Den næste pandemi?

Det er måske lidt for tidligt allerede nu, inden den indeværende pandemi er overstået, at begynde at overveje, hvordan vi kan ruste os til den næste pandemi. På den anden side er vi jo allerede gået i gang med at diskutere det, vi har gjort under denne pandemi. Og det kan derfor nok være passende at drøfte de to ting under ét: hvad har vi kunnet gøre bedre? og: hvad skal vi gøre næste gang?

Og der er rigeligt med materiale at læse, hvis man vil diskutere denne sag. Den 8-1 var der således en lille enquête i Kristeligt Dagblad, se her. Man havde spurgt tre debattører, som var enige om, at proportionerne fuldstændig er røget i coronapolitikken.

Først bliver Christian Akim Jacobsen, dr.med. og overlæge, spurgt, om vi kan lære af andre landes erfaringer. Og han svarer:

Helt klart Sverige. Man nævner altid Sverige som skrækeksemplet, men når man ser på statistikkerne, har de ingen overdødelighed. Til gengæld er der færre derovre, der ikke har haft corona. I bund og grund ved vi ikke, hvor mange der har været smittet herhjemme. Langt de fleste har bare haft lidt kriller i halsen og lidt hoste, men så er de kommet tilbage til hverdagen.

Og det er da en anden snak end den sædvanlige. Om det så er helt rigtigt, at Sverige ikke har haft nogen overdødelighed, er måske tvivlsomt. Man hører i hvert fald hele tiden, at der er døde lige så mange af corona i Sverige som i de andre nordiske lande tilsammen. Men hvis man med overdødelighed mener overdødelighed i forhold til andre år, kan det måske være sandt nok.

Hvor mange det har været smittet i Sverige, undersøgte man faktisk for et stykke tid siden i Stockholm-området. Og det viste sig, at det kun var 12% af befolkningen, der havde udviklet immunitet. Så flokimmuniteten lå trods alt et stykke ude i fremtiden. Men hvad, nu kommer jo vaccinen.

Morten Petersen, der tidligere havde et indlæg i avisen, har den anke mod regeringen, at man ikke har fundet ud af, hvor det bedst kan betale sig at lukke ned. Specielt er det ham imod, at man lukker skoler. Det er en skandale af rang, at børnene og de unge stort set ikke er kommet i skole i et helt år.

Han bliver også spurgt, om man kan sætte pris på et menneskeliv:

Nej, og det er heller ikke noget, du og jeg skal gøre. Men at sige, at der ikke på en eller anden måde er sat pris på menneskeliv er forkert. Vi accepterer biler, selvom de kører folk ihjel. Vi accepterer, at der dør 460 om året i Københavns Kommune af partikelforurening. Men når det bliver politisk, sådan som det gør nu, stirrer vi alle sammen på nogle tal, som vi aldrig har set på før, og tænker, åh nej, der døde fire, der døde 100. Og jo, det er synd, at 1.400 er døde af corona, men vi forstår ikke tallet. Vi synes, det er voldsomt mange, men vi forstår ikke proportionerne.

Det er det med proportionerne igen.

Det har også den sidste af de udspurgte, Thomas Aastrup Rømer, lektor i pædagogisk filosofi, Aarhus Universitet, blik for:

Proportionerne røg allerede den 11. marts, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned. Man omdannede proportionalitetsprincippet til at være under forsigtighedsprincippets kommando. Siden har man hele tiden justeret alt ud fra en smittetalslogik.

Lidt senere uddyber han det:

Det er virkelig vildt, at hun siger det [det hentydes til Mette Frederiksens udsagn om, at vi ikke kan sætte pris på et menneskeliv, rr]. I god statsforvaltning sætter man i høj grad pris på den slags, især inden for sundhedsvæsenet. Vi har sundhedsøkonomer, der er uddannet til at finde ræson i fordelingen af midler og behandlingsstrukturer i sundhedsvæsenet. Hvis man siger, at menneskeliv og penge intet har med hinanden at gøre, lader man sundhed diktere alt. Det er en radikal forebyggelsestankegang og et eksempel på den ekstremisme, Mette Frederiksen indførte den 11. marts.

Det er for så vidt godt at høre en filosof udtale sig om det emne. Men det er jo ikke ham, der står og skal forklare befolkningen, at det bedst kan betale sig at lade coronaen tage nogle menneskeliv og så ellers lade samfundet køre, som det plejer. Man må indrømme, at befolkningen som helhed ikke har haft disse filosofiske indvendinger imod Mette Frederiksens nedlukninger. Og andre lande har jo gjort nøjagtig det samme.

Jeg har også været i gang med to artikler fra Scientific American. Men de var nu ikke så givende. Den ene fortalte om de vanskeligheder, man har med at finde ud af, hvordan vort immunsystem virker. Den anden havde undersøgt de amerikanske dødstal og fundet ud af, at de fleste af dem, der blev beskrevet som døde af corona, havde været syge i forvejen; coronaen var så at sige det halmstrå, der knækkede kamelens ryg. Det svarer til, at det netop er de gamle og syge, man prøver at beskytte med diverse tiltag.

