På myndighedernes anbefaling

Man husker jo nok, at Mette Frederiksens bemærkning i forbindelse med samfundets nedlukning i marts 2020: at det skete på myndighedernes anbefaling, blev afsløret som usand af den kommission, der blev nedsat til at undersøge begivenhederne dengang.

Man kan se på denne bemærkning på flere måder. Man kan betragte den som en ren og skær løgn – hvad den jo sådan set var. Og man kan betragte den som en del af en ansvarlig politisk handling. Mette Frederiksen og folkene omkring hende havde taget den beslutning, at man ville være overforsigtig i sin reaktion på corona. Derfor ville man være mere forsigtig end sundhedsstyrelsen anbefalede. Men derfor ville man også gerne have haft sundhedsmyndighedernes anbefaling. For man vidste godt, at én ting er, hvad man selv som politiker finder sundhedsfagligt klogt og forsvarligt, og hvad politikerne i deres overforsigtighed kan beslutte sig til ud fra den tale om vort ukendskab til coronaen og dens virkning, som huserede i Europa, noget andet er, hvad man kan få folk til at gå med til. For skal man have folk til at rette sig efter anbefalingerne, fungérer det bedst, hvis der er en vis sundhedsfaglig vurdéring bag.

Derfor løgnen!

Det trick har man så brugt sidenhen. For det fungérede jo så godt i marts. Hvor meget man har vredet armen om på Søren Brostrøm eller andre sundhedspersoner, kunne man læse i rapporten. Og det var ikke så lidt. Men man bibeholdt fra statsministeriets side den overforsigtige holdning og den dertil svarende delvise ligegladhed med, hvad der sådan rent sundhedsfagligt var belæg for.

Værst viste det sig ved minkskandalen i begyndelsen af november. Her viser det sig nu, at Mette Frederiksen har overfortolket Seruminstituttets undersøgelse af den mutation, som opkom fra minkfarmene, cluster 5, som man kaldte den. Hun har simpelthen holdt oplysninger om undersøgelsens mangler tilbage for de andre partier og i egenmægtig selvrådighed gennemført en udradering af minkerhvervet i Danmark.

Er det den hende tildelte magt, der er steget hende til hovedet? Er det oplevelsen i marts, hvor hun jo “vandt” over sundhedsstyrelsen i den forstand, at langt de fleste senere roste vores nedlukning for dens effektivitet, der har fået hende til også ved andre lejligheder at tro om sin egen bedømmelse, at den er bedre end virologers og andet godtfolks? Det er ikke godt at vide.

Men hun har efterhånden fået alle til som hun selv at føle, at coronaen er noget meget farligt, som skal behandles med de skrappeste værktøjer, herunder nedlukning af samfundet. Og hun har følt sig i den grad som landets herskerinde, at hun er parat til at gennemføre, hvad hun selv mener er nødvendigt, stadig ud fra den tese, at pandemien endelig ikke må løbe løbsk. Som hun formulerede det her i begyndelsen af februar, hvor de små havde “fået lov til” at komme i skole, at der ikke kunne blive tale om flere åbninger, før pandemien var fuldstændig under kontrol.

Fuldstændig under kontrol”? De ord fremkaldte temmelig mange protester. For vaccinationerne er jo i gang. Og mange mennesker er blevet smittet og derved blevet immune. Og vi har fået gjort noget for de svage, de gamle på plejehjemmene, de udsatte, m. fl., så det skulle være muligt at åbne for i hvert fald de unge på skolerne uden at afvente den fuldstændige kontrol.

Og man kan muligvis med lidt granskning finde udtalelser af Mette Frederiksen, der nedtoner det absolutte ved den ”fuldstændige kontrol”. Men alligevel!

