Mediernes valgsprog: Hold frygten vedlige!

Efter en Tv-avis den 25-4, hvor der blev nævnt utrolig store tal for smittetilfælde i Indien, men hvor disse tal ikke blev sat i forhold til tallene i andre lande og heller ikke i forhold til Indiens befolkningstal, og derfor i grunden var ret intetsigende, faldt jeg over en artikel i Kristeligt Dagblad den 26-4, hvor også de forfærdelige tal i Indien blev nævnt.

Den læste jeg igennem blandt andet for at finde ud af, om også Kristeligt Dagblad nøjes med de frygtindgydende tal. Det gjorde de nu ikke. Men proportionerne blev først omtalt til allersidst, hvor det hed:

Indien har registreret yderligere 2767 dødsfald blandt bekræftede smittede. I alt er cirka 192.000 personer med covid-19 døde i landet.

Det placerer Indien som nummer fire på listen over flest dødsfald efter USA, Brasilien og Mexico.

Tallene skal dog ses i lyset af, de fire lande er blandt verdens mest folkerige nationer.

Indien har cirka 137 dødsfald pr. million indbyggere. Danmark har med 2474 dødsfald cirka 426 pr. million indbyggere.

Bladets internetudgave bringer en lignende oplysning fra Ritzau, se her, hvor dog forholdstallet er anbragt lidt højere oppe i artiklen.

Men er det i grunden ikke mærkeligt, at situationen i Indien i en tv-avis fra et påstået neutralt medie, oven i købet statsbetalt, fremstilles som en naturkatastrofe, der nærmest kun kan sammenlignes med en tsunami, uden at tallene sættes i forhold til tal fra andre lande, og uden at man sætter det i forhold til Indiens befolkningstal?

Det forekommer i hvert fald mig at være højst besynderligt. Og det får mig til at stille det spørgsmål, jeg har nævnt i overskriften: Betragter vore medier det som deres opgave at holde befolkningens frygt for corona-pandemien vedlige, så vi danskere bliver ved med at tage alle de forholdsregler mod smitteudbredelsen, som vi nu har vænnet os til? Det forhold, at Ritzau nævner, hvordan dødstallet i Indien ser ud i forhold til dødstallet i andre lande, kunne tyde på, at i hvert fald DR1 hellere vil snyde befolkningen med fortielsens metode end risikere, at vi mister noget af ængstelsen for corona.

Og det er efter min mening dybt forargeligt. Jeg bryder mig virkelig ikke om at blive holdt for nar af folk, der har til opgave at komme med objektivt korrekte oplysninger.

Et andet eksempel fra den kære Tv-avis: Den konservative ordfører, Mette Abildgaard, blev interview’et om de borgerliges forslag om at tillade private fester på restauranter at fortsætte længere end til klokken 23, som reglerne ellers nu fastlægger. Det talte hun meget godt for, man forstod på hende, at hun havde meget imod, at det offentlige skulle blande sig mere end højst nødvendigt i private fester. Og hun talte sin sag på udmærket vis: reglen med klokken 23 var jo lavet for at forhindre, at gæster bragte smitte videre fra én restaurant til andre, men ved private fester er der tale om et sluttet selskab, som forbliver på stedet, indtil man før eller siden skilles.

Og så minsandten, om ikke Tv-avisens redaktion havde fået en ekspert, Allan Randrup Thomsen, til at udtale sig. Midt i udsendelsen så man hans bekymrede ansigt dukke op, og efter at han havde sagt nogle mistrøstige ord, spurgte interview’eren, om man ikke fra de konservatives side måtte bøje sig for eksperternes ord. At Randrup Thomsens ord ikke svarede til Mette Abildgaards betragtninger, så interview’eren stort på, man burde, mente han, bøje sig for ordene, alene fordi de kom fra en ekspert. Man kunne da ikke bilde sig ind, at man som politiker var klogere på pandemien end eksperterne.

Denne udtalelse afslører mediernes falden-på-halen-holdning overfor eksperterne. Både de og politikerne har alt for længe klappet hælene sammen og sagt javel til alt, hvad eksperterne sagde. Hver gang der skulle åbnes op for noget, måtte man først have eksperter til at regne ud, om det nu også gik an. Vi er blevet fyldt med ekspert-udtalelser og fået ørerne tudet fulde af modelberegninger, og forventningen har været, at vi ligesom medierne bøjer os dybt i støvet for enhver ekspertudtalelse.

