Hvad med den næste pandemi?

I kraft af en offentlig undersøgelse er det kommet frem, at det, Mette Frederiksen sagde, da hun lukkede landet ned i marts 2020, at det skete på myndighedernes anbefaling, var forkert. Det var hendes egen eller hendes regerings idé. Myndigheder, derimod, repræsenteret ved Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, gik imod denne nedlukning.

Men det må indrømmes, at det er lidt svært at mobilisere et flertal for en anklage mod Mette Frederiksen i den anledning. For efter en halvanden måneds tid var alle enige om, at det var det rette at gøre: at lukke samfundet ned. At så regeringen sidenhen har regeret udenom folketingets partier, så vidt det lod sig gøre, er sandt nok: Man lagde sine forslag frem så sent, at de andre partier ikke kunne andet end slutte op om dem. Og at mange politikere nok vil huske Mette Frederiksen for en sådan egenrådig måde at gennemføre coronarestriktionerne og de tilsvarende genåbninger på, det er en anden sag.

Mere relevant vil det være at gennemgå begivenhederne i foråret og sommeren 2020 ud fra et spørgsmål om, hvad vi kan lære af det, vi har gjort, noget, jeg her vil gøre i forlængelse af de to artikler, jeg allerede har skrevet om dette spørgsmål, se her og her. Allerede nu løber der jo tanker gennem vort samfund om, hvordan vi skal tackle den næste pandemi. Skal vi handle på samme måde med den? Skal vi give os mere tid til at finde ud af, hvad vi har med at gøre med den risiko, at mange mennesker måske vil dø i den tid, vi bruger til at undersøge sagen? Eller skal vi holde samfundet åbent og nøjes med at beskytte de særligt udsatte borgere?

Men lad mig begynde med at nævne noget ganske besynderligt, nemlig noget, vi ikke har lært. Når man læser overskrifterne igennem her i begyndelsen af februar, viser det sig, at det, der bekymrer politikere og medier, er, om de mutationer, der til stadighed opstår, vil kunne bekæmpes med de forhåndenværende vacciner. Man har i den grad haget sig fast i ønsket om vacciner, at man fuldstændig overser de to andre bekæmpelsesmetoder, der dog findes og hele tiden har været brugbare – hvis man altså havde haft øje for dem.

Så det har vi ikke lært: at se på disse to andre bekæmpelsesmetoder.

Denne undladelsessynd kan måske forklares, når man ser på, hvordan diverse vaccinefabrikanter her i december lod forstå, at nu var en virksom vaccine på vej. Men faktisk ”glemte” man også disse bekæmpelsesmetoder i forsommeren, da genåbningen så småt var på vej.

De to bekæmpelsesmetoder, jeg tænker på, er 1) en styrkelse af vort immunforsvar, og 2) en helbredelse af COVID-19 med medikamenter.

Jeg har i de førnævnte blog-artikler været inde på den næsespray, en dansk forsker har fundet frem til, ligesom jeg omtalte den styrkelse af immunforsvaret, man kan fremkalde ved at undersøge, om de udsatte har tilstrækkeligt med D-vitamin i blodet, ligesom man kan give et tilskud af C-vitamin; det sidste kan man gøre næsten uden begrænsning.

Men dette med at helbrede corona med medikamenter er så godt som uomtalt i medierne. Berlingske har således den 5-2 en artikel om fremtiden med corona, se her. Og det er udmærket at se Christine Stabell Benn, klinisk professor, citeret for at sige:

»Jeg har prøvet at sige længe, at vi må have en debat om coronavirussens særstatus, men tiden har ikke været til det. Man kan enormt nemt blive skræmt af corona, for man har studeret den her sygdom mere end noget som helst andet,« siger Christine Stabell Benn og tilføjer, at hun på ingen måde vil bagatellisere coronavirussens konsekvenser, men at hun savner proportionalitet i debatten:

»Coronavirus har i mine øjne fået en disproportional stor opmærksomhed, og vi har mistet fokus på at sikre den samlede sundhed.«

Men hun bliver ikke citeret for at sige noget om mine punkter 1) og 2). Og det skyldes formentlig, at hun ikke har sagt noget i den retning. Dog er allerede dette at gøre opmærksom på det forhold, at coronaen har stjålet al opmærksomheden, en god ting.

Så er der en lang artikel i Weekendavisen, se her (bag betalingsmur), som meget udførligt redegør for forskningen i vort immunsystem, men også afslører, at denne forskning synes ret énøjet at fokusere på fremskaffelsen af de rette vacciner, og tilsyneladende overhovedet ikke prøver at finde ud af, om man kunne finde ét eller andet medikament, der kunne helbrede de corona-syge.

Og det forekommer mig meget mærkeligt. Den lille logiker, der sidder inden i mig, synes jo dog, at det er tåbeligt, når man udsættes for virussens angreb, da på forhånd at opgive de to første forsvarsværker og af al magt – og med al opmærksomhed – at koncentrere sig om den sidste og endelige forsvarsvold: vaccinen.

Men det er ikke desto mindre, hvad så at sige alle ”kloge folk” gør.

Én af dem, der ikke gør det, er svenskeren Lars Bern. Jeg blev af snaphanen.dk gjort opmærksom på en video, han har lagt ud på nettet, se her. Normalt har jeg en vis aversion mod videoer, men Lars Bern taler et ret langsomt og tydeligt svensk, så en gammel mand som jeg har kunnet følge med. Og man behøver kun at se de første 20 minutter, de sidste 20 minutter er i alt væsentligt en gentagelse af det første af videoen. I en artikel fra juli 2020 siger han nogenlunde det samme, se her.

Han fremfører tanker, som mange formentlig vil kalde en konspirationsteori. Men læg mærke til det: Han har gode argumenter for det, han siger. Han hævder, at der findes et medikament, som virker imod COVID-19, nemlig et stof, der hedder hydroxyklorokin. Det har dog kun virkning imod COVID-19 i sygdommens første fase. Når sygdommen går over anden fase, hvor lungerne angribes, og immunsystemet går amok, er det virkningsløst. Men midlet har i mange år været brugt imod malaria, og indtages stadig af masser af mennesker i Afrika og andre malariaplagede områder uden bivirkninger.

Alligevel kunne man i to ansete lægevidenskabelige tidsskrifter, The Lancet og New England Journal of Medicine, engang i foråret 2020 læse en artikel, der påstod at have lavet eksperimenter, der viste, at midlet øgede antallet af corona-døde. Artiklen var ikke blevet peer-review’et, og da forfatterne ikke ville frigive de data, der lå til grund for artiklen, trak tidsskrifterne artiklen tilbage. Men, som Lars Bern gør opmærksom på, alle medier var på pletten med advarsler mod at bruge hydroxyklorokin, da artiklen blev offentliggjort, men ikke en lyd hørtes, da artiklen blev trukket tilbage.

Og hvad værre er: Det er, som om diverse lægemiddelstyrelser heller ikke har lagt mærke til, at artiklen er trukket tilbage. Man har i adskillige lande forbudt anvendelsen af hydroxyklorokin til coronapatienter. Dog er mange læger i USA, som vist også er friere stillet med hensyn til anvendelsen af lægemidler, stået frem og har forsvaret brugen af midlet.

Det er her, Lars Berns mistanker om urent trav kommer ind. Han spørger – som vel ethvert fornuftigt menneske vil gøre det – hvordan det kan gå til, at omhyggeligt videnskabelige tidsskrifter som de to nævnte vil optage en artikel, der er så ringe som den om hydroxyklorokin. Og det eneste svar, han kan give, går ud på, at det var stærke pengekræfter, der står bag den afgørelse. Og på samme måde kan han kun give dette svar, når spørgsmålet er, hvorfor man fra officiel side i mange, mange lande forbyder anvendelsen af midlet: også disse institutioner får en stor del af deres midler, ikke fra diverse regeringer, men fra Big Pharma.

Og hvis man ikke bryder sig om den slags svar – hvad jeg på ingen måde gør – kan man læse en artikel i Berlingske fra den 18. marts 2020, altså fra begyndelsen af coronakrisen, se her. Her fortælles der om, hvordan en fransk læge lavede en slags forsøg med ganske få patienter. 24 patienter gav han hydroxyklorokin mod corona, og de kom sig efter otte dage, imod normalt 20 dage. Hos et tilsvarende antal patienter, der ikke fik hydroxyklorokin, tog helbredelsen den sædvanlige tid.

Og ikke sandt, her skulle man jo tro, at alle sundhedsmyndigheder ville løbe til og støtte ny forskning alt det, de kunne, og i hvert fald ikke lægge fingre imellem, hvis nogle læger herhjemme ville prøve at bruge hydroxyklorokin. Det er jo ganske sikkert, og har været brugt gennem lang tid mod malaria. Men se så, hvad avisen skriver:

I starten af marts talte en dansk praktiserende læge for samme behandling i Danmark. Men han blev hurtigt irettesat af Lægemiddelstyrelsen, som kaldte det for »uacceptabelt,« at lægen var parat til at udskrive recepter på medicinen til patienter.

»Det er udokumenterede påstande og ikke myndighedsgodkendte anbefalinger, og det advarer vi selvfølgelig imod i sådan en tid her,« sagde styrelsens direktør, Thomas Senderovitz, dengang til DR.

Der er da noget her, der ikke rimer. Hvorfor i al verden advarer denne myndighed imod brug af et helt ufarligt middel? Hvorfor er man ikke ivrig efter at prøve midlet igennem i større omfang? Det er mig ganske ubegribeligt. Man skal erindre sig, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen som helst udsigt til, at der ville fremkomme en vaccine; mange talte om, at der kunne gå både to og tre år, inden en sådan kunne foreligge. Så en medicin, der kunne afhjælpe coronaens hærgen burde bydes velkommen med kyshånd.

Er der anden forklaring end den ”pengeforklaring”, Lars Bern giver? Jeg kan desværre ikke se det.

Dertil kommer, at Lars Bern også nævner, at et land, Marokko, har prøvet at bruge hydroxyklorokin. Han skriver:

Jaouad Zemmouri … som anser att 78 procent av Europas Covid-19 dödsfall kunde ha förhindrats om Europa hade använt hydroxyklorokin… Marocko, med en befolkning på 36 miljoner [ungefär en tiondel av USA], har bara 10.079 bekräftade fall av Covid-19 och endast 214 dödsfall. … Professor Zemmouri anser att Marockos användning av hydroxyklorokin har resulterat i att 82,5 % återhämtat sig från Covid-19 och endast 2,1 % dött av de som lags in på sjukhus.

Denne Zemmouri har jeg fundet et andet sted, nemlig her. Her skrives der:

Ganske vist er hydroxyklorokin ikke til nogen nytte for patienter, der er kommet på sygehuset, men det er særdeles effektivt i infektionens første dage, siger Zemmouri.

Zemmouri mener, at medikamentet er en drivende kraft i den helbredelsesprocent på 82,5, og den lavere dødsrate på 2,1%, som Marokko har, og betonede, at dette, at Europa har forsømt at gennemføre denne behandling, har kostet tusinder af mennesker livet.

Denne artikel er skrevet i noget, der hedder Islamic News, og datoen er den 23. juni 2020. Hvis disse tal holder stik – og det skulle vel Thomas Senderowitz kunne finde ud af – så er det højst besynderligt, at rygtet om sådanne positive tal ikke er nået frem til os.

Så nævnede Lars Bern endnu et argument, men kun i videoen. Her mente han, at den udbredte brug af denne malariamedicin i Afrika kunne forklare, at Afrika som helhed har klaret sig igennem corona-pandemien noget lempeligere end Europa. Man plejer at forklare Afrikas positive tal med, at Afrikas befolkning er yngre, men man kan også forklare denne forskel med, at mange i forvejen har brugt malariamedicin. Det er altså ikke nødvendigt, at der gives tilladelse til at bruge medicinen til corona.

I den anledning læste jeg en artikel om Afrikas møde med coronaen igennem; den findes på The Economist, og – rigtigt gættet – den indeholder ikke et ord om, at malariamedicinen hydroxyklorokin kan have været en medvirkende årsag til, at kontinentet har klaret sig relativt bedre end Europa. Derimod gør den meget ud af de økonomiske vanskeligheder, pandemien har medført for kontinentet, blandt andet, fordi de sædvanlige turister fra Europa udebliver.

Til sidst: Det kan godt være, at man vil sætte noget af et spørgsmålstegn ved Lars Berns konspirationsteori. Og jeg er i almindelighed ikke særlig stor tilhænger af den slags teorier. Jeg vil da også mene, at man, hvis man bliver opmærksom på den lemminge-effekt, som synes at kunne bemægtige sig kloge folk, har en rimelig forklaring på, at man hele tiden har opmærksomheden rettet mod fremskaffelsen af vacciner. Men der er altså i forbindelse med de direkte forbud mod at bruge hydroxyklorokin noget, lemminge-effekten ikke kan forklare.

Og hvordan så forklare det?

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.