at gribe ind på.

Jamen, kære Lomborg, enhver kan jo se det med egne øjne! Og nægter du, at klimaændring er årsagen, så nægter du at se sandheden i øjnene. Og hvad vil du stille op overfor disse sandhedsvidner?

Det kommer lige efter:

En måde, man kan se dette på, er, at Californiens skovbrande var meget større før i tiden. I det sidste årti har Californien oplevet, at i gennemsnit 0,7 procent af statens areal blev brændt. Før 1800 oplevede Californien som regel, at mellem fire og 12 procent af statens landområde blev brændt hvert år, op til 17 gange mere end i det seneste årti. Det bør ikke komme som en overraskelse, at forskerne, der foretog disse undersøgelser, konkluderer, at himlen dengang »sandsynligvis var røgfyldt det meste af sommeren og efteråret i Californien.« Faktisk er gamle aviser fra hele USA fyldt med beskrivelser af forfærdelige brande. I 1781 fortalte New York Times os, at »røgen var så tyk, at mange mennesker troede, dommedag var kommet.«

Nå, er det sådan fat? Det vidste jeg ikke. Og det vidste Los Angeles Times eller guvernør Newsom vist heller ikke. Det er da også en oplysning, Lomborg er nødt til at nævne kilder til, ellers vil man nok ikke tro ham. Men hør så, hvad der følger efter! Jeg kan vist tillade mig at tage det som et vidnesbyrd om, at min hørelse ikke er så tosset, som jeg plejer at regne med:

Dette ændrede sig altsammen efter 1900, da brandbekæmpelse blev normen, og antallet af brande faldt brat. I den seneste halvdel af det 20. århundrede brændte kun ca. 0,2 procent om året. Men fordi de fleste brande hurtigt blev slukket, stod der mere ufortæret brændsel tilbage i skovene. Et skøn er, at der nu er fem gange flere brændbare trærester i Californiens skove, end der var, før europæerne ankom.

Ikke sandt, i mit tidligere indlæg havde jeg med min skarpe hørelse lagt mærke til en lille let overset detalje i det, en dansk skovbrugsekspert sagde; nemlig dette, at den store mængde nedfaldne grene, kvas og udgåede stammer i skovbunden under tørkeforhold blev til rene brandfælder. Som man ser, er det den samme kendsgerning, Lomborg gør opmærksom på, idet han dog tilføjer den overraskende iagttagelse, at dette skyldes den brandbekæmpelse, man satte i værk omkring år 1900.

Besynderligt: Man vil gøre det bedste for skoven og ender så med at gøre noget næsten værre. Man bedømmer skovens velbefindende ud fra menneskenes velbefindende, men overser så, at skovens velbefindende måske har bedst af nogle skovbrande i ny og næ.

Så skriver Lomborg noget om uviljen mod at vedligeholde skovene med kontrolleret afbrænding, om borgernes alt for store lyst til at bosætte sig i brandfarlige områder og om bygningsreglementernes alt for sene hensyntagen til brandfaren. Og han slutter med at skrive:

Californiens brande vender langsomt tilbage til deres forhistoriske stadie på grund af den enorme mængde af overskydende brændsel. Opsætning af solcellepaneler og brug af biobrændstoffer vil være dyrt, mens det så godt som ingenting vil gøre for at løse problemet. Men det vil reduceret sårbarhed og kontrolleret afbrænding. Hvad vi vælger, afhænger af de oplysninger, vi får.

Det sidste er et udmærket bon-mot at slutte med. Og det bringer mig endnu engang til at glæde mig over den afslappede modus, hvormed jeg læste Lomborgs artikel: ingen anspændelse for at få alle de spørgsmål med, der ikke blev stillet, ingen anstrengelse for at fuldende en konklusion, som forfatteren nægtede at drage, kun den rene nydelse ved at blive belært af én, der er klogere end én selv. Selv om det sidste måske lyder lidt overdrevent.

Helt anderledes opbragt og irriteret blev jeg over en artikel i Information, se her. Der er ikke noget med at læne sig afslappet tilbage, tværtimod, man skal hele tiden være påpasselig, spørge, hvad meningen egentlig er, hvor de vil hen med den og den påstand.

Jeg skal ikke gå alle vanskelighederne og irritationsmomenterne igennem, men nøjes med at omtale to ting.

Den første går ud på, at artiklen tilsyneladende ikke kan blive enig med sig selv om, hvorvidt det er bæredygtigt at fyre med træpiller i vore kraftværker. Man vil søge at få et lovkrav igennem om brugen af træpiller, men det er ikke at løse problemet (mit spørgsmål: hvilket problem?) Så hedder det:

Godt nok vil lovkravene være et skridt i den rigtige retning, siger professor Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, »men det er ikke nok at sige, at nu har vi de her bæredygtighedskrav.«

»Det vigtige er, at man får lavet en plan for at få biomasse udfaset, eller at man udnytter den til andet end opvarmning,« siger Jørgen E. Olesen. »For biomasse er en begrænset ressource, som jo ikke er CO2-neutral.«

Hvad er nu det, han siger, den gode Jørgen E. Olesen? Er biomasse en begrænset ressource? I mit tidligere indlæg citerede jeg kilder, der lod ane, at vi har utrolig meget uberørt skov i Nordeuropa og i både Canada og USA. Vi kan selvfølgelig diskutere, hvor meget af denne hidtil uberørte skov, der skal efterlades urørt af hensyn til biodiversiteten, men hvis vi ved at bruge træpiller kan undlade at bruge fossile brændstoffer, så gavner vi da vist dyreverdenen bedre på den måde end ved at skabe enorme arealer med uberørt skov. Og når Jørgen E. Olesen oven i købet hævder, at biomasse jo ikke er CO2-neutral, så er også det et udsagn, som både er ubegrundet og forkert, og som, når man læser det, skaber en fornemmelse hos læseren af, at man da vist ikke følger rigtig med, hvis man mener noget andet.

Men hør så videre! Nu hører vi fra en professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen. Han siger følgende:

På grund af vores store forbrug vil Danmark med de nye lovkrav presse andre lande til at bruge dårlig biomasse, vurderer Brian Vad Mathiesen. Det skyldes, at andre lande formentlig ikke vil have samme krav. Eftersom det globale biomasseforbrug er stigende, vil der derfor stadig være efterspørgsel på træpiller og flis fra skove, der ikke nødvendigvis drives bæredygtigt.

»Lovkravene er en fin intention, men det er ikke tilstrækkeligt. Vi er nødt til at se på de mængder af biomasse, vi bruger pr. indbygger. Og det handler om, hvor meget vi gør for at reducere vores biomasseforbrug,« siger han.

Nu er der pludselig noget, der hedder dårlig biomasse. Er der så også noget, der hedder god biomasse? Hvis nu der i et land er lovkrav om, at der efter fældning til produktion af træpiller plantes nye træer, og hvis disse krav kontrolleres på passende vis, er der så ikke tale om god biomasse. Han synes at have set sig gal på den efterspørgsel efter træpiller fra skove, der ikke drives bæredygtigt. Og det er da helt i orden. Men hvis der er noget, der hedder god biomasse, og hvis produktionen af træpiller foregår bæredygtigt, hvorfor siger han så, at vi skal reducere vort biomasseforbrug?

For mig lyder det, som om han vil være med på bæredygtighedsvognen, men som så mange andre på den vogn går for langt i bestræbelserne på at være grøn, og derfor er nødt til at nøjes med halve argumenter og halve sandheder. Som om han vil have os læsere til uden at tænke for meget over det at gå med til at synes, at biomasse altid er noget skidt.

Så kommer den anden ting, jeg vil omtale. Det hedder:

»Det, vi har brug for, er en omlægningsplan, der neddrosler anvendelsen af biomasse til et lavere niveau i el- og varmeproduktionen,« siger han. [dvs. Brian Vad Mathiesen, rr]

I stedet for at blive brændt af i et kraftværk vil biomassen have en højere værdi, hvis den eksempelvis bruges til at producere grønne brændstoffer til fly eller lastbiler eller CO2-lagring.

»Der er brug for en plan for indfasning af varmepumper, geotermi med videre, så vi kan få skubbet biomasse ud af opvarmningen. Det vigtige er at få biomassen integreret på en måde, hvor den bidrager til, at noget bliver CO2-negativt. Det er det, vi skal bruge, for at vi overhovedet kan nå i mål med klimamålsætningen,« siger Jørgen E. Olesen.

De to debattører er vist ikke helt enige med hinanden. Men det burde artiklens forfatter have rådet bod på. Vad Mathiesen vil bruge biomassen til at producere grønne brændstoffer med. Det er efter hans mening et ”anerkendelsesværdigt” formål. Men Jørgen E. Olesen vil have biomassen skubbet helt ud af opvarmningen.

Jamen er d’herrer da ikke klar over, at man, hvis man vil bruge biomasse til at fremstille grønne brændstoffer, f.eks. methanol, skal igennem to elektrolyseprocesser og én afbrændingsproces? I afbrændingsprocessen skabes der varme. Og hvorfor i al verden skulle man skubbe den afbrænding af biomasse helt ud af opvarmningen?

Jeg hørte for en ti-femten år siden om processen med at skabe methanol af elektricitet og biomasse. Og jeg gik meget op i det, fordi jeg syntes, det var smart. Men jeg har siden erfaret, at det stadigvæk er for dyrt.

Det smarte ved det var, at man kunne bruge vindmøllernes overskudsstrøm. Efterhånden som vi får flere og flere vindmøller op at stå, bliver der oftere og oftere tale om, at vi ikke kan bruge al den strøm. Der er forskellige måder at prøve at opbevare energien på. Én af dem går ud på ved elektrolyse af vand at lave brint og ilt. Begge dele gemmes. Næste fase er så en afbrænding af biomasse enten i kraftværker eller varmeværker eller måske endda i kraft-varmeværker. Jeg er ikke rigtig klar over, om det er teknisk muligt i det store format, der vil være tale om, men hvis man gør det, at man lader denne forbrænding foregå i en ekstra iltrig atmosfære – man har jo ilten fra den første elektrolyse – så vil man få lettere ved at udskille CO2 fra forbrændingsrøgen, for der vil være mere af den.

Denne CO2 bruger man så i den næste elektrolyseproces, hvor man ved hjælp af brint og CO2 laver methanol. Og denne proces kan naturligvis også indskrænkes til kun at foregå, når der er tilpas megen overskudsstrøm. Så kan man efter behag blande methanolen i bilernes brændstof eller lade den løbe igennem en brændselscelle for at producere strøm til person- eller lastbiler. Se evt. mere om methanol her.

Men altså: Er det dog ikke muligt at få det, man vil, gjort nogenlunde forståeligt. Og hvis Jørgen E. Olesen mener, at brugen træpiller jo ikke er bæredygtigt, hvorfor skal vi intetanende læsere så finde os i, at journalisten bare lader, som om han er enig med Olesen, og som om da enhver idiot véd, at brugen af træpiller ikke er bæredygtig? Det véd undertegnede idiot da ikke. Og han sidder og tørster efter at blive klogere. Men ærgerligt, det sker ikke af Informations artikel.

Jeg er vist nødt til at sige, at det er sket, at jeg er blevet klogere af en artikel i Information. Men derfor er det alligevel irriterende uden videre at blive regnet med til avisens menighed. Jeg holder Information som en oplysningskilde, ikke som et menighedsblad.

Men Lomborg, det var Berlingske, der bragte hans oplysninger. Fortrinligt!

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.