Fortæl, hvad jeg skal tro!

Ifølge Statens Museum for Kunst er sætningen i overskriften det nye mantra for den hvide mand. Han tænkes at have mistet enhver selvstændighed. Hans eneste chance for at få en rimelig tilværelse er at lytte til de farvede eller som minimum lytte til dem, der har lyttet til de farvede. For med den fortid, den hvide mand har, har han ingen ret til at tale til eller undervise eller belære andre menneskeracer om noget som helst. Han har kun at tie stille, bøje sig dybt i anger og høre godt efter, hvad der bliver sagt til ham.

Efter den opskrift er en udstilling på Statens Museum for Kunst blevet sat sammen. Udstillingen foregiver at handle om de to tyske ekspressionister Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) og Emil Nolde (1867-1956). Men den handler i virkeligheden om, hvad museumsbestyrelsen vil have os til at tro. Godt nok indeholder den en række malerier af de to kunstnere, men det er kun noget, der skal danne baggrund for den indlæringsproces, man skal igennem.

Chefredaktør Tom Jensen har skrevet en kommentar på Berlingske om sagen, se her. Her siger han:

»At kunsten er under identitetspolitisk storangreb, behøver man ikke være busteaktivist på Kunstakademiet for at vide. Man skal bare gå på Statens fineste museum og se Kirchner og Nolde. Der bliver man opdraget af selve Staten til at beskue verden og kunsten gennem en ny tids sandhed.«

Også Nikolaj Bøgh har set sammenhængen med bustedrukningen. Han skriver i en kommentar, se her:

Ved indgangen til »Kirchner & Nolde«-udstillingen på Statens Museum for Kunst (SMK) møder man et »statement«, hvor det blandt andet hedder: »Udstillingen er en del af en svær, men nødvendig undersøgelse af, hvordan kolonimagt og kunst er forbundet.«

Hvor er det nu lige, vi har hørt den slags før?

Jo, det var jo præcis den dagsorden, som institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld havde med sit undervisningsforløb på Kunstakademiet, der kulminerede i »rematerialiseringen« af busten af Frederik V.

Man spørger sig selv, hvad det mon er for tider, vi går imøde. Det synes at være tider, hvor det ikke er den enkelte, der ved sit umiddelbare engagement finder sandheden, men én eller anden statslig autoritet, der fortæller ham, hvad han skal mene.

Og hvad værre er: dette er kun det mest outrerede eksempel på denne tendens til at ville opdrage os almindelige mennesker til at mene noget bestemt. Vi har set talrige eksempler på noget lignende, blot har det været fremført på en noget mere sofistikeret måde.

Jeg nævner i flæng: Man – medier og politikere – vil have os til at tro, at de mange indvandrere, der er kommet til landet gennem de seneste tyve år, er stakkels forfulgte mennesker, selv om langt de fleste er økonomiske migranter, og ikke så få oven i købet tager på ferie i det land, de påstod at være forfulgt i.

Man overser i sin fortælling fuldstændig, at disse mennesker misbruger havretsreglerne på det groveste ved ikke at være i ægte havsnød, men aktivt at bringe sig i havsnød.

Man fortæller os ikke sandheden om migrantstrømmen i 2015: at den skyldtes, at den græske flåde fra da af undlod at tvinge migrantbåde tilbage til Tyrkiet.

Man fortæller os, at vi bestemt ikke kan udlicitere vore menneskerettighedsforpligtelser, hvorefter man gør lige netop det ved at betale Tyrkiet for at holde migrantbåde tilbage.

Så er der mediernes islamforskrækkelse. Man vil for alt i verden passe på ikke at støde muslimerne. Så alle de uroligheder, der begås i de muslimske kvarterer, begås af ”unge”. Vi trofaste avislæsere er efterhånden vant til betegnelsen, så vi uden at tænke synderligt over det med det samme ”oversætter” til: ”muslimske unge”. Ikke sandt, vi danske statsborgere kan ikke af os selv finde ud af, hvordan vi skal tackle muslimerne, derfor gør både medierne og politikerne det, at de taler kodesprog til os. Så kan de nemlig løfte en advarende pegefinger, uden at det bliver alt for tydeligt, at det er det, de gør.

Og i en anden boldgade: Man – især de elektroniske medier – giver os et alt andet end neutralt billede af, hvad der foregår i USA, idet man åbent var imod Trump, og ikke på nogen måde undersøger eller sandsynliggør, at han har uret, når han peger på valgsvindel.

