Vi skal have drænet sumpen

Den dybere betydning af overskriften vender jeg tilbage til.

For først skal vi gøre os klart, at der har fundet et grundlovsbrud sted, og at den skyldige er Mette Frederiksen.

Anders Krab-Johansen har sagt det på en udmærket måde i en artikel i Berlingske, se her. Han skriver blandt andet:

Magten er steget statsminister Mette Frederiksen til hovedet. Hun agerer som om, at hun har fået folkets mandat til at lede Danmark, som hun lyster. Folketinget bør fortælle statsministeren, at hun tager fejl.

Det er let nok at skrive sådan. Men at få Mette Frederiksen til at forstå det er ulige vanskeligere. Lidt senere hedder det hos Krab-Johansen:

Derfor bør det vække til eftertanke hos regeringens parlamentariske grundlag, at de står bag en statsminister, som har overordentligt svært ved at forstå, at håndteringen af minksagen er en skamplet på vores retssamfund. Fødevaremyndighederne har udstedt ulovlige ordrer om aflivning af millioner af mink, og politiet har assisteret uden lovgrundlag. Redegørelserne fra Miljø- og Fødevareministeriet er urovækkende læsning om ansvarsforflygtigelse. Justitsministeriet konkluderer i sin redegørelse: »Myndighedernes ageren i det samlede forløb må anses for tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsmæssige normer.«

Men Mette Frederiksen børster kritikken af kappen.

Udfordringen for Folketinget – og især regeringens støttepartier – er, at Mette Frederiksen personligt er overbevist om, at hun alene gør det rigtige. Hun får Danmark gennem coronakrisen. At hun ikke stopper et lovbrud går nok. Som statsministeren sagde på Amalienborg: »Jeg mener sådan set, at jeg gør det rette. Da jeg bliver bekendt med, at der ikke er den lovhjemmel, der skal til, da oversender jeg et brev til Folketingets formand for at sikre, at den lovhjemmel kan komme på plads, og det mener jeg sådan set, er den rigtige måde at reagere på som statsminister.«

I sin magtarrogance synes hun, at den ulovlige aflivning af mink kan fortsætte med politiets og Forsvarets assistance. En journalist spørger, om hun ikke burde stoppe nedslagtningen af minkene som ansvarlig regeringschef. Hertil svarer hun: »Jeg vil gerne anholde det, der ligger i spørgsmålet, nemlig at det skal stoppes, at minkene skal aflives. Det er jeg simpelthen ikke enig i.«

Grundloven siger det. Loven siger det. Myndighederne siger det. Redegørelsen siger det. Aflivningen var ulovlig. Alligevel er statsministeren uenig, og derfor fortsatte den ulovlige praksis.

Det er hårde ord fra Anders Krab-Johansen. Men de er desværre sande. Og det fremgår med al mulig tydelighed af de statsministerord, han her citerer. Og det forfærdelige er, at det aldeles ikke fremgår med hverken stor eller lille tydelighed for statsministeren.

Den statsminister, som vi troede, vi kendte, og hvis alvorsfulde mine vi bøjede os for i marts uden at kny, hun har nu forvandlet sig til en statsminister, som åbent erklærer, at en grundlovsstridig ordre skal udføres, fordi den er nødvendig – dvs., fordi hun synes, den er nødvendig – så kan lovgrundlaget altid komme i stand senere.

Dertil kommer, at den egentlige begrundelse for, at det hastede så stærkt, nemlig at mutationen ”cluster fem” var farlig for fremtidige vacciners virkning, blev trukket tilbage af Kåre Mølbak. Men ok, intet problem, statsministeren fastholder uden blusen sin beslutning om medslagtning af alle landets mink her og nu.

Heldigvis har en del aviser, herunder Berlingske, bragt en del oplysninger til veje, som underminerer statsministerens sikkerhed og stiller spørgsmålstegn ved den måde, hun har ensrettet sin administration på.

I denne artikel, f.eks., gennemgås de noget besynderlige forhold på Statens Serum Institut, og man får en fornemmelse af, at dygtige folk, som Kåre Mølbak, er blevet trynet af Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels. Man citerer Else Smith, der har været overlæge på SSI:

»Der har altid været en konflikt mellem det politiske miljø og SSI, og det har man skullet balancere. Men jo mindre SSI har været i stand til at sige fra, desto større indflydelse har departementet fået, og der er et indtryk af, at Mølbak ikke bryder sig om at sige Okkels imod. Derfor er der sager, der minder om politisk bestillingsarbejde,« siger Else Smith og peger på SSIs modvilje mod at dele data med forskere i ind- og udland som udtryk for, at der politisk er ønske om lukkethed.

»Det er helt klart, at den manglende åbenhed hos SSI også skyldes et politisk ønske, og der har SSI ikke været insisterende nok,« siger Else Smith.

