At argumentere med autoriteter

Professor Jakob Skovgaard-Petersen har i en kronik i Kristeligt Dagblad den 7-4, se her, prøvet at imødegå den kronik, Morten Rydal havde i bladet den 18-3, se her.

Det er han ikke sluppet godt fra.

I det store og hele argumenterer han med autoriteter og ikke med argumenter. Der er ellers argumenter nok hos Morten Rydal, altså argumenter for, at den sædvanlige, af muslimer accepterede historie om koranens tilblivelse, er tvivlsom. Et af de mest slående argumenter, som i hvert fald jeg til min store irritation må bøje mig for, citerer jeg i min omtale af Rydals bog her, hvor jeg skriver:

Men vi vestlige mennesker kan alligevel glæde os over, at det, der fremføres med videnskabens røst, er sikkert og sandt i absolut henseende.

Det gælder de historiske vidnesbyrd, Morten Rydal fremfører i sin bog, kapitel 6: ”Samtidige kilder”. Han begynder med at fortælle om tavlen fra badeanstalten i Gadara på østsiden af Galilæas sø. Som indledning står der et kors. Derefter står der på denne stentavle:

”I Maauias dage, Guds tjeners, amira almamenin, blev badets varmtvandstilførsel renset og fornyet af distriksforstanderen Abdallah, søn af Abu Hasim, i december måned på den 5. dag, mandag, i skatteopkrævningens 6. år, i byens 726. år, i det 42. år efter araberne – til helbredelse af de syge under opsyn af forvalteren Johannes fra Gadara”.

Denne Maauia, som altså er kristen, ja er en from kristen (markéret ved de aramæiske ord med kursiv), er identisk med den kalif, som de muslimske historiefortællere kalder Muawyia. Han var altså ganske rigtigt en arabisk hersker, men ikke muslim. Ud fra de to første tidsangivelser har man fundet ud af, at årstallet efter vor tidsregning er 664 e.Kr. og trækker man 42 fra 664, får man 622. Dette år er altså ”arabernes år”, og det svarer jo til det år 0, som de muslimske historiefortællere bruger. Blot bevirker tavlens kors, at påstanden om, at Muhammed netop år 622 foretog en udvandring fra Mekka til Medina, forvandles fra virkelig til legendarisk.

Her har vi at gøre med et fund, man har gjort, et fund, som oven i købet er dateret. Blot giver det ikke den sædvanlige muslimske historie ret. Der er et kors i vejen.

Og Rydal fortæller, at en række mønter fra den tid, som man har fundet, hvor betegnelsen ”Muhammed” forekommer, også viser sig at være kristne mønter. Det har medført, at man har måttet omtolke betegnelsen ”Muhammed” fra at betegne den kendte profet til blot at betyde ”den velsignede”, noget, der kan lade sig gøre ifølge kyndige sprogforskere.

Rydal forkorter denne argumentation noget i sin kronik:

Enhver, der har islam som sit forskningsfelt ved, at der er problemer med kilderne. Men på universiteterne taler man bare ikke om det. Eller: Man omtaler det – og taler så om noget andet.

Jakob Skovgaard-Petersen gjorde det i forbindelse med udgivelsen af hans seneste bog. Han nævnte det – og talte så om noget andet: Der er et slip på hele 200 år mellem de ældste muslimske kilder og de begivenheder, de skildrer. Alt, hvad vi for eksempel ved om Muhammed og Koranens tilblivelse, er først nedskrevet 200 år efter, at det – måske – skete.

Lidt senere hedder det:

Så spinkelt er kildegrundlaget under islams tidlige historie faktisk. Alle kilder til profetens liv, Koranens tilblivelse, de tidlige kaliffer, erobringskrigen i Mellemøsten, Nordafrika og Spanien hidrører fra sene skriftlige kilder, der for en stor del oven i købet hævder at bygge på mundtlige overleveringer.

Og så nævner han en forsker, der fremkommer med endnu vildere tanker:

Måske var også Koranen først afsluttet som skrift så sent som omkring år 800. En forsker, Raymond Dequin, har beskæftiget sig med den angivelig ældste muslimske kilde, Ibn Ishaks ”Sira”, som vi i dag kun kender gennem senere middelalderlige håndskrifter. Han har bidt mærke i, at når Ibn Ishak citerer fra Koranen, så svarer det ikke ganske til den Koran, vi kender i dag. Inden for længere sammenhængende passager mangler han enkelte vers, som er med hos hans senere kolleger, når de citerer fra samme passager. Kunne det tænkes, spørger Dequin, at disse vers så først er indføjet så sent som sidst i 700-tallet eller 800-tallet? Med andre ord: Mens Ibn Ishak og hans senere kolleger skriver om Muhammed som Koranens ophavsmand – arbejder de på at samle Koranen?

Denne Raymond Dequin er en forsker, der skriver for det tyske forskerteam INARAH, som netop arbejder på at få hold på alle de uafklarede spørgsmål om islams tilblivelse.

Men i stedet for at gå disse påstande efter i sømmene og undersøge, om det er sandt, at Ibn Ishak citerer en anderledes koran end den autoriserede, søger Skovgaard-Petersen at nedgøre Dequin:

For når Rydal citerer en mig ukendt forsker, som nu påstår, at Muhammed først levede i Bagdad omkring år 800, må man – – spørge: Hvordan kan han have gjort det, når han omtales i mange kilder over 100 år forinden?