Nu har så Berlingske i lørdags (den 13-2) haft et langt interview med statsministeren. Meningen er, at hun her vil løfte sløret for, hvad vi kan vente os, hvis det går, som nogle virologer spår, at coronaen vil være hos os flere år fremefter, og at vi på én eller anden måde må vænne os til den. Og, siger så Mette Frederiksen, uden at vi tvinges til at lukke ned. Kommer der en tredje bølge til efteråret, er nedlukningsværktøjet det, der ligger nederst i værktøjskassen.

Men hvad så? Med risiko for fornyet opblussen, eventuelt med nye mutationer? Mette Frederiksen siger:

Det ændrer dog ikke på den risiko, som en række både danske og internationale virologer har peget på, nemlig at coronavirus kan udgøre en udfordring længe endnu, blandt andet på grund af mutationer.

Derfor vil regeringen nu både sætte en række førende eksperter til at afdække, hvordan vi undgår »nye nedlukninger i fremtiden«, ligesom den vil etablere et partnerskab med life science-industrien for at »sikre den nødvendige infrastruktur«.

Og det lyder jo udmærket. Og også lidt tilbageholdende af Mette Frederiksen, hun, som ellers har været tilbøjelig til flere gange at overtrumfe sagkundskaben. Men lur mig, om ikke hun stadig har den gamle Mette Frederiksen siddende i sig. Hun afholder sig nemlig ikke fra allerede nu at komme med forslag til, hvad der kan gøres. Det gør hun i Berlingskes interview. Og N.B.: Denne gang uden at lyve sig til sundhedsmyndighedernes godkendelse. Nu kan hun selv. Nu tør hun selv.

Allerede nu peger statsministeren dog på, hvad der i hendes øjne bliver de centrale byggesten i en strategi, der har til formål at undgå nedlukninger, selvom der kan opstå nye bølger og kritiske tidslommer som følge af for eksempel mutationer, der kan udfordre immuniteten og vaccinerne:

For det første en »massiv – eller aggressiv alt efter temperament – teststrategi«, hvor danskerne skal vænne sig til fast at blive testet »flere gange om ugen«.

For det andet en produktion af vacciner med danske skattekroner i ryggen – i samarbejde med erhvervslivet og eventuelt også andre lande – så vi er sikret leverancer i tilstrækkeligt omfang.

For det tredje kontrol ved grænserne, også i et længere perspektiv, så vi undgår, at nye mutationer kommer til landet og »underminerer vores egen indsats for at holde smitten under kontrol«.

Og for det fjerde et spor, hvor man gør brug af alle de muligheder, teknologien vil give os for at »overvåge smitten i et samfund« – et aktuelt eksempel er i hendes øjne debatten om test af spildevand.

Man er naturligvis tilbøjelig til rask væk at gå i gang med at undersøge disse forslag: Er de gode? Holder de, hvad de lover? Osv. Men inden jeg går i gang med det, vil jeg lige tillade mig at gøre opmærksom på den utrolige selvtillid, der ligger bag forslagene. Der skal nedsættes et udvalg af førende eksperter til at rådgive om, hvordan vi kan undgå nye nedlukninger. Men uden at afvente, hvad et sådant udvalg vil foreslå, måske i bevidstheden om, at når hun én gang har kunnet være klogere end eksperterne, kan hun også være det nu, fremsætter hun fire forslag.

Man kan ikke lade være med at spørge, om der også denne gang skal foretages diverse armvridninger for at få udvalget til at foreslå noget lignende, så hun kan få understreget sin magt/ sin ekspertise/ sin kundskab (det ikke ønskede overstreges).

Så til min kritik af forslagene.

Hun forklarer sig lidt mere indgående senere:

Set med Mette Frederiksens øjne kommer massetest til at være en almindelig del af dagligdagen for befolkningen.

På kort sigt i forbindelse med de forestående »genåbningsscenarier for at kunne vinde tid i forhold til vaccinen«.

Men sandsynligvis også på længere sigt.

