Smittetal

Det er Christian Skaug, der på document.no har nogle udmærkede overvejelser over begrebet ”smittetal”, se her. Overskriften på hans indlæg er ”Skift coronastrategi eller ødelæg samfundet”. Og et stykke nede i artiklen skriver han:

Dersom all fokus fremdeles skal være på lavest mulige smittetall, vil en effektiv strategi stå overfor et dilemma, eller kanskje trilemma: Skal man bruke usedvanlig kraftige virkemidler med sikte på at flest mulig vaksinerer seg, fortsette å stenge ned samfunnet, eller kanskje gjøre begge deler?

Med mindre man er rede til å ødelegge samfunnet eller friheten eller begge, er det lett å se at man blir nødt til å forkaste premisset: Det går ikke an å bare se på smittetall som også omfatter horder av mennesker som aldri blir ordentlig syke, eller kanskje ikke engang utvikler noen symptomer. Det er en potensielt nyttig indikator blant flere, men denne indikatoren kan ikke være avgjørende alene, om overhodet spesielt tungtveiende.

Dette er sagt på baggrund af forholdene i mange lande i Europa, specielt Frankrig. Og forholdene er forfærdelige, når man alene bedømmer det ud fra smittetallene. Det er i det hele taget et skift, som er foregået i regeringskredse tilsyneladende overalt i Europa: fra at fokusere på dødstal og indlæggelser, har de mange testmuligheder fået myndighederne til at se på smittetal: hvor mange smittede opdager man med de mange tests, man foretager, og hvor mange giver det pr. 100.000 indbyggere. En artikel i Den korte Avis, se her, gennemgår de ‘forfærdelige’ smittetal for mange af Europas lande, og drager derudfra den slutning, at det vil være farligt for os i Danmark, hvis vi åbner op for tidligt.

Og sandt nok, hvis smittetallene alene skal være målet for, om det går forfærdeligt eller godt, kan det nok se sort ud. Men her er Skaugs overvejelser gode at have med på vejen. For dels tester man jo kun dem, der frivilligt melder sig til at blive testet – det hele ville nok se anderledes ud, hvis man udvalgte cirka tusind menneske, der repræsenterede alle lag i befolkningen – og dels undersøger man ikke, hvorvidt de, der tester positivt, er alvorligt eller mindre alvorligt syge, ja, man tester såmænd herhjemme i et vældigt stort omfang, men smitteopsporingen på baggrund af alle disse tests, er meget mangelfuld. Så de oplysninger, man får ud af de mange tests, er småting i forhold til det, man kunne få ud af dem.

Og så kommer Christian Skaug med et lille hip til den norske sundhedsminister, der åbenbart hedder Høie. Han skriver:

Suksessparametrene fremfor noen må være lavest mulig over­dødelighet og en behandlings­kapasitet i helsevesenet som holder best mulig tritt med dem som fremdeles vil bli syke. Altså henholdsvis lavest mulig og best mulig, ikke henholdsvis nær null eller nær hundre prosent.

Utsiktene til noe slikt er imidlertid små så lenge vi har en helseminister som står opp midt på natten for å sjekke de siste smittetallene, men uten å vise interesse for dødelighets­tall eller ambisjoner om økt behandlings­kapasitet. Dersom smittetall alene skal styre politikken, kan man like gjerne, nei: vel så gjerne utnevne et dataprogram til helseminister. Et dataprogram ville fikse den biffen like bra som Høie, men uten å gjøre dumme ting som Høie kunne finne på.

For hvis det står mellom at litt flere mennesker enn normalt dør, eller at hele samfunnet blir ødelagt, og alles livskvalitet med det samme, burde valget være enkelt.

Dette med, at det er et dataprogram, der styrer, hvad der skal gøres og ikke gøres, oplever nogle sogne i Danmark for tiden. Berlingske beretter om det, se her. Man har lavet en ny model for automatisk nedlukning, men den møder kritik fra medlemmer af regeringens referencegruppe, som ikke blev spurgt, da modellen blev vedtaget, skønt gruppen netop skulle give regeringen gode råd. Modellen beskrives således:

Modellen er en udløber af aftalen om genåbning efter påske, som hele Folketinget på nær Nye Borgerlige indgik. Den har været behandlet i Epidemiudvalget og trådte i kraft 12. april – altså mandag i denne uge – hvor kommuner og sogne forpligtes til at foretage omfattende lokale nedlukninger, så snart smitten overstiger et fastsat niveau.

Med aftalen påbydes kommuner blandt andet at lukke alle klasser i grundskolerne, fritidsinstitutioner, klubtilbud og ungdoms- og voksenuddannelser. Derudover skal kulturaktiviteter som eksempelvis biblioteker, teatre, biografer, aftenskoler, daghøjskoler og musikskoler lukkes, ligesom svømmehaller og idrætshaller skal lukkes automatisk.