Men ellers stammer såmænd den mest interessante artikel, jeg har fundet om dette stadig aktuelle emne, fra Information, se her. Den handler om de mutationer, coronaen har været udsat for og stadig er udsat for. Her hedder det:

Niels Tommerup professor i genetik på Københavns Universitet, kalder mutationer for »et tosidet sværd«.

På den ene side er mutationer årsagen til en overflod af arter på planeten, »lige fra en bakterie og bananflue til et menneske – hvor vi alle sammen er i familie med hinanden«, som han siger. Omvendt er det også mutationer, der gør, at vi netop nu kæmper imod en pandemi, som har kostet millioner af ofre verden over.

»Men det er også det, der gør det så fascinerende,« siger Niels Tommerup.

Når det gælder virussygdomme, er der store individuelle forskelle: Nogle typer muterer lynhurtigt – for eksempel hiv, der muterer eksplosivt, hvilket er en af årsagerne til, at det har været så svært at finde en vaccine mod den, forklarer Anders Fomsgaard, professor i Infektionsmedicin og leder af Virus Forskning& Udviklings Laboratoriet på Statens Serum Institut (SSI).

»Men COVID-19 muterer relativt langsomt. Set i det lys er vi faktisk ret heldige,« siger han.

Men nu er der altså fremstået en ny slags corona-virus, kaldet variation B117.

Variation B117 er blevet endnu bedre og hurtigere til at binde sig til celleoverfladen, når den smitter en ny person. Og dermed ændres hastigheden, hvormed virus spredes, forklarer Thea Kølsen Fischer. Hun er forskningschef og overlæge ved Nordsjællands Hospital og professor i virusinfektioner og epidemier ved Københavns Universitet.

»Hver gang virus replicerer sig og producerer nye virus, vil det forsøge at adaptere til situationen. Det er ikke planlagte ændringer, men nogle af dem er til dens fordel. Som for eksempel i B117, hvor der er sket en ændring i det protein, der er afgørende for, at virus kan hæfte sig til vores celleoverflade, så det går nemmere og bedre. Det er skidt nyt for os og en kæmpe gevinst for virus,« siger Thea Kølsen Fischer.

Og så kommer der en bemærkning, som jeg må spekulerer ikke så lidt over:

COVID-19 har som udgangspunkt en relativ lav dødelighed. Det er på en gang heldigt for mennesker og en betingelse for dens store succes. Med en højere dødelighed havde den formentlig sejret sig hurtigere ihjel.

For det er jo sandt nok, at det er dumt af virussen at være så dødelig, at den slår alt og alle ihjel. Derved løber den hurtigt tør for de værter, den nødvendigvis må have for at kunne overleve. Men hvad ligger der i udtrykket om, at den ved en højere dødelighed havde sejret sig hurtigere ihjel, altså ikke blot sejret sig ihjel, men sejret sig hurtigere ihjel? Ligger der deri, at alle virusser i sidste ende vil sejre sig ihjel af mangel på nye ikke-immune mennesker, den kan angribe? Eller betyder det, at en virus så at sige har en sidste salgsdag?

Hvis der menes det første, må man vist sige, at vi med den enorme trafik, der er vokset frem mellem alle kontinenter, har skabt en anden og mere gunstig baggrund for sygdomsfremkaldende virusser, end man har haft før. For hvor længe varer immuniteten, den naturskabte eller den menneskeskabte? Og når den er ophørt, hvordan sikrer vi os så imod, at virussen bliver indført her i landet for anden gang fra et eller andet land, der endnu ikke har fået skabt immunitet? Man må håbe, at vort immunsystem er klogere end os. For vi kan jo ikke drømme om at opgive vore mange flyrejser, vel?

Men hvordan hindrer vi, at en ny og måske endnu farligere virus opstår?

En række virusforskere skulle have været i Kina for at finde ud af, hvordan COVID-19 er opstået. Men Kina erklærede sig i sidste øjeblik uvillig til at modtage forskerne.

Meningen var, at forskerne skulle i gang med at finde forklaringen på, hvor og hvordan coronapandemien begyndte. Hvordan virus muterede fra dyr til mennesker.

Efter den meget dødelige SARS-epidemi i 2002 fandt forskerne ud af, at virussen kom fra en flagermus og med et desmerdyr som mellemvært endte hos mennesker.

»Og med denne virus er der formentlig sket en lignende begivenhed, som vi ikke kender til. Vi ved ikke, om smitten er sket fra flagermus via en mellemvært i naturen og derefter til mennesker, eller hvad der præcist er sket, som har forårsaget det her brud på artsbarrieren,« siger Thea Kølsen Fischer.

Spørgsmålet er, om vi sådan uden videre skal finde os i, at Kina afviser en undersøgelse af sagen. Og spørgsmålet er videre, om vi skal finde os i, at der stadig findes de markeder for vilde dyr, som folk i Kina og andre lande i Sydøstasien frekventerer. Det er sandt nok, at noget af det farlige ved disse virusser er, at de kan springe over artsbarrieren. Det så vi ved minkavlen herhjemme, og det var medvirkende til at få os til at slå alle mink i landet ihjel. Nogle forskere har endda været bekymrede for, om vi med den måde, vi omgås dyr på, f.eks. svin, gør det muligt for en fremtidig virus at springe over fra dyr til menneske. For der muteres jo hele tiden.

Her kan vi godt fra Europas side rejse det spørgsmål, om ikke Kina kan hjælpe os med at undgå den slags overspring fra art til art i fremtiden. Nå ja, først skal vi naturligvis finde ud af, om COVID-19 er opstået på samme måde som SARS-epidemien i 2002. Men er den det – og det er jo ikke helt utænkeligt – så må vi forvente af Kina, at landet lukker disse markeder, ligesom vi har lukket hele minkerhvervet.

Jeg har nok læst, at der i artiklen står: ”Ingen af de fire forskere mener, at indrejseforbud landene imellem kan forhindre de mange nye varianter i at bevæge sig fra land til land”, men jeg vil alligevel mene, man bør lukke ned for alle rejser til og fra Kina, hvis disse markeder viser sig at have været ophav til virussen, og Kina nægter at lukke dem.

Jeg mener: Øer som Færøerne, Island og Grønland har haft langt lavere smittetal, netop fordi de er øer, der er afskåret fra den øvrige verden. Det skulle ikke være helt umuligt at gøre Europa til en ø i hvert fald i forhold til Kina. Men det vil gøre ondt, ingen tvivl om det. Dog, coronaen har også gjort ondt.

Så må man i samme ombæring overveje, om vi skal angribe de tilbagevendende influenza-epidemier på samme måde: altså undersøge, hvorfor de opstår i Sydøstasien og prøve at lukke ned for trafik til og fra denne del af verden, i hvert fald i efteråret, så vi kan undgå, at en influenza-variant angriber vore gamle.

For vi kan jo formentlig ikke forestille os, at vi behandler en kommende influenza på samme måde som vi har behandlet coronaen, med afstand, afspritning, nedlukning, smittetestning, og så videre? Skønt, hvorfor egentlig ikke? Der døde jo mange flere af influenza under influenza-epidemierne, end der har gjort under hele corona-epidemien.

Dog kan vi jo også forberede os på en eventuel ny virus-pandemi på anden måde. Vi bør i hvert fald overveje, om ikke det vil være muligt at isolere samtlige ældrecentre fra det øvrige samfund og altså lukke disse centre for udsatte mennesker ned i stedet for at lukke hele samfundet ned. Det vil sige, at alt plejepersonale og alle pårørende måske en hel uge igennem forbliver på plejehjemmet, sover og spiser dèr, får maden leveret udefra, osv., og næste gang, de skal på ugelang vagt, først får adgang til plejehjemmet efter behørig test. Naturligvis alt sammen under passende ekstraaflønning.

Er det en umulig tankegang? Måske. Men så kom op med et bedre forslag! For vi må da gøre meget for næste gang at undgå den nedlukning af hele samfundet, vi har prøvet nu to gange.

Eller kan vi forvente, at en udvikling af en vaccine næste gang går meget hurtigere? Måske. Men det er vist umuligt at sige med bestemthed, for vi véd jo ikke, hvilken slags virus der næste gang vil angribe os.

Man kunne også overveje at fremskynde godkendelsen af en næsespray, som en dansker har fundet frem til. Den skulle gøre det yderst vanskeligt for de luftbårne virusser at sætte sig fast i næsens slimhinde og derved yde en beskyttelse bedre end diverse værnemidler kan yde. Så vidt jeg kan huske, ligger den til godkendelse hos lægemiddelstyrelsen, men den synes ikke at nyde særlig fremme. Og det er måske også for sent i denne omgang, men ved den næste pandemi skulle den gerne kunne være klar, for det lyder til at være en betydelig enklere metode end de mange lag plastic, man nu bruger.

Informations artikel nævner til sidst noget, der foruroligede de forskere, man har spurgt: hvad nu, hvis virussen muterer til en variant, der er modstandsdygtig overfor den vaccine, vi har fremskaffet?

Det er den risiko, de fleste virologer er optagede af lige nu, siger Thea Kølsen Fischer:

»En mutation, der sætter effekten af vaccinen skakmat, netop som vi er gået i gang med vaccinerne, er jo noget af det mest katastrofale i forhold til kontrol af pandemien, man kan tænke sig,« siger hun.

Men artiklen slutter dog noget mere fortrøstningsfuldt:

Den type vacciner, der er udviklet mod COVID-19, er dog skabt, så de skulle være forholdsvis lette at justere, i takt med at virus ændrer sig. Men med virus og mutationer kan man aldrig vide sig sikker. Kun på, at virus altid kommer igen. I en ny form.

»Der er en grund til, at virus er ældre end selve mennesket,« siger Anders Fomsgaard.

»Virus vinder altid.«

Det sidste er værd at lægge mærke til. Og artiklen i det hele taget illustrerer det på ypperlig vis: vi er en del af naturen på godt og ondt. Og vi bør ikke opføre os, som om vi kan være ligeglade med naturen, det billige skidt. Det er i hvert fald ikke klogt.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.