Det er jo en stor fejltagelse. Vi bøjer os for det, vi kan forstå, for det, vi kan se rimeligheden i. Og ekspertudtalelser tager vi til os, så godt vi nu forstår dem, men vi sammenligner dem selvfølgelig med det, vi ellers véd, og prøver at få det hele til at se fornuftigt ud.

Nu er der så på det sidste kommet eksempler på noget, som almindelige mennesker ikke kan forstå, noget, der virker som det rene galimatias i fornuftige folks øjne. Man har åbnet samfundet meget gradvist, og man holder øje med smitten ved hjælp af de mange tests, og man har nu besluttet, at det skal være muligt at lukke samfundet ned på sogneplan, hvis testresultaterne tilsiger det.

Det har givet sig nogle ret tåbelige udslag. I Herning har et sogn således skullet lukke ned, fordi smittetallet var for højt. Men de høje smittetal stammer fra sognets ene ende, hvor eleverne går i en skole, der ligger udenfor sognet. Ikke desto mindre er det skolen i den anden ende af sognet, der skal lukke, skønt der ikke findes én eneste smittet på den skole.

Det samme er sket andre steder i landet, og sjovt nok, dette er så tåbeligt, at selv redaktionerne på tv-aviserne kan se det. Og det beretter de derfor om.

Så det er dog noget.

Så til en anden mærkelig ting!

De, der bliver vaccineret, får en seddel med, hvorpå det bl.a. hedder:

Selv om du er blevet vaccineret, skal du fortsat følge Sundhedsstyrelsens generelle gode råd om at forebygge smitte. Vaccinen er ikke 100% effektiv, og vi ved endnu ikke, om vaccination også forebygger, at den vaccinerede bærer virus og dermed kan smitte videre.

Det er en ganske mærkelig besked at få. Skal man f.eks. efter lang tids hårvækst frekventere sin frisør, skal man medbringe enten et bevis på, at man inden for 72 timer (er det vist) er testet negativ, eller en vaccinationsattest.

Javel. Men de stakkels frisører skal altså finde sig i, at de, der er vaccinerede, stadig udgør en smitterisiko for dem. Det er formentlig en minimal risiko, men man må da spekulere lidt på, hvorfor de nyvaccinerede skal opfordres til at holde afstand m.v., når smitterisikoen er så ringe, at man godt må udsætte sin frisør for den.

Det lyder, som om man ikke sådan lige er til sinds at give slip på den kontrol, man har fået over folks opførsel. Så vi nyvaccinerede skal endelig ikke tro, vi er noget. Kan vi komme tilbage til normalen? Ikke endnu, kære venner, lyder det så. Og man kan næsten høre, hvordan den ene myndighedsperson hvisker til den anden: Vi må for alt i verden holde frygten vedlige.

Det er mærkeligt, som det er gået med den coronabekæmpelse.

De af os, der kan huske tilbage – altså så langt tilbage i tiden som tilbage til sidste forår – erindrer, hvordan virologer og den slags godtfolk, da skolernes mindste klasser fik lov at komme i skole igen, forsikrede om, at der ikke var nogen fare for smitte, for børn blev så at sige ikke angrebet af virussen. Og også dengang hørte man en virologhvisken, men den gik i den modsatte retning af i dag: vi må for alt i verden have smitten til at brede sig, ellers får vi aldrig skabt flokimmunitet.

Men den hvisken er forstummet. Og den strategi, man havde i foråret, er pist borte. Dengang var formålet at begrænse antallet af indlagte og døde, efterhånden blev dette formål udskiftet med det formål at begrænse antallet af smittede. Og især efter at vacciner er blevet tilgængelige, er det det formål, man arbejder efter, virologer og politikere en bloc.

Hvorfor er dog virologer hoppet ombord på den galej? Og mærkeligt nok, ikke blot virologer herhjemme, tilsyneladende virologer i hele verden. Virologer véd dog fra andre virusangreb, at det med den slags angreb går sådan, at de volder stort besvær med mange syge og døde i begyndelsen, men alle sammen topper på et vist tidspunkt, nemlig når tilstrækkelig mange er blevet smittet og derved har opnået immunitet, takket være vort udmærkede immunsystem. I stedet er man gået med til politikernes nedlukningsstrategi, en strategi, der sigter på at afbryde virussens normale smitteveje og derved sulte den ihjel med afstandtagen og afspritning.