Oven i købet afslører han, at han ikke har læst Rydals bog med det udmærkede argument om kalif Muawyia, som altså alligevel ikke var kalif, eller argumentet om mønterne med kristne kendetegn. Han skriver:

Muhammed optræder som Guds profet i indskrifter på grave, bygninger og sågar mønter i slutningen af 600-tallet. Det er jo ikke senere historiske beretninger, men faktiske levn.

Det ville være i orden, hvis Skovgaard-Petersen fortalte, at han godt kendte disse argumenter, men at de ikke havde overbevist ham. Nu, hvor han afslører sit ukendskab til disse argumenter, er man nødt til at sige til ham: Prøv at bevæge Dem bort fra at regne med autoriteter over til at regne med argumenter!

Dette forskerteam INARAH har haft meget svært ved at blive anerkendt for sin forskning. Og det skyldes formentlig, at disse forskere går imod den sædvanlige muslimske historiefortælling. Et hurtigt opslag på Google fortæller, at det er på dette team, at Raymond Dequin hører hjemme. Enten har Skovgaard-Petersen ikke gidet slå dette navn op, eller også tror han, at hans læsere lader sig overbevise af ordene ”en mig ukendt forsker” til uden argumentation at mene, at det nok er noget vrøvl, det, denne forsker siger.

Men hvorfor skulle det dog være det? Det er jo forholdsvis let at konstatere overensstemmelse eller ikke-overensstemmelse med koranordene. Og hvis man synes, han drager for vidtgående konklusioner, når han hævder, at koranen endnu omkring år 800 ikke har fået sit endelige indhold, så kan man jo nøjes med at hævde, at der altså på det tidspunkt endnu verserede forskellige koranhåndskrifter. Godt nok går begge forklaringer imod den velkendte muslimske tese, at hvert ord i koranen er Guds eget, skinbarlige ord og derfor overleveret fuldstændig uforandret gennem tiderne. Men det er vel ikke nødvendigt for en vestlig forsker at fastholde en sådan tese. Det ville i hvert fald være højst uvidenskabeligt at gøre det.

Til næstsidst blot dette: Det ser ud til, at Skovgaard-Petersen anerkender den dansk-amerikanske forsker Patricia Crone. Han skriver:

Og af beretninger må man også nævne de ikke-muslimske krøniker, som Patricia Crone var den første til at opgradere. Også her er Muhammed allerede i 600-tallet nævnt som en hærfører og religiøs leder, selvom de ikke så har meget pænt at sige om ham. Disse ikke-muslimske kilder var med til at få Crone til at revidere sin revisionisme. Det skyldtes ikke frygt eller ideologi – for Rydal de eneste mulige forklaringer – men evidens. Hvilket jo også betyder, at hun var klar til at revidere sin opfattelse igen, hvis ny evidens eller bedre forklaringer fremkom.

Det er sandt, at Patricia Crone havde nogle teorier i bogen ”Hagarism”, og at hun senere reviderede disse opfattelser noget. Jeg hørte hende ved en forelæsning på Aarhus Universitet i 2011 hævde, at hun nu var knap så stor en kætter, som hun tidligere havde været, men, som jeg fortalte om det her,

hun kunne dog stadig ikke få sig til at tro, at de såkaldt mekkanske suraer virkelig var blevet til i Mekka. Hun syntes stadig, at de mange steder, hvor de troende omtales som folk, der driver landbrug: dyrker oliven, korn og vindruer, aldeles ikke tyder på Mekka som ophavssted; for alle er enige om, at Mekka kun var befolket af handelsfolk, og at området omkring byen var ørkenagtigt, uden mulighed for at dyrke noget som helst.

Som jeg fik sagt i artiklen om Morten Rydals bog, er jeg egentlig lidt irriteret over de beviser, han lægger frem. De ødelægger den normale muslimske fortælling, og den havde jeg lige vænnet mig til. Den har den fordel, at det egentlig er såre let ud fra den at vise, at islam er en volds-religion. Da jeg i sin tid for første gang læste Ibn Ishaq’s biografi af Muhammed, undrede jeg mig da noget over, at forfatteren syntes at være vældig begejstret over den magt, Muhammed havde, og fuldstændig ligeglad med, at han ofte brugte den til tortur og anden mishandling. Men nu må jeg altså affinde mig med, at dette bevis på islams voldelige kerne er mere indviklet, end jeg troede. Det hele synes at skulle skrives om, eller måske snarere: tænkes om.

Og så til allersidst: Det er ret modbydeligt af Skovgaard-Petersen at hævde, at det efter Rydals anskuelse kun er frygt eller ideologi, der kan få en forsker til at skifte forklaringer. For det første går frygten den modsatte vej: Patricia Crone må frygte muslimers vold, så længe hun fastholder disse for dem uantagelige teser, men må nu frygte noget mindre, fordi hun nu ikke er så stor en kætter.

For det andet synes tesen om, at ideologi kan påvirke en forsker, at være en forestilling, som man efter den gennemgang, jeg her har leveret, kan mistænke Skovgaard-Petersen selv for at være ramt af. Når han slutter sin artikel med at skrive:

Det vil ikke gøre mig noget, om ny evidens trækker den historiske Muhammed i den ene eller den anden retning, jeg er jo ikke muslim, og som forsker er jeg altså mere interesseret i hans virkningshistorie.

så tyder ovenstående gennemgang på, at han ikke i tilstrækkelig grad sat sig ind i den nye evidens. Når det engang sker, kan man måske igen tage ham alvorlig.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.