Rimelig tvivl

I forlængelse af mit foregående indlæg vil jeg hævde, at man godt kan tillade sig at møde regeringens mange nedluknings- og oplukningsforslag med et vist mål af tvivl; ikke en urimelig stor tvivl, ikke en alt for lille tvivl, men en rimelig tvivl.

Den samme rimelige tvivl vil jeg efter bedste evne forsøge at møde modstanderne af regeringens strategi med, herunder i dette indlæg først og fremmest speciallæge i klinisk immunologi Kim Varming. Han bliver her interview’et om coronasituationen, og selv om jeg nærmest er allergisk overfor videoer, vover jeg alligevel at referere fra interview’et og tilføje mine amatør-bemærkninger.

Først hævder han, at corona-epidemien udvikler sig som alle andre epidemier: efter en voldsom start, hvor udbruddet kan gå fantastisk hurtigt, oplever man cirka tyve dage senere, at epidemien når sit højdepunkt, hvorefter den flader ud og aftager.

Det var, kan jeg huske, hvad vi så på de grafer, sundhedsminister Magnus Heunicke viste os for et år siden. Der var på grafen to kurver. Begge kurver havde et højdepunkt, hvorefter de dalede ned igen, den ene kurve havde sit højdepunkt over antallet af sengepladser, der var markeret med en lige linje; til gengæld var den hurtigere til at komme ned igen; den andens højdepunkt lå under sengepladslinjen, men indtraf lidt senere, ligesom afviklingen af epidemien tog lidt længere tid.

Sådan forholder det sig altså, siger så Kim Varming, og sådan forholder det sig i alle lande, både i de lande, der har lukket ned, og i de lande, der er forblevet åbne. Og Varming vover på baggrund af disse veldokumenterede kurver at hævde, at den nedlukning, vi foretog i fjor, og den, vi har foretaget i år, ikke har betydet noget som helst for smittespredningen.

Her dukker jo tvivlen op for første gang, ikke blot hos mig, men også hos Varmings interview’er. Vi kan da se forskellen på at lukke ned og have åbent i forskellen mellem Danmark og Sverige. Sverige, der ikke lukkede ned, havde flere corona-døde end Danmark. Det synes at være en rimelig indvending.

Hertil svarer Varming, at man ikke skal nøjes med at se på Sverige og Danmark. Tager man f.eks. Frankrig og Spanien med i sammenligningen, viser det sig, at disse lande havde flere døde end Sverige, selv om de lukkede lige så kraftigt ned som Danmark.

Det er noget, jeg ikke sådan på stående fod kan bekræfte, men jeg er tilbøjelig til at tro på den iagttagelse, Varming her har gjort.

Så er der spørgsmålet om, hvor ideen om at lukke samfund ned kom fra. Her må jeg indrømme, at jeg ikke helt kunne forstå, hvad Varming sagde, men jeg tror nok, det var noget med, at Kina som det første land lukkede ned, og at de fleste lande i Europa fulgte trop. Men han nåede dog at få indsparket den bemærkning, at nedlukningen ikke var virologernes, men politikernes idé. Hvad han ifølge min hukommelse har ret i.

Men unægtelig rejser sig her det spørgsmål, hvorfor nedlukning ikke gør nogen forskel. Hvis smitten spreder sig fra person til person, skulle man jo tro, at man kunne forhindre coronaen i at brede sig, når man beder alle personer om at holde afstand, om at undlade håndtryk, om at spritte hænderne af i tide og utide, og hvad man ellers har bedt os om.

Hvordan kan Varming på den baggrund hævde, at vor nedlukning, der jo netop har betjent sig af disse midler, ikke skulle have haft nogen virkning?

Det gør han bl.a. ved at gøre opmærksom på, at corona-virusserne ikke blot spreder sig via de små vanddråber, en smittet person giver fra sig, når han taler eller – endnu værre – synger. De spreder sig også via de meget mindre aerosoler. Det har jeg hørt om før. Det er spredningen via aerosoler, der er årsagen til, at vi ikke har måttet synge i kirkerne i fire måneder. For disse aerosoler forbliver i luften meget længe. Og det var jo tanken bag den bestemmelse om vore gudstjenester, at de højst måtte vare 30 minutter. Så længe ville det vare, før en almindelig, ikke-syngende menighed havde fyldt et kirkerum med aerosoler, i hvert fald havde afgivet så mange, at de udgjorde en smittefare.

Det betyder, siger så Varming, at det er umuligt at bekæmpe smitten. Smitten findes overalt. Og derfor har vores nedlukning ikke gjort noget fra eller til.

Jamen, vil man så sige, hvorfor er det så kun et ret lille antal, der er blevet smittet?

Det hænger – så vidt jeg kan forstå Varming – sammen med reaktionen fra vort udmærkede immunsystem. Man kan måske også sige, at når man stiller dette spørgsmål, skyldes det, at man regner virussen for at være en fuldstændig ny, aldrig før set foreteelse. Men, siger Varming, særdeles meget af coronaens arvemateriale kender immunsystemet fra andre virusser, f.eks. forkølelsesvirussen. Derfor rammer virussen kun de mennesker, som har været forkølet for så lang tid siden, at deres forkølelsesimmunitet er forsvundet. Det svarer for øvrigt til en lidt overraskende melding, jeg læste forleden: de, der fornylig har været forkølede, har vanskeligere ved at blive angrebet af coronavirussen.

Det er rigtigt, at det, vi har oplevet i det sidste år, er noget helt nyt i menneskehedens historie. Men det helt nye og hidtil ukendte er ikke virussen og dens angreb, det har vi set mange gange tidligere i menneskehedens historie, nej, det nye er den reaktion, menneskeheden har foretaget på angrebet: nedlukning af det meste af samfundet. Det er aldrig set før i menneskehedens historie.

Og en anden helt ny ting er vaccinerne. Ikke så meget Johnson og Johnson eller AstraZenica, men i stedet Pfizer og Moderna. For disse to sidste vacciner bruger en metode, som kaldes Messinger-Rna – hvad der så kan ligge i det – og det er en helt ny metode. Og fordi disse vacciner er blevet til i stor hast, er de alligevel – hævder Varming – på trods af de omfattende forsøg, der skal gennemføres med vacciner, før de kan godkendes, så nye og ukendte, at alle, der bliver vaccineret, i virkeligheden deltager i et omfattende eksperiment. Selv vil han ikke deltage i dette eksperiment, og han råder også andre til hellere at udsætte sig for risikoen ved corona-virussen end for risikoen ved disse vacciner.

I den forbindelse har han nogle udregninger af risici, som jeg ikke fik helt fat på, men som stiller den ret ringe risiko for at blive smittet med corona – og blive rigtig syg af det – overfor den ukendte risiko, der er for hidtil ukendte langtidsvirkninger af disse vacciner. Her må jeg vist stå af i min forståelse af tingene. Jeg kan godt forstå, at han som virolog og som kender af mange epidemier i tidens løb kan være noget skeptisk overfor vaccinerne, og jeg kan også godt forstå, at verdenssamfundet i den rus af virusfrygt, det befinder sig i for øjeblikket, griber til en næsten hvilken som helst vaccine for at vise befolkningen, at der er udvej ud af nedlukningerne, men følge ham i overvejelser over den ene eller den anden risiko det kan jeg ikke.

Men som man kan forstå, har han en helt anden forklaring på det ret ringe antal syge og døde, som virussen har fremkaldt, end medier og regering og myndigheder. Hvor de vil tilskrive det ringe antal den nedlukning, de har beordret, vil han tilskrive det et immunsystem, som på forhånd kender til corona-virussens slægtninge, og derfor udmærket kan bekæmpe corona-virussen.

Og skal jeg nærme mig de to forklaringer med nogenlunde samme kilo rimelig tvivl, vil jeg nok mene, at Varmings forklaring er den bedste. Men jeg indrømmer, at det ville være praktisk at have lidt mere viden om, hvor corona viser sig, og hvilke smittekæder den har benyttet sig af. For selvfølgelig smitter den fra person til person, men det forekommer mig, at man, hvis man skal medindregne den smitte, der foregår via aerosolerne, må lade flertallets forklaring falde, herunder den værdi, man tillægger mundbind – disse bremser jo ikke aerosoler. Det gør ikke denne forklaring bedre, at man af og til opererer med begrebet ”en superspreder”. Tværtimod synes dette begreb at forvirre mere end forklare.

Alt dette betyder dog ikke, at Kim Varming overser eller glemmer de dødsfald, der vitterlig finder sted, eller de uheldige langtidsvirkninger, man har konstateret. Blot kan man ikke slutte, som nogle beregninger gør, at der ville være død mange, mange flere, hvis vi ikke havde lukket ned, eller altså: hvis vi havde fulgt Varmings påstand om, at nedlukningerne ikke har hjulpet os spor. For sådanne beregninger går jo netop ud fra, at det er nedlukningerne, der har forhindret smitten i at brede sig mere end tilfældet er, hvor Varming vil hævde, at det er vort immunsystem, der har været vor beskytter.

Men alt dette betyder ikke, at vi ikke har kunnet gøre noget, og heller ikke, at vi ikke har skullet gøre noget. Vi har hele tiden skullet beskytte vore udsatte medborgere, og vi har hele tiden skullet forhindre de dødsfald, der lod sig forhindre. Men lukke hele samfundet ned, som vi gjorde det i 2020, uden at de corona-dødsfald, som vi oplevede, gav sig udslag i en overdødelighed i 2020 i forhold til årene tidligere, det er en for høj pris at betale. Oven i købet må man jo dertil føje, at de, der døde – også uden at være angrebet af corona – ofte døde en kummerlig død, omgivet af plejepersonale i rumdragter, og uden deres kære omkring sig.

Nu betyder dette, at jeg mener, man bør lægge mest vægt på en forklaring à la Kim Varmings, ikke, at der ikke er mange ting, jeg er i tvivl om og kunne ønske mig en god forklaring på.

Det ville således være rart at vide lidt mere om, hvordan vort immunsystem virker. Man kan godt savne oplysning fra de sundhedsfaglige myndigheder om, hvad den enkelte kan gøre for at få det til at fungére optimalt.

Jeg savner sådan set også en forklaring fra Kim Varming på, hvorfor coronaen kom ikke blot i en første bølge, men også i en anden bølge. Det kan godt være, at det for ham er en selvfølge, at smitten følger årstiderne, men for mig er det ikke helt selvfølgeligt. Virussen breder sig jo f.eks. også i områder omkring ækvator, hvor de ikke har årstider, som vi har det. Herunder hører vist også spørgsmålet om, hvorvidt vi kan forvente en tredje bølge til efteråret.

Og det kunne egentlig også være rart nok at blive lidt klogere på, hvordan forholdet er mellem influenza og corona. Det er forskellige virusser, der er tale om, javist, men opfører de sig alligevel ikke på forbavsende ensartet måde? Hvis man kunne få fastslået lighedspunkter mellem de to sygdomme, kunne man måske stille sig det spørgsmål, om vi kunne have forhindret de mange influenza-dødsfald i halvfemserne ved lukke samfundet helt eller halvt ned, ved at teste for influenza-virus, som vi nu tester for corona-virus.

Men som man kan se: det korte af det lange er, at det forekommer mig, at man kan rejse rimelig tvivl om det rigtige i de to nedlukninger, vores regering har foretaget.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.