»Et af mine vigtigste budskaber er, at vi som danskere skal vænne os til, at test er kommet for at blive, og at vi får behov for at udvide det endnu mere. Man skal vænne sig til, at det at blive testet tit – ganske givet et par gange om ugen – er en fundamental del af strategien for at have et mere åbent samfund end i dag,« siger hun:

»Det kræver utroligt mange overvejelser, og vi bliver måske også nødt til at nedbryde faggrænser. Men både på den korte og formentlig også den længere bane er alternativet til massiv testning ikke, at vi ikke tester. Alternativet er, at vi risikerer, at samfundet bliver helt eller delvist lukket ned, fordi vaccinerne – med den viden, vi har – ikke kan stå alene på grund af mutationerne.«

Man spørger sig selv: Hvor meget han hun forstået? Og man spørger såmænd også sig selv, hvor meget diverse virologer har forstået. Ikke fordi jeg selv er klogere, men fordi der er visse scenarier, der – desværre – er blevet næsten fast inventar i enhver diskussion om fremtiden med corona, så det er meget svært at undgå dem.

Først kan man nu spørge, om mon egentlig coronaen er værre end den velkendte influenza. Det her jeg tidligere gjort her ud fra bl.a. denne artikel i Kristeligt Dagblad. Influenza er jo også en virussygdom. Og der er også mange mennesker, der dør af influenza, når vi får en udbredt influenza-epidemi. Kunne man ikke tænke sig, at det påtænkte udvalg nåede frem til et forslag om, at man som ved influenza-epidemierne lod virussen rase blandt den sunde og jævne befolkning og nøjedes med at beskytte de gamle og udsatte? Ville det måske videre komme frem, at coronaen, ligesom influenzaen, har sin særlige årstid, og at man derfor i god tid kan tilbyde vaccination til dem i de udsatte grupper, der måtte ønske det? Og hvis man således fik standset det hysteri, der har været omkring coronaen – jeg bruger ordet hysteri uden at skamme nogen ud, for overfor en ukendt sygdom var måske den overforsigtighed, der blev udvist, på sin plads, spørgsmålet er, om dens tid er ovre – så kunne man droppe alle disse tests, al denne holden afstand, dette forbud mod store og små forsamlinger, og nøjes med det normale beredskab på vore sygehuse.

Det ville naturligvis betyde, at man arbejdede ud fra en langt større tiltro til vort legemes immunsystem. Ligesom det fungérer udmærket under influenza-epidemierne, så det kun er en begrænset del af befolkningen, der bliver smittet, selv om virussen er en ny mutation, sådan vil det måske fungére godt under en corona-epidemi i de måneder, den varer. Hvis vi altså beskytter de mest sårbare.

Dernæst må man spørge, hvor Mette Frederiksen har sin skråsikkerhed fra, den, der gør, at hun uden videre går ud fra, at en kommende tredje bølge vil udvise de samme træk som de bølger, vi har været igennem. Der har været enkelte røster fremme om, at den engelske mutation måske ikke ville kunne slås ned med de kendte vacciner, men fabrikanterne mener, vaccinerne også kan bekæmpe den. Ikke desto mindre lyder det til, at Mette Frederiksen går ud fra, at der til efteråret vil komme en mutation, som vaccinerne ikke vil kunne bekæmpe. Hvor véd hun det fra? Og hvis hun ikke véd det – jeg har ikke hørt om det som andet end en fjern mulighed – hvordan kan hun så tillade sig at opstille et scenarie, som er lig det, vi havde i marts 2020? Nå ja, et sådant scenarie vil jo give hende en rolle svarende til den, hun havde i marts 2020. Men er en sådan rolle ligefrem eftertragtelsesværdig?