Dog er denne strategi ikke særlig konsekvent gennemført. Man iværksætter tests i tusindvis, men man følger ikke op med kontaktopsporing. Det er, som om det for politikerne er nok selv at fornemme dette sus af magt, når man sidder på Christiansborg og vedtager en indskrænkning af folks dagligliv og véd, at folk lydigt retter sig efter de mere eller mindre – mest mindre – logiske ting, man vedtager.

Og medierne følger trop.

Man véd, at det drejer sig om at fastholde folk i lydighedstilstanden. Derfor bortsorterer man alle stemmer, der ville kunne nedtone frygten. Og derfor kommer tallene fra Indien som en kærkommen gave til disse corona-ildsjæle, når man altså kan snyde med dem ved at undlade at sætte dem i forhold til virkeligheden.

Og derfor følger man også fra mediernes side lydigt de nu omvendte virologers tal. Der jo matematikere, der har udarbejdet modeller for, hvordan en epidemi spreder sig. Når blot sådanne modeller bliver fodret med de rigtige tal, kan de på fiks og enkel måde udregne, hvor mange der vil blive smittet. Det gælder i hvert fald, når det er dyr, der er tale om, og hvorfor skulle det så ikke gælde, når vi taler om mennesker! Og bedst af alt: disse matematiske modeller, som kun eksperterne forstår, har en aura over sig af videnskabelighed, som gør dem troværdige.

Bevares, der var lidt koks i samarbejdet mellem virologer og politikere i forbindelse med minkskandalen, men det er hurtigt glemt – og Kåre Mølbak er ude af billedet – så nu kan igen kloge virologer forklare os uvidende bæster, hvordan det hele hænger sammen.

Og der er jo ingen tvivl om, at det forelå meget omhyggelige beregninger, før nedlukningen i december 2020. Dog er det stadig uklart for mig, hvordan det kunne gå til, at man midt i december havde beregnet, at nedlukning først skulle finde sted efter juleaften. Jeg kan godt se, at det var politisk klogt, for så forstyrrede man ikke folks julegaveindkøb, men man må være dybt imponeret over, at beregningerne lige nøjagtig kunne udpege den 25. december som den helt rigtige nedlukningsdag; netop da ville det være sundhedsmæssigt forsvarligt.

Og selvfølgelig deltager jeg da i forargelsen over lukninger af skoler, hvor der ikke er konstateret nogen smittede elever overhovedet. Men jeg kan ikke helt se bort fra, at vi kirkegængere har været udsat for en lignende tåbelig restriktion fra januar til nu. Jo, vi har været genstand for restriktioner, der har skullet omfatte alle kirker fra den mindste landsbykirke til den største domkirke. Så fordi det måske har været forbundet med smittefare, at man synger i en lille landsbykirke med lavt til loftet – hvor findes for øvrigt sådan en kirke? – derfor skal også vi, der frekventerer en langt større kirke, tvinges til at holde munden lukket under salmesangen. Og fordi der måske i en vis luftmængde over et vist tidsrum vil opsamles temmelig mange nanopartiker med virus på, skal ikke blot kirker med et lille antal kubikmeter luft nedskære gudstjenestens varighed til 30 minutter, nej, det skal minsandten også kirker med et ocean af kubikmeter luft til hver kirkegænger gøre. Det er der altså lige så lidt mening i, som at en skole i den ene ende af sognet uden smittede, skal lukke ned, når smitten er konstateret i den anden ende af sognet.

Men bevares, dette handler jo kun om kirken, og kirken interesserer ikke medierne synderligt. Den gør selvfølgelig, som den skal, andet tør den ikke. Nej, storcentre og små forretninger, erhvervsdrivende af forskellig art, dem er man interesseret i. Kun Kristeligt Dagblad kommer med beretninger, der inkluderer kirkerne og deres gudstjenestefejring.

Alligevel, trods denne tætte alliance mellem medier og politikere, er der i ny og næ dukket beretninger op, som stiller spørgsmålstegn ved selve baggrundsstrategien ved coronaepidemien. Jeg har tidligere nævnt Morten Pedersen, som sammenligner coronaepidemien med influenzaepidemierne i 90erne, se her, og ved anden lejlighed omtalt Christine Stabell Benns opfordring til at stole noget mere på vort immunsystem, se her.

Men her har det været mig nok at kunne antyde med en vis sandsynlighed, at regeringen og dens virologer prøver at vedligeholde en vis frygt for coronaen, og hævde, at dette er en tvivlsom strategi.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.