Slut med flosklerne

Den 3. november 2020 var der i Kristeligt Dagblad en artikel med denne overskrift: ”Efter terror i Wien: Nu må det være slut med flosklerne”, se her. Det fik mig til at sende nedenstående læserbrev ind til Kristeligt Dagblad:

Hvordan undgår man flosklerne?

Forslag: Regeringen indrykker en annonce i alle aviser med følgende punkter:

1. Den danske regering er enig med præsident Erdogan i, at islamisme er et kunstord. Islam er islam.

2. Under et billede af koranen skriver man: Nej til islams terrormanual. Med mindre skrift angiver man et skønsomt udvalg af koranens terroropfordringer (der er nok at tage af).

3. Den danske regering forlanger af samtlige imamer i Danmark, at de forklarer for os og for alle normale danskere, hvorfor disse ord ikke skal betragtes som et ord af Gud, og derfor ikke skal adlydes.

Er det for farligt? Vil det medfører reaktioner fra muslimske lande? Vil vor osteeksport lide skade? Jamen, det er sandheden. Og det koster af og til at undgå floskler og tale sandt.

Ricardt Riis, Horsens.

Avisen optog dog ikke læserbrevet.

Men når jeg nu ser, at Kristian Thulesen Dahl har fået statsministeren til at indkalde til en drøftelse af ytringsfriheden, se her, så synes jeg, der er anledning til at føre mit forslag til handling frem igen.

Anledningen er, at ”Charlotte”, som er TV2’s pseudonym for en gymnasielærer, der er gået under jorden med politibeskyttelse i anledning af, at hun offentligt bekendtgjorde, at hun i sympati med Samuel Paty, der i oktober blev myrdet, fordi han i sin undervisning havde brugt Charlie Hebdos Muhammedkarikaturer, havde besluttet at bruge Muhammed-tegningerne i sin undervisning om ytringsfrihed. Det førte til trusler mod hende og til, at hun afstod fra at bruge tegningerne. Uden at truslerne dog af den grund ophørte.

Det har ført til denne reaktion fra Dansk Folkeparti:

Dansk Folkeparti mener, at sagen understreger, at Muhammed-tegningerne bør være en obligatorisk del af undervisningen. For det vil, som Kristian Thulesen Dahl sagde i spørgetimen, løfte åget fra lærernes skuldre:

Hvis vi lader det indgå i pensum, så kan man ikke true den enkelte lærer til at lade være med at bruge dem, for så ved man, at det er en del af en pligt i det danske samfund. Det handler om at tage risikoen så meget som muligt fra den enkelte lærer,” sagde DF-formanden.

Dette svarer nogenlunde til det forslag, der kom efter Khoumeinis mordopfordring på Salman Rushdie. Her foreslog nogle, at alle skulle gå med en batch, hvorpå der stod: ”I am Rushdie”. Og det svarer også til det, der faktisk skete efter mordet på Charlie Hebdos redaktion. Her var der store demonstrationer, hvor alle deltagere gik med bannere og på anden måde bekendtgjorde, at ”Je suis Charlie”.

For det er jo sandt nok, at hvis der er mange nok, der foretager den af muslimerne forbudte handling, så kan den eventuelle terrorist umulig overkomme at myrde dem alle.

Jeg vil dog mene, at vi skal grave dybere i vor reaktion. Derfor genopfrisker jeg mit forslag fra i efteråret.

Vi må gå til koranen. For det er derfra, terroristen henter sin overbevisning om terrorismens nødvendighed. Og koranen har sin overbevisningskraft for den troende muslim, fordi den af så at sige alle muslimske skoler regnes for identisk med Guds ord; man mener altså, at det er Gud selv, altså Allah selv, der taler i koranen. Og når så netop han opfordrer til vold, så er det svært for en from muslim at modstå opfordringen. Det vil sige: Så længe der iblandt flertallet af muslimer findes denne overbevisning om koranen som Guds ord, en koran, altså, der indeholder opfordringer til vold, så længe kan vi danskere ikke vide os sikre. De såkaldt moderate muslimer kan ikke sikre sig mod, at deres unge mennesker giver sig til at læse koranen, og opfatter de ordene deri som talt af Gud selv, så risikerer vi en terrorhandling. Og spørgsmålet er altså: skal vi europæere blive ved med at finde os i det?

Hvis man vil være lidt frækkere, end jeg er med mit læserbrevsforslag, kan man anbringe Kurt Westergaards Muhammed-tegning i midten og rundt omkring den anbringe et skønsomt udvalg af koranens voldsopfordringer i talebobler. Men det vil jeg nu advare imod. Meningen er jo ikke at provokere muslimerne, men at få dem til at forstå, forstå den for os danskere uheldige sammenhæng mellem voldsordene og påstanden om koranen som Guds ord.

Og hvis man stadigvæk synes, at det da er for frækt af os danskere sådan at komme og blande os i muslimernes trossætninger, så kan man henvise til Wasim Rizvi, en indisk shia-muslim, som her fornylig har påstået, at de 26 voldsopfordringer, der findes i koranen, ikke er Guds ord, for de er ikke åbenbaret for Muhammed, men er blevet føjet til efter hans død under de første fire kaliffer, som shia-muslimerne ikke anerkender. Jeg har omtalt det nogle gange, f.eks. her og her. Det er ganske vist de fleste muslimer i Indien, der har vendt sig imod Rizvi, nogle endda med opfordring til, at han slås ihjel, men hvis en muslim kan forlange voldsordene fjernet, kan vi vel også.

Dertil kan henvises til en retning, som kaldes mutazilitterne, og som herskede blandt muslimer fra cirka 800-1000. De hævdede, at koranen skulle tolkes i dens historiske kontekst, hvilket jo gør ordene knap så bombastiske. Men desværre blev denne retning helt slået ud – med magt, ikke med argumenter – omkring år 1000 af al-Ashari, som hævdede, at koranens ord umiddelbart var eviggyldige. Så der er ikke meget tilbage af mutazilitternes opfattelse i vore dage. Men det var altså en forståelse af koranen, som havde indpas blandt muslimer engang.

Man kan naturligvis også bløde lidt op på formuleringen i annoncen. Man behøver måske ikke at betegne koranen som islams terrormanual, man kan vel nøjes med at skrive: ”Nej til koranens voldsopfordringer!” Og det er måske heller ikke nødvendigt at skrive, at man ligefrem forlanger af imamerne, at de forklarer ordenes ikke-voldelige betydning – for det må de vel have tænkt over – måske man kan nøjes med at skrive forventer.

Men på én eller anden måde er det på tide, at vi ligeud siger til muslimerne, at de ikke kan være en del af et samfund, som deres helligskrift forlanger, at de skal udøve vold imod, og at vi regner med, at de har en ikke-voldelig tolkning af disse ord. Det er ikke nok at gøre, som Kasper Mathiesen og Naveed Baig gør i deres manifest, at påstå, at islam er fredelig, men undlade at behandle alle voldsordene i koranen. Det har jeg angrebet dem for her. Nej, vi må høre, hvad de mener om voldsordene, hvordan de selv har overvejet disse ord, om de fortier dem som de to manifestforfattere eller taler åbent om dem med en ikke-voldelig fortolkning.

Hvad er så det for voldsord, der er tale om? Her har jeg citeret nogle af dem ud fra en liste, som Sam Harris har opstillet. Han tager kun 6 voldsopfordringer med, og jeg vil her kun citere to af dem. Det drejer sig om:

8,39: Bekæmp dem, indtil der ikke længere er nogen fristelse til frafald, og indtil al religion tilhører Gud! Hvis de holder inde, så ser Gud, hvad de gør;

9,123: I, der tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse! I skal vide, at Gud er med de gudfrygtige!

Men som sagt hævder Wasim Rizvi, at der er 24 flere. Robert Spencer anføre nogle flere fra samlingen, her. Så der skulle, som jeg siger i mit ikke offentliggjorte læserbrev, være nok at tage af.

Dette indlæg blev udgivet i Islam. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.