Ikke desto mindre er jo et sådant scenarie en forudsætning for den problemstilling, hun opstiller: enten omfattende tests eller nedlukning. Har vi dog ikke lært ét og andet i corona-tiden? Der er i hvert fald nogle, der er blevet klar over, at faren ved corona-pandemien er stærkt overdrevne. Den førnævnte artikel fra Kristeligt Dagblad, altså denne, af Morten Petersen, professor i biologi ved Københavns Universitet, giver en plausibel forklaring på den store dødelighed i Italien i begyndelsen af pandemien og undrer sig over den manglende overdødelighed hos os i Danmark, og mener på den baggrund at kunne påtale en manglende proportionalitet i regeringens håndtering af pandemien. Dette stykke citerede jeg i min artikel i januar:

Jo flere vi tester herhjemme, jo flere smittede finder vi. Døden denne vinter er dog milevidt fra det, vi oplevede i 1990’erne med henholdsvis 5252 og 4477 influenzarelaterede dødsfald i vintrene 1995/1996 og 1998/1999.

Ligeledes langt fra de næsten 3000 døde, vi oplevede i 2017/2018-sæsonen, hvor vi uden problemer håndterede 7667 indlæggelser med influenza, hvoraf 549 modtog intensivbehandling. Hovedparten indlagt fra nytåret til og med marts og knap 900 på en gang, da det toppede.

Vi har en pandemi, vi skal håndtere en rum tid endnu, men spørgsmålet er om vi lever i en fortælling ude af proportioner.

Og når jeg nu tager det frem igen, er det naturligvis for at give Morten Petersen ret: Hvis man har den forudsætning, som Mette Frederiksen giver udtryk for i interview’et, så lever hun i en fortælling uden proportioner. Og på baggrund af Morten Petersens sammenligning mellem corona og influenza må man spørge, om alle de mennesker, der synes at dele Mette Frederiksens skrækvision for efteråret 2021, vil være parat til at gå ind for de samme forholdsregler, når vi om nogle år igen rammes af en influenzaepidemi: altså gennemføre tests i hundredetusindevis, nedlukke samfundet for at udrydde influenzavirussen, lukke plejecentre af, så de ældre, der rammes, må ligge og dø i ensomhed? Og hvis de ikke vil det, hvorfor vil de så gøre det med corona-virussen?

Så kan man naturligvis også spørge, som jeg gjorde i denne artikel, om det ikke var værd at kikke på de almindelige medikamenter, man har eller kunne udvikle imod corona. Jeg har her citeret svenskeren Lars Bern for at undre sig over, at man overhovedet ikke fra officiel side tænker i almindelig sygdomsbehandling af corona. Han nævner, at malariamidlet hydroxyklorokin synes at kunne hjælpe dem, der bliver syge af corona i de første uger af sygdomsperioden. Så den sag vil jeg ikke gøre mere ud af, ud over at være lidt forarget over, at Mette Frederiksen og konsorter tilsyneladende ikke spekulerer på dette eller andre midler, men kun på vacciner.

Derimod kan det være på sin plads igen at gøre opmærksom på denne artikel i Berlingske fra den 21. oktober 2020, som jeg gjorde det i januar. Den handler om et dansk firma, der har fundet frem til noget, de mener kan være et våben i kampen mod corona. Der er tale om et middel, Niclosamide, som i mange år har været brugt som et middel mod bændelorme. Man har skullet sluge en pille, og det stof, den indeholdt, ville så forhindre bændelormen i at sætte sig fast i tarmen. Dog kan man ikke som coronapatient bare sluge pillen, for det er ikke i tarmen, at coronavirussen sætter sig fast. Derimod kan man, siger firmaet bag det påtænkte våben, få stoffet ind i sig som næsespray, og så vil dets evne til at forhindre fremmede stoffer i at sætte sig fast få virkning i næsehulen overfor coronavirussen.

Hvis man vil sikre danskerne i særlig grad, som Mette Frederiksen vil, når hun vil iværksætte en produktion af vaccine med dansk kapital i ryggen, så lyder det jo umiddelbart som en udmærket idé. Men hvis det er sandt, at nogle af vaccinerne virker på virussets såkaldte ”Spike-protein” og derved hindrer virusset i at sætte sig fast i næseslimhinden, så er måske anvendelsen af denne næsespray en billigere måde at opnå det samme på – omend denne procedure formentlig skal gentages hver dag – og så burde man vel i stedet satse på denne danske produktion. I hvert fald er det noget, der burde undersøges nærmere.