Påbuddet om at lukke rækken af institutioner og tilbud udstedes, når en kommune runder en testkorrigeret incidens på 200. For sognene træder nedlukningerne i kraft, når de i de seneste syv dage har haft en incidens på mindst 400 pr. 100.000 borgere, har registreret mindst 20 smittetilfælde samt haft en positivprocent på mindst to procent.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, indvender følgende:

De mindste skoleklasser fra 0.–4. klasse var klart det område, som var dyrest for samfundet at holde lukket og havde størst betydning for trivsel og folkesundhed. Det havde samtidig den laveste effekt på smitteudbredelsen at åbne. Derfor anbefalede referencegruppen også at åbne for de mindste klasser først, hvilket regeringen efterfulgte med virkning fra 8. februar.

Alligevel skal de mindste klasser nu lukke automatisk som det første, hvis smitten generelt vurderes for stor i en kommune eller i et sogn – også selvom smitten ikke er lokaliseret på en skole. Med andre ord kan smitten være opstået i en boligblok eller et slagteri i den ene ende af en kommune, og så bliver skolerne i kommunen lukket ned, selvom der ikke er noget smitte.

Han siger ikke, at dette er fuldstændig gak-gak, men det bør ikke forhindre os andre i at tænke det, og muligvis også sige det. Der var i Tv-avisen den 13-4 et interview med en skolebestyrer med en tom klasse som baggrund. Han forstod ikke logikken i det, men måtte jo bøje sig. Gad vidst, hvor længe regeringen kan få folket med på den galej!

Hvad var det, Christian Skaug sagde? Det var, at strategien burde være at stræbe efter, at overdødeligheden bliver lavest mulig, og at sundhedssystemet holder trit med dem, der skal indlægges. I stedet har man villet have overdødeligheden til at blive lig nul, og de smittedes antal til at nå ned på samme ciffer. Et utopisk mål, og et mål med alt for store samfundsmæssige omkostninger.

Og hvad så?

Ja, så kan måske muslimerne hjælpe os!

Hvad, muslimerne hjælpe os! Den har vi jo skældt ud på i tide og utide, fordi de ikke overholder restriktionerne. Hvordan skulle de kunne hjælpe os?

De ville kunne hjælpe os, hvis vi kunne overtale os selv og dem til at holde øje med smittespredningen i ramadan-tiden. Ramadanen er jo lige begyndt, og muslimer har for vane at samles mange til festligheder i den anledning. Det forsikrer naturligvis de muslimer, medierne har spurgt, at de naturligvis ikke vil gøre nu i coronatiden. Men lur mig, om ikke de gør det alligevel. Og kunne vi så bagefter få nogle tal for, hvor mange fester der har været holdt med hvor mange deltagere, og ligeledes tal for, hvor mange døde muslimer der kom ud af denne ulydighed mod restriktionerne, så kunne vi danne os et overblik over, hvilken virkning de mange restriktioner har på sygdommens forfærdelighed. Naturligvis ville det også være godt, om man kunne få at vide, hvor mange af de festende muslimer der var blevet syge, eventuelt også, hvor mange der var blevet smittet uden at blive syge.

Men jeg må indrømme, at Christian Skaug ikke er særlig optimistisk med hensyn til at få den norske regering til at skifte strategi i retning af det, han foreslår. Og jeg må tilstå, at jeg heller ikke er særlig optimistisk med hensyn til at få den danske regering til at tænke anderledes. Selv ikke, hvis der kom til at foreligge nogle tal for en manglende overdødelighed i muslimske kredse under ramadan-udskejelserne.

Der skal nok mere til, før man forlader det spor, man er slået ind på.

Jeg må indrømme, at mit forslag om at teste de ramadan-fejrende muslimer er et fantasifoster. Og nu vi er ved fantasifostrene, så lad mig komme med nogle flere, som dog ikke er helt så fantasifulde:

1) Man kunne begynde med at efterforske det højst relevante spørgsmål, hvor mange der er døde af corona, og hvor mange der er døde med corona. Det ville give et mere retvisende billede af, hvor farlig sygdommen er, end det billede, man arbejder med for øjeblikket, hvor f.eks. mennesker, der har begået selvmord, bliver registreret som coronadøde, hvis de havde corona på dødstidspunktet.

2) Det ville også være gavnligt, om man gav sig til at forske i og oplyse om, hvilke lægemidler der er til rådighed overfor dem, der bliver indlagt med corona på vore sygehuse. Derigennem ville man kunne nedtone den frygt for corona, som man igennem lang tid har søgt at opbygge.

3) Man har i lang tid arbejdet med det, man kalder incidenstal. Herved forstår man – vistnok, må jeg tilføje, for jeg har ikke kunnet se logikken i det – det antal smittede, der opdages ved de tests, man foretager, i forhold til indbyggerantallet; det vil sige: jo flere tests, des større incidenstal. I ovenstående citat tales der om en ”testkorrigeret incidens”. Det kunne tyde på, at man omsider har opdaget det tilfældige ved de hidtidige incidenstal og er begyndt at rette på fejlen. Og det ville da betyde et lille fremskridt i retning af mere en rationel reaktion på coronaen.

4) Mange husker Magnus Heunickes to buler fra marts 2020, én, der var stejl og nåede op over den linje, der skulle markere sygehusenes kapacitet, og én, der fladede ud og holdt sig under denne linje. Men begge buler gik op mod et toppunkt og derefter ned igen. Sådan mente man nemlig dengang, at sygdommen ville udvikle sig: den ville som andre tidligere epidemier smitte en stor del af befolkningen, og det ville den fortsætte med, indtil en passende procentdel af befolkningen havde opnået naturlig immunitet, og virus derfor ikke mere kunne holde sig i live. Det vil sige: dengang regnede man med, at nedlukningen kun ville trække smitten i langdrag, ikke, at den kunne forhindres.

På et tidspunkt gik man imidlertid over til at regne med, at smitten kunne forhindres. Jeg gætter på, at det var den ovenud store effekt, som nedlukningen havde på smitteudbredelsen, der fik denne uheldige konsekvens. Det har man så siden haft sin sit mål, og derfor har man anset ethvert smittetal, hvor lille det end var, som for stort.

Og jeg må indrømme, at der skal en ret stor fantasi til at forestille sig, at vore politikere vil blive klar over, at de uden selv at være klar over det har ændret strategi. Men måske man alligevel kan hænge et vist håb op på denne knag, hvor lille den end er.

5) Den mest fantasifulde fremtidsforudsigelse går ud på, at Mette Frederiksen bliver klogere. Berlingske véd i dag at fortælle, at ”Statsministerens nye udmelding om restriktioner møder skarp borgerlig kritik: »Vi skal alle sammen drives rundt i socialdemokratisk regime«.” Se her. Og senere fortæller man, hvilken udmelding der er tale om:

Det var efter et spørgsmål fra Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, at statsministeren tirsdag udtalte, at hun ikke kan garantere, at alle restriktionerne bliver løftet, selv når alle danskere er blevet vaccineret.

»Når man tænker på de mutationer og de problemer, som der er i andre lande, så tror jeg ikke, der er nogen af os, som kan svare ædrueligt på så kompliceret et spørgsmål,« sagde Mette Frederiksen i den forbindelse, men understregede også, at der ikke er nogen, der ønsker at have restriktioner, der ikke er nødvendige.

Udmeldingen er horribel, fordi den viser, hvor begrænset Mette Frederiksen opfatter sin opgave. At tale om at lade smitten brede sig, f.eks. til børn i de små klasser, som næsten ikke blive syge af den, er fuldstændig utænkelig for hende. Og Christian Skaugs tanke om proportionalitet, så man stræber efter færrest mulige døde og ikke ingen overhovedet, og efter færrest mulige smittede og ikke ingen overhovedet, for ikke igen at skulle lukke samfundet ned med alle de forfærdelige konsekvenser, det har, kan slet ikke rummes i hendes hjerne.

Man kan vel med opbydelsen af en overmåde stor mængde fantasi forestille sig, at nogen af de andre politikere kan tvinge hende til at undlade nedlukning til efteråret, men det ser ikke for godt ud. Dog er det ret overraskende – det havde jeg ikke fantasi til at forestille mig – at de Radikales leder Sofie Carsten Nielsen reagerede således:

Det mødte efterfølgende kritik fra de Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, der bedyrede: »Der skal ikke være indgreb i danskernes frihed på nogen måder« på den anden side af vaccineudrulningen, og at man må »gå ind i udfordringen på en anden måde«, hvis mutationer fra udlandet giver anledning til bekymring.

Oven i købet har hun mod til at gå ind på Mette Frederiksens forestilling om nye mutationer og dertil sige, at man må finde andre udveje. Det var alligevel meget. Men overbevise Mette Frederiksen, nej! Tvinge hende, måske!

6) Til sidst den måske mest fantasifulde tanke: Er det helt umuligt at få regeringen til at opfordre befolkningen til at styrke sit immunforsvar ved at tilbyde måling af D-vitamin-niveauet hos folk, ligesom man nu tester for corona-virus, og naturligvis efterfølgende opfordre til at indtage D-vitamin, hvis niveauet er for lavt?

Egentlig er det jo det samme, man gør med en vaccine. Den er blot designet til at få immunforsvaret til at genkende lige præcis denne virus, ved D-vitaminindtagelse styrker man blot immunforsvaret bredt. Til gengæld vil man ved at bruge den billige metode med D-vitamin med ét slag have gjort det lettere at bekæmpe også de mutationer, som den snedige virus opfinder, og således vil man måske endda være nærmere på en fuldstændig udryddelse af corona-virussen end ved vaccinationsmetoden.

Men dette er og bliver vel et fantasifoster hos en ikke-ekspert, som blot har vænnet sig til at stille spørgsmål til det, det forekommer naturligt at stille spørgsmål til.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.