For mit vedkommende må jeg sige, at jeg oven på en oplysning som denne bedre forstår Mølbaks bemærkning om, at ”den skræmmende mutation cluster 5 fik alt for meget vægt”, se min tidligere artikel her. Senere i Berlingskes artikel er der en kilde, der kalder Mølbak en nørd, i positiv forstand, enormt dygtig til sit arbejde og rigtig god til alt det faglige. Han trængte til lidt opbakning i mine øjne, og det fik han her.

Så har der, som man nok véd, været to store traktordemonstrationer i landet, én i Aarhus og én i København, begge afviklet med stor professionalisme. Og ser man de mange skilte på demonstranternes traktorer, er der ikke megen tvivl om budskabet: det er grundlovsbruddet, man demonstrerer imod. Jeg tror oven i købet, at Tv-avisen havde fundet en demonstrant, der indrømmede, at det måske var nødvendigt med nedslagtningen af alle landets mink, men at det på ingen måde hastede så meget, at man ikke kunne have nået først at vedtage det fornødne lovgrundlag. Men ellers så man det på skiltene: Alle skal rette sig efter loven, Grundloven skal overholdes, osv.

På den baggrund var det en stor skuffelse at høre Jakob Rosenkrands interview’e Knud Jeppesen, én af idémændene til demonstrationen i Deadline den 21. I stedet for at spørge ind til meningen med demonstrationen, i stedet for at forhøre sig om rimeligheden i at kalde det skete for et grundlovsbrud, gav han sig til at mistænkeliggøre nogle af de organisationer, der stod bag. Først og fremmest Bæredygtigt Landbrug. Om den organisation mente han at kunne sige ikke så lidt nedgørende: den var ikke i overensstemmelse med almindeligt antagne klimamål, og hvad han ellers kunne sige. Og gennem flere spørgsmål – som snarere var indlæg i en debat om, hvorvidt man kunne stole på Bæredygtigt Landbrug – forsøgte han at koble det arme interview-offer sammen med Bæredygtigt Landbrug. Alt sammen noget, der ikke havde det bitterste med demonstrationen at gøre.

Det var derfor noget af en lise at høre Knud Jeppesen sige: Jeg forstår ikke, hvor du vil hen med det. Meningen var nok, at han så udmærket forstod, at Rosenkrands ville forhindre ham i at sige noget om demonstrationens protest mod statsministerens grundlovsbrud. For han ville aldeles ikke svare på spørgsmål om forholdet mellem de forskellige foreninger. Han, men så åbenlyst ikke Rosenkrands, ville tale om grundlovsbrud, for det var det, demonstrationen var en demonstration imod.

Et upolitisk DR? Glem det. De er på den station så politiske som nogen. De er aldeles ikke den nysgerrige mikrofon, som de engang ville fremstå som. De vil have os arme seere til at mene noget ganske bestemt. Og alt dette fremstår som elendig journalistik.

Men det bliver værre endnu. Tv-avisen bragt en reportage om demonstrationen, se her. Om det var tilfældigt eller med hensigt, véd jeg ikke – men jeg er nu bange for, at der lå hensigt bag – men man bragte netop den del af Inger Støjbergs tale i Aarhus, hvor hun sagde: ”Vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance” (02:53 i ovennævnte indslag).

Og så kom man ellers effektivt væk fra det, demonstrationen drejede sig om. For udtrykket ”dræne sumpen” er Donald Trumps udtryk. Han bruger det om hele atmosfæren i Washington, politikere og medier i flæng. Og i en artikel i Berlingske, se her, forklarer man, hvordan Trump bruger udtrykket, og derefter gennemgås så de politiske reaktioner her i landet, som naturligvis alle går ud fra det udklip fra talen, som Tv-avisen bragte. Søren Pind var ude for at tage afstand, det samme var Jakob Ellemann-Jensen. Men avisen lod al god journalistik fare: man undlod at gengive udsagnets sammenhæng med den øvrige tale.

Det er elendig journalistik – eller rettere: det er politiserende journalistik. D’herrer journalister har én gang tidligere fået skabt splid i Venstre og groft udnyttet det forhold, at mange venstrefolk på fremtrædende pladser i partiet ikke kan vente, til de kan diskutere deres uenigheder bag lukkede døre, men føler en ubændig trang til at komme i fjernsynet. Men det er ikke en journalistisk opgave at puste til en uenighed, som måtte forefindes i Venstre, og det er da dertil elendig journalistik at lade uenigheden blusse op takket være et tilskåret citat.