Til næstsidst: Hvis nu nogen vil indvende imod disse tanker, at jeg arme blogejer jo ikke er virolog eller på nogen måde ekspert i smitsomme sygdomme, og at jeg derfor burde holde min mund, så vil jeg svare, at jeg sagtens kan være lige så klog på virusser som Mette Frederiksen, og at det, som regeringen beslutter, under alle omstændigheder skal kunne gøres forståeligt for almindelige mennesker som mig. Blot har jeg ikke, som Mette Frederiksen, nogen magt at sætte bag mine overvejelser. Ikke endnu, i hvert fald. Og det er denne magt, der får mig til at gribe pennen (eller computeren) for at mane til proportionalitet, eller for at få den overdrevne forsigtighed forvandlet til en almindelig forsigtighed.

For en forudsætning for, at hverdagen kan vende tilbage i en nogenlunde kendt form, er, at vi kommer til at betragte coronaenvirussen på samme måde, som vi betragter influenzavirussen. Og ærlig talt, at dømme efter interview’et med Mette Frederiksen har det lange udsigter med den betragtningsmåde.

Til sidst: Efter at SF forleden meldte ud, at man gerne ser, at folkeskoler, gymnasier og højskoler åbnes, er regeringen pludselig kommet i tanker om, at man, før man kan åbne mere, må have testkapaciteten i orden, for betingelsen for en åbning er en stærkt udvidet testkapacitet. Det har fået flere borgerlige partier til at anklage regeringen for hele tiden at lave om på betingelserne, se her.

Den nye udmelding vækker undren hos flere af Folketingets partier. De mener, at regeringen hele tiden ændrer forudsætningen for at kunne genåbne samfundet. Og det gør det svært at gennemskue, hvad planen egentlig er.

»Det er i allerhøjeste grad noget nyt. Indtil nu har forudsætningen været indlæggelser, der er meget lave i øjeblikket, og nu er det så testkapaciteten, der er forudsætningen,« siger Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative.

Han bakkes op af Nye Borgerlige, der mener, at »regeringen hele tiden ændrer præmissen for, hvad der skal til for at genåbne samfundet«:

»Nu sker det igen, og de siger det endda med ordet »samfundskontrakt«. De siger, at hvis man vil have samfundet åbnet, så skal man acceptere, at vi skal køre massetest. Det er en trussel, og det kommer jeg ikke til at acceptere,« siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen og henviser til sundhedsminister Magnus Heunickes (S) kommentar på pressemødet:

»Det er en samfundskontrakt, hvor vi kræver af brancher og dele af samfundet, som kan genåbne, at der skal være test to gange om ugen.«

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, undrer sig over timingen i regeringens udmelding. Han mistænker endda regeringen for at ville forsinke genåbningen af Danmark.

»Man kan ikke frigøre sig fra mistanken om, at det handler om at forsinke processen om genåbning, som ikke kan vente på, at man får bygget testkapaciteten op. Hvis man synes, at massetest er en forudsætning for det, så havde man vel lavet den plan for længe siden,« siger han.

Man mindes uvilkårlig situationen i foråret, da regeringen gav mulighed for, at bl.a. frisører kunne åbne igen. Dengang gik blandt andet jeg ind for yderligere testning, f.eks. af den frisør, som jeg efterhånden følte det bydende nødvendigt at besøge, se her. Men dengang stillede man ikke tests som betingelse for genåbning. Det gør man nu. Hvorfor egentlig? Hænger det sammen med, at Mette Frederiksen er kommet til at sige, at testvåbnet skal bruges ved en eventuel ny mutation i efteråret?

Nej, nej, det kan det ikke gøre. For det giver jo slet ingen mening.

Ak ja, det er netop derfor, man kan få den tanke, at det er sådan, det hænger sammen.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.