Man griber det demokratiske partis forklaring på, hvad der skete den 6. januar – stormløbet på kongressen – uden at fortælle os om alle de ting, der taler imod, at Trump skulle have ønsket et sådant angreb.

Og så til coronaen: Man – regeringen og medierne – fortæller os, at covid-19 er en meget farlig sygdom, oven i købet en pandemi, dvs. en verdensomspændende sygdom, der kun kan bekæmpes ved at lukke samfundet mere eller mindre ned.

Den sandhed, at der, da nedlukningen blev besluttet af politikerne, ikke var nogen myndighed, der tilrådede en nedlukning, blev ikke undersøgt af medierne, men kom først frem gennem en speciel undersøgelse.

Og forholdene omkring nedslagtningen af minkene endte med, at sundhedsministeren blev sat fra bestillingen, men statsministeren formåede at unddrage sig ansvar, delvis med mediernes hjælp.

Så er der alle de udmeldinger, man har forandret i løbet af tiden. I foråret 2020 var det meningen, at indlæggelserne skulle holdes i ave, så vi ikke overbelastede sundhedsvæsnet. I foråret 2021 har meningen tilsyneladende været den, at vi skulle forhindre, at der i det hele taget var nogen, der blev smittet. Nu taler man ikke om indlagte og døde, men om smittetal og incidenstal, og man tillader sig at lukke sogne ned, ikke fordi der er plejehjemsbeboere, der er i fare for at blive smittet, ikke fordi sygehusvæsnet ikke kan følge med, men fordi PCR-målingerne, som man nu foretager i tusindvis, viser, at smitten måske vil løbe løbsk. Måske, ja. Men dette ”måske” bliver ikke udfordret af medierne, for man vil da bestemt ikke modarbejde regeringens store anstrengelser for at få folk til at overholde restriktionerne.

Ja, alle de restriktioner, vi dog skal følge! Også de forandrer sig over tid. Og begrundelserne forandrer sig i samme åndedrag. Da jeg havde fået vaccination nummer 2, fik jeg en seddel med, hvorpå der stod:

Vaccinen er ikke 100% effektiv, og vi ved endnu ikke, om vaccinationen også forebygger, at den vaccinerede bærer virus og dermed kan smitte videre.

Besynderligt! For på trods af denne måske ret lille risiko for, at jeg som vaccineret kan smitte videre, fik jeg udleveret et vaccinationspas, som giver mig lov til at gå til f.eks. frisør. Men hvad, man tænker måske, at frisører, de er jo kun frisører, skidt med et par frisører i ny og næ!

Næ, det er efterhånden ret klart for mig, at vaccinationspasset var en gulerod, der skulle tilskynde mig til at lade mig vaccinere. Og jeg læser da også i en annonce fra sundhedsstyrelsen den 11-5, at jeg som vaccineret ikke behøver at lade mig teste, for, som man skriver:

Nye studier viser, at der er meget lille risiko for, at du selv er blevet smittet eller smitter andre, når du er færdigvaccineret og ikke har symptomer på COVID-19. Derfor behøver du ikke at blive testet regelmæssigt.

Endda skriver de, at jeg godt må være sammen med min familie, også selv om de ikke er vaccineret. Vi kan, skriver de, kysse og kramme og give håndtryk. Og vi er naturligvis meget taknemlige. Men hvad med den meget lille risiko? Skal vi ikke også her være overforsigtige? Åbenbart ikke.

Men jeg studser, og jeg spørger mig selv, hvad det egentlig er, vore myndigheder giver os vaccinerede lov til. Vi bliver stadig mødt med krav om mundbind, når vi handler, går i kirke, vil være sammen med fremmede. Her gælder kravet om at være overforsigtige. Men overfor vore nærmeste, dem, vi allernødigst vil smitte, kan vi roligt kysse, kramme og give håndtryk. For her er der meget lille risiko for at smitte andre. Jamen, tænker disse myndigheder da ikke på, at vi ganske almindelige mennesker er sådan indrettede, at vi nok kan gå med til at udsætte vildtfremmede mennesker for en minimal risiko, men formentlig alle vil være endnu mere overforsigtige, når det er vore kære, det drejer sig om?

Åbenbart ikke. Sådan rådgivning er temmelig tankeløs.

Og så meget kan man vel tillade sig at konkludere, at dette ikke har sundhedsmæssige årsager, nej, årsagerne til det er politiske.

Som man måske véd fra mine tidligere udgydelser om corona, lægger jeg vægt på at være tilpas kritisk uden at lade mig rive med af de konspirationsteorier, som man også træffer på af og til. På en video, se her, fremlægger Carl Heinrich Rohrbeck to ting, som jeg efter nærmere eftertanke godt kan give ham ret i.

Han hævder, at PCR-testens opfinder selv har sagt, at denne test er nærmest ubrugelig. Det har jeg også hørt andetsteds fra. Og han fortsætter med at sige, at de danske myndigheder gør den endnu mere ubrugelig ved at sekventere de prøver, man får ind, ikke kun 25 gange, men hele 38 gange. Derved finder man langt flere positive tests, men da der er tale om falsk-positive tests, er de ikke til megen nytte. Det er også første gang i verdenshistorie, siger han, at man bedømmer, om et menneske har en sygdom, ikke på de kliniske iagttagelser, men på spytprøver og den slags, analyseret af diverse maskineri.

Så er han også, ligesom jeg selv tidligere, se her, opmærksom på, at der er forskel på at dø med corona og at dø af corona. Jeg erindrer et spørgsmål fra Henrik Qvortrup ved én af de mange seancer, der gik på netop denne forskel. Men han fik – jeg havde nær sagt: naturligvis – ikke noget svar. Rohrbeck uddyber sin kritik, dels med et angreb på et begreb, jeg har fundet i The Economist, begrebet ”comorbility”, altså en henvisning til, at man foruden den sygdom, man er indlagt for, også har corona, og dels med en oplysning om, at man i mange tilfælde har taget en corona-test på mennesker, der var døde, hvilket jo nok skal få procentdelen at coronadøde til at stige. Jeg véd ikke, hvordan han er nået frem til sit tal, men de omkring 2400 mennesker, som man officielt regner med er døde af covid-19, mener han skal nedjusteres til omkring 400 mennesker.

Og det må man vel give ham ret i: det er ikke ret mange, i betragtning af alt det halløj, vi har lavet imod coronaen.

Så er det kommet frem, at der er en række utilsigtede bivirkninger ved AstraZenica-vaccinen og ved Johnson and Johnson-vaccinen. Det har ført til, at den danske sundhedsstyrelse har fjernet disse to vacciner fra det statslige vaccinationsprogram. Jeg kan naturligvis ikke gennemskue de procenttal, man regner med; er den procentdel af befolkningen, der dør af covid-19, mindre end den procentdel af de vaccinerede, der får svære bivirkninger af disse vacciner. Men jeg tillader mig at drage den konklusion, at sundhedsstyrelsen åbenbart nu regner med, at faren ved coronaen er utrolig ringe, noget, man selvfølgelig ikke siger højt, for så ville ethvert fornuftigt menneske jo spørge, hvorfor vi så ikke bare lukker hele samfundet op og lader dem blive smittet, der nu engang bliver smittet. Og det vil man ikke forlede svage sjæle til at spørge om. Nej, vi skal stadig holdes i snor.

Men så er der sket det mærkelige, at man fra myndighedernes side har fundet ud af, at man jo kan tilbyde disse vacciner til dem, der vil undgå køerne til de af sundhedsstyrelsen godkendte vacciner. Man siger, at man ikke kan tillade sig at give disse farlige vacciner til folk, som man i det offentlige vaccinationsprogram mere eller mindre tvinger til at lade sig vaccinere. Men man kan godt tilbyde det til dem, der selv efter moden overvejelse er villig til at påtage sig risikoen.

Og ikke sandt, det lyder jo fromt og hensynsfuldt. Ja, det gør det, lige indtil man opdager, at man med udstedelsen af vaccinationspas og kravet om coronaattest også ”tvinger” folk til at lade sig vaccinere. Der var et interview med en ung mand i én af TV-aviserne. Han var villig til at løbe risikoen ved at lade sig vaccinere med én af de to vacciner, og han begrundede det med, at han så kunne slippe for at skulle lade sig teste næsten hver anden dag for at kunne deltage i samfundslivet på den måde, han ønskede.

Det vil sige: den ene form for tvang er ikke erstattet af frihed, men blot afløst af en anden form for tvang.

Ak ja!

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.