En ulv i fåreklæder

Nu er der igen et eksempel på, at kristne giver ulven islam fåreklæder på.

Denne gang sker det under dække af begrebet ”religion”. Det trick er blevet brugt mange gange tidligere, men det forekommer mig alligevel, at det denne gang er værre.

Der er tale om en kronik i Berlingske den 13. maj, se her. Kronikørerne er ude i et i og for sig udmærket ærinde. Man plæderer for at få bedre forhold i landets fængsler, for et bedre og hurtigere retssystem, og for en hjælp til både ofrene og gerningsmændene. Men man kan godt få den mistanke, at forfatterne vist ikke véd ret meget om forholdene i landets fængsler. Dog, dette skal ikke være emnet for dette blogindlæg.

Man kan også lægge mærke til, at det efter al sandsynlighed ikke forholder sig som påstået i kronikken. Man påstår, at kronikken er forfattet af ikke færre end 15 personer. De opregnes nederst i kronikken. Foroven står der blot: Christian Alsted, biskop, Metodistkirken, Torben Andersen, generalsekretær, Baptistkirken, m.fl.” Jeg mener at kunne gennemskue et bedrag her. Det er de to, der er nævnt foroven, der har forfattet kronikken, og de har så senere fået de øvrige 13 til at skrive under.

Men også det lader jeg passerer. Heller ikke det kan bringe mig op i det røde felt.

Det kan derimod det forhold, at to folkekirkelige biskopper, Peter Fischer-Møller og Peter Skov-Jakobsen, har skrevet under på kronikken.

-Hvorfor dog det?, vil man måske spørge. Er det da ikke meget godt, at også folkekirkens biskopper viser, at de bekymrer sig om forholdene i landets fængsler?

Jo, udmærket! Hvis altså det var det eneste, der kan aflæses af kronikken. Men når kronikken er præget af en naiv forestilling om, at religion er noget godt, uanset, hvilken religion vi taler om, og at man med denne falske forestilling uden at ville det kommer til at give religionen islam nogle falske fåreklæder på, så burde i hvert fald de to biskopper have sagt fra.

Tag et sådant afsnit som dette fra kronikken:

Gennem tiderne har religiøse helligskrifter ydet et væsentligt bidrag til definitionen af vores retfærdighedssans, og vi er samtidigt blevet klogere på, hvordan vi skal behandle andre mennesker i retfærdighedens navn.

Det passer jo udmærket på kristendommen. Og i sin naivitet tror formentlig forfatterne, at det da må passe på enhver religion, herunder islam. Retfærdighedssans og islam?? Er det retfærdigt, at kvinder anses for mindre værd end mænd? Nej vel! Men det er, hvad der står i koranen, sura 4,34. Er det retfærdigt, at muslimer påstås i Guds øjne at regnes for mere værd end ikke-muslimer? Bestemt ikke! Men ikke desto mindre siger Gud ifølge koranen til muslimerne: ”I er det bedste folk”, sura 3,110. Er det retfærdigt, at homoseksuelle skal slås ihjel? Åh, nej, det mener vi ikke i vore oplyste samfund. Men det hævder muslimerne på baggrund af udsagn i koranen, f.eks. sura 26,165f.

Så at koranen har bidraget til definitionen af vores retfærdighedssans, det er direkte forkert. Muslimer mener ikke, at koranen giver os besked på, hvordan vi skal behandle andre mennesker i retfærdighedens navn; den giver os besked på, hvordan vi skal behandle andre mennesker i Guds navn, og når Gud hedder Allah er det noget helt andet.

Det næste afsnit er præget af den samme naivitet. Her hedder det:

Helligskrifterne er ikke ens på tværs af de jødiske, kristne eller muslimske traditioner, men de bidrager dog alle til en erkendelse af, at både offeret og gerningsmanden er medmennesker, og at et menneske altid er mere end den forbrydelse, vedkommende har begået. Vi tror, at mennesker er skabt med lige værdighed. Heri ligger også en anerkendelse af, at alle skal have en chance for at lægge det forkerte bag sig og vende tilbage til samfundet. Den visdom er fortsat gyldig og rigtig. Og den bør tælle meget mere i debatten om vores fængsler og retsvæsen.

Javist, sådan ser vi kristne på forbryderne. Det er så tydeligt en kristen, der har formuleret dette. Og vil man sige, at det da er udmærket, at man har fået tre muslimer til at skrive under på det, så er svaret, at det efterhånden er grænsende til det bedrageriske, at man på den måde gang på gang går med til, at muslimer ifører sig kristne klædedragter og således skjuler koranens hårde ord bag smukke kristne formuleringer.

For ikke så lang tid siden tog jeg Ruud Koopmans i skole, fordi han gik ud fra, at kristne havde den samme lovforståelse af deres helligtekster som muslimerne, se her. Men jeg lod det i det store og hele passere, fordi hans formål var at vise, hvilken indflydelse de tre religioners helligtekster havde på respondenternes anskuelse angående villigheden til at bruge vold mod anderledestænkende.

Han stillede den ene halvdel af de 8000 respondenter, han havde fundet fra de tre religioner, jødedom, kristendom og islam, et spørgsmål, nemlig dette:

Hvad synes De personligt: Skal mennesker, som i Guds øjne fremkalder skade og øver ondt, slås ihjel?

Halvdelen af respondenterne fik kun stillet dette spørgsmål, den anden halvdel fik oplæst en tekst fra henholdsvis bibelen og koranen som foreskriver, at overtrædere skal slås ihjel. Og da man havde stillet dette spørgsmål til både jøder, kristne og muslimer, så viste undersøgelsen, at muslimerne generelt var langt de mest voldsparate og oven i købet også i langt højere grad end de andre var påvirkelige af den religiøse tekst, de fik læst op.

Det var, mente jeg, lidt lusket sådan uden videre at gå ud fra, at de kristne tog 5. Mos 17,2-5 som et ord fra Gud, på samme måde som muslimerne tog ordet Sura 5,33 som Guds skinbarlige ord. Det er jo at bære sig ad, som om Jesus slet ikke har eksisteret.

Dengang var altså min anklage, at man tillægger de kristne den muslimske lovforståelse. Her er anklagen den omvendte, at man tillægger muslimer de kristne idealer: forståelse for forbrydere, ønske om resocialisering af overtrædere, osv.

Og hvis man synes, det da må være et skridt på vejen at få muslimer til at skrive under på en sådan kronik, så lyder mit svar: Ja, det ville være udmærket, hvis man samtidig fik dem til at forklare, hvordan de ser på alle de koranudsagn, der modsiