Hemmelige valg

Det er en grundsætning i en demokratisk stat, at valgene skal være hemmelige. Det skal være umuligt for myndighederne og for vælgerens naboer at kunne konstatere, hvad vælgeren har stemt. Det er selvindlysende, at det skal være sådan, synes vi, for hvilken påvirkning ville ellers ikke myndigheder eller arbejdsgivere eller naboer eller familie kunne udøve på vælgeren!

Vi regner almindeligvis Sverige for at være et godt gennemdemokratiseret land. Og det skal såmænd nok passe i mange henseender. Men ikke desto mindre har de en valgprocedure, der synes at underminere kravet om hemmelig afstemning.

I et svensk valglokale er der på et bord fremlagt de forskellige partiers stemmesedler. Vælgeren tænkes så at gå hen til dette bord og tage en seddel fra det parti, han ønsker at stemme på – og muligvis et par stykker fra partier, han ikke ønsker at stemme på – og derefter gå ind i stemmeboksen og sætte sit kryds.

Under normale omstændigheder skulle det vel ikke gøre så meget. Men situationen i Sverige er ikke normal. Sverigedemokraterne har i den grad fået de andre partier på nakken. De vil ikke samarbejde med dem, for de mener, at deres krav om stop for indvandring af migranter er uetisk. Oven i købet er modsætningerne kørt så højt op, at mange sverigedemokrater har svært ved offentligt at indrømme, at de stemmer på dette parti; de risikerer at miste deres arbejde, de bliver set ned på overalt. Sådan har det været igennem snart mange år. Nu løsnes der vist lidt på den store udskamning. Men alligevel!

Og i den situation skal så en vælger gå hen i fuld offentlighed og tage en stemmeseddel fra Sverigedemokraterne. Om han tager én fra ét af de andre partier, betyder intet. Det er det, at han tager én fra Sverigedemokraterne, der er det blamerende. Og skal han stemme på dem, er der ingen vej uden om. Det er – viser det sig i denne situation – pokker til hemmelige valg, de har i Sverige.

Nuvel, vi skifter så fokus fra Sverige til USA.

Her er spørgsmålet: Hvordan sikrer man, at valget er hemmeligt ved brevafstemning?

Lad mig begynde med at indrømme: Jeg aner det ikke. Men lad mig dernæst også indrømme: Jeg har ikke i de danske medier set en gennemgang af, hvordan det kan lade sig gøre. Det skulle ellers være en overkommelig opgave, hvis man virkelig interesserede sig for det. Og naturligvis skulle en sådan gennemgang gøre det klart, om der i en sådan procedure var nogle smuthuller, som de, der var interesseret i valgsvindel, kunne udnytte.

Intet af den slags har jeg set. Det er, som om man tænker om USA på nogenlunde samme måde, som vi hidtil har tænkt om Sverige: ”Sådan et gennemdemokratisk land, det kan da ikke passe, at de sløser med valghemmeligheden”. Og så accepterer man alle deres procedurer, både Sveriges og USA’s.

Det, der er problemet ved brevafstemning, er, hvordan man sikrer sig de to ting, man skal være sikker på: 1) Kommer det brev, der ankommer til stemmeopsamlingen, fra en vælger, der er registreret? og 2) Hvordan sikrer man sig, at den pågældende vælgers stemmeafgivning bliver registreret, så han ikke kan stemme to gange, når hans stemmeafgivning skal være hemmelig?

Jeg vil nok mene, at man kan lave procedurer, der sikrer disse to ting. Men jeg véd ikke, hvordan de forskellige stater i USA har båret sig ad med at sikre sig disse to ting. Dog véd jeg, at man skal være meget påpasselig. Og de fiflerier, republikanerne havde gennemført i Georgia, og som jeg fortalte om i mit forrige indlæg, får mig til at tvivle lidt på diverse amerikaneres vilje til at holde øje med alle de huller, der kan opstå i systemet.

Og så meget kan jeg da forstå, at det overfor påstande om valgfusk ikke nytter noget bare at give sig til at tælle stemmerne op igen. Problemet er jo ikke, om man tæller rigtigt eller forkert ved de forhåndenværende stemmesedler, problemet er, hvordan disse stemmesedler er blevet forhåndenværende. For når først de foreligger, er det jo umuligt på grund af, at stemmeafgivningen skal være hemmelig, at kontrollere, om den nu foreliggende stemmeseddel er ægte eller afgivet i en andens navn, eller måske endda afgivet, uden at nogen registreret vælgers navn er blevet ”hakket af”.

Hvis der er sket valgfusk, vil det jo være sket, før man giver sig til at tælle stemmer op.

Herhjemme lægger vi megen vægt på antallet af stemmesedler. Man véd nøje, hvor mange stemmesedler der er blevet trykt, og hvor mange der er uddelt til hvert valgsted. Det enkelte valgsted er så forpligtet på at kunne aflægge regnskab over antallet af stemmesedler: hvor mange ligger der i boksene som afgivne stemmer, hvor mange er blevet kasseret, fordi vælgeren kom til at skrive forkert, hvor mange er til overs af de stemmesedler, valgstedet fik udleveret? Alt dette skal gå op, før de tilforordnede kan få lov at gå hjem.

Noget tilsvarende må jo gælde for brevstemmerne. Men hvordan man sikrer sig det, er jeg ikke klar over. Men det lyder i mine ører, som gammel tilforordnet, højst besynderligt, at der, mens stemmerne optælles, pludselig kan ankomme en kasse med brevstemmer. Hvor skal de tælles med? Hvordan kan man være sikker på, at de vælgere, hvis stemmesedler der er tale om, er blevet ”hakket af”?

Og i det hele taget: Hvis man modtager brevstemmer helt op til det tidspunkt, hvor valghandlingen finder sted – og det var vist tilfældet i nogle amerikanske stater – så må det være nærmest umuligt at få de rette vælgere ”hakket af”, så man forhindrer dobbeltafstemning.

Det forlyder, at man har haft et computerprogram til at ordne den slags problemer. Men gør det skeptiske folk som mig mere trygge ved valgresultatet? Det er ret svært at snyde, når der er tale om de gammeldags procedurer, for de er dog skridt for skridt nogenlunde gennemskuelige. Men et computerprogram er jo helt uigennemskueligt for andre end computernørder – altså de nørder, der får adgang til programmets koder – og vi almindelige mennesker henvises derfor til at stole på programmerne, dvs., på programmørerne. Og det lyder ikke betryggende.

Det betænkelige ved situationen i USA er egentlig ikke, at præsident Trump bliver ved med at påstå, at der er foregået valgsvindel. Det betænkelige er, at så mange mennesker tror på ham. For i et demokrati er det uhyre væsentligt, at de fleste tror på, at det ved valgene går ordentligt til. Og derfor også uhyre væsentligt, at det kan lade sig gøre at overbevise almindelige mennesker om, at der virkelig fra myndighedernes side er gjort alt, hvad der kan gøres, for at der kommer til at foregå en fair valghandling. Det kan man trods alt i ret høj grad med en gammeldags valghandling. Men ved brevafstemning og ved brug af computerprogrammer er det straks meget vanskeligere at få folk overbevist om rigtigheden af valghandlingen. Det er altså ikke nok at sige, at ”det er da klart, at myndighederne er påpasselige”, eller: ”du kan nok forstå, at computerprogrammer aldrig vil snyde”, for sådanne udtalelser kan måske mange godtage, men bestemt ikke alle, især ikke efter anklagerne mod Trump for at have hacket Hillary Clintons servere under valgkampen i 2016. Det stod der jo også som en blot og bar påstand, og det var de uforståelige processer i en computer, man henviste til, dengang blot i modsat retning.

Hvis man bruger computere ved valghandlinger i USA, og hvis man kun kan overbevise tvivlerne med et ”det kan du da nok forstå”, så er det, at demokratiet i USA virkelig er i fare. Det er ikke Trumps vedholdende påstande om valgsvindel, der er farlige for demokratiet, det er det uigennemsigtige ved de moderne valghandlinger. Hvis de altså er uigennemsigtige. Og det er de nok. Jeg har i hvert fald ikke set, hverken i amerikanske tekster eller i danske, at nogen prøver at overbevise om, at de er fair. Det finder vinderne ikke fornødent. Og taberne kommer ikke igennem med det. For er det computere, vi har med at gøre, kan det næsten kun blive påstand mod påstand. Sådan ser det ud for en stakkels dansk Tv-seer, som kun har Trump-modstanderne på de to førende Tv-kanaler at rette sig efter.

Jeg har omsider fundet en transkription af Trumps tale foran Det hvide Hus den 6. januar, se her. Den er lang, alenlang, hele 75 minutter. Så jeg nøjes med at citere lidt fra Lars Hedegaards omtale af den på document.dk, se her. Her siger han det væsentlige.

Hver aften på fjernsynet kan vi høre, at Trump anbefalede sine tilhængere til at trænge ind i Capitol for med vold at omstyrte den demokratiske orden. Hører man nøje efter, hvad han sagde ved massemødet foran Ellipsen ved Det Hvide Hus den 6. januar, fremgår det, at han opfordrede sine tilhængere til at gå ned af Pennsylvania Avenue til parlamentsbygningen, Capitol, for med deres protest at give mod til “vore tapre senatorer”.

To peacefully and patriotically make your voices heard.” På dansk: For fredeligt og patriotisk at lade jeres stemmer høre.

På det danske fjernsyn bliver det til, at Trump ville begå voldeligt statskup.

Jamen, hvor kom så al volden fra?

Det vil formodentlig og forhåbentlig komme frem efterhånden. Men hvis Rudi Giuliani ikke tolker videoen med de fire busser med antifa-folk helt forkert – busser, der kørte hen til Capitol Hill, fyldt med bevæbnede mænd – så er der tale om vold iscenesat af de typer, der også lavede rav i den ved Black-Lives-Matter demonstrationerne og synes at være til stede ved næsten alle demonstrationer, ikke for at give deres mening til kende, blot for at få afløb for deres voldelige tendenser.

Hvis det er sandt, har demokraterne fået en kærkommen anledning til at få skovlen under Donald Trump. Og hvis det er sandt, er det ikke hans tale, der har opildnet tilhørerne i den grad, at de har givet sig til at udøve vold; for busserne med antifa-folk har jo ikke hørt Trumps tale og er derfor ikke opildnet af den.

Jeg siger udtrykkelig: Hvis dette er sandt. For jeg mener ikke, jeg befinder mig i en boble, hvor jeg kun kan tænke de tanker, man har lov til at tænke i boblen, eller hvor man tænkes at gå med til en række ubeviste påstande uden at tænke nærmere over det.

For at skære det ud i pap: Jeg har endnu ikke hørt, hvilke beviser Trump-lejren har på, at der har fundet valgsvindel sted. Jeg har hørt i ovennævnte tale, at han bliver ved med at påstå det, og at han siger, at han havde vundet valget klokken 22, da der pludselig arriverer en række stemmer. Og senere i talen gennemgår han alle de tilfælde af snyd i de forskellige stater, han mener har fundet sted: nogle steder var der afgivet flere stemmer end der var vælgere, andre steder var de personer, hvis stemmer der var tale om, afgået ved døden, andre steder var der tale om, at adresserne var forkerte. Men som sagt, jeg kender ikke de enkeltes staters lovgivning angående brevstemmer, blot tillader jeg mig at undre mig lidt over, at man åbenbart skal bevise sin identitet ved hjælp af en underskrift. Giver det en hemmelig afstemning?

Alt i alt: Fandt der valgsvindel sted i så stort omgang, som Trump hævder? Jeg véd det ikke. Men jeg holder trods alt muligheden åben. For man kan godt have en anelse om, at man har slækket ikke så lidt på både den hemmelige stemmeafgivelse og på identifikationsprocedurerne.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.