Takket være den utrættelige søgemaskine google har jeg fundet et rimeligt referat af, hvad Inger Støjberg sagde. Det findes i et blad, der hedder Maskinbladet, se her. De refererer Støjberg således:

– Der er noget rivende galt i Danmark, når en statsminister og mindst fem ministre tilsidesætter Grundloven, sagde Inger Støjberg og fortsatte:

– Man smadrer menneskers livsværk i form af deres minkfarme, hvor de slår samtlige mink ihjel – sætter hæren og politiet ind – for så efterfølgende prøve at krybe udenom uden at give dem fuld og hel erstatning.

– Mette Frederiksen får ikke lov til at lukke et helt erhverv uden at tage et ansvar på sig.

– Vi kan ikke genskabe erhvervet, vi kan ikke bringe de døde avlsdyr tilbage, men vi kan kæmpe med næb og klør for, at der kommer en fuld, hel og ordentlig erstatning – og for at statsministeren drages til ansvar. Nu har hun fyret Mogens Jensen, som også har et ansvar, men det endelige ansvar ligger hos Statsministeren.

– Derfor vil jeg sige til dig, Mette Frederiksen: Du er kørt over for rødt, du bremsede ikke op, da du blev gjort opmærksom på det. Ansvaret er dit. Så tag det dog på dig, sagde Inger Støjberg og tilføjede, at der nu skal nedsættes en lovbrudskommission, der placerer ansvaret, når hun nu ikke selv vil tage det på sig.

Af dette referat kan man ikke se, om udtrykket ”dræne sumpen” blev anvendt i begyndelsen eller i slutningen. Men i denne artikel vil det være passende at anvende det her i slutningen. Det er både det socialdemokratiske parti, der er den sump, der skal drænes og befries for den centralisering, der er sket under Mette Frederiksen, og det magtarrogante mediehus, Danmarks Radio, der trænger til en gennemgribende reform, så journalisterne kan komme væk fra det Trump-had, de alt for længe har fået fripas til at give udtryk for.

Hvad der er den værste sump, kan man diskutere. Men i de her nævnte tilfælde synes der at være indgået en sumpalliance om at nedtone alle påstande om grundlovsbrud. Vi er i nogen grad vant til, at politikere prøver at lyve sig fra deres fejltagelser, selv om det er sjældent at se det i det omfang, det her sker. Men at også DR deltager i forklejnelsen af grundlovsbruddet, det er utilstedeligt. Man kan tage det frem og diskutere det. Man kan måske også argumentere for, at det ikke er så slemt endda, ja, måske endda holde på, at det var nødvendigt med den minknedslagtning, men undvige al diskussion, nøjes med at nedgøre modstanderen som umoralsk, finde små ting at overdrysse begivenheden med, det er virkelig noget, der kun finder sted, hvor der er en meget stor sump.

Og det vil tage år at få den drænet.

P.S.: I Deadline den 22. (søndag aften) havde Jakob Rosenkrands det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Bruus Christensen i studiet. Han skulle forsvare nedslagtningen. Og det må indrømmes: Jakob Rosenkrands gik til biddet i sine angreb. Men karakteristisk nok havde han fuldstændig udeladt det faktum, at Mette Frederiksen, da hun fremlagde ordren om at slagte alle danske mink, begrundede det med faren ved cluster-fem-mutationen. Der blev vist to episoder, hvor Mette Frederiksen, meget forarget over, at journalisterne ikke forstod hende, fik lov til at fastholde hastværket og nødvendigheden, uden at nogen journalist spurgte, om ikke Mølbaks nedtoning af cluster-fem-faren havde borttaget al begrundelse for både hastværk og nødvendighed.

Berlingskes chefredaktør Tom Jensen har en udmærket artikel i Berlingske den 23., se her. Han slutter med denne fuldkommen korrekte iagttagelse:

Regeringen hænger på eneansvaret for en sommer, hvor man gik på ferie i stedet for at gøre Danmark klar til coronaens anden bølge. Man hænger på ikke at inddrage den økonomiske sagkundskab i sine beslutninger. Man hænger på ikke at have lyttet til advarsler og gode råd om truslen fra minksmitten, som har lydt fra fagfolk i månedsvis. Man hænger på det indtryk, der står tilbage efter regeringens nu faldne forslag til en ny epidemilov, der blot ville give regeringen selv endnu større magt. Man hænger på ikke at have inddraget Folketinget særligt meget i sine beslutninger. Man hænger på seks dages-reglens konsekvenser i København. Man hænger på den tvivl, der er rejst om SSIs alarmrapport om mink-mutationernes potentielt katastrofale konsekvenser. Man hænger på et urimeligt lukket Nordjylland og et slagtet minkerhverv og tusinder af familiers skæbner. Man hænger på sit eget grove grundlovsbrud. Man hænger på det hele. Selv. Helt, helt, helt selv.

Fordi man har magten, og har monopoliseret den som ingen før i nyere tids danmarkshistorie. Derfor er der ekstra god grund til at efterprøve den. Det gør Berlingske. Fordi Mette har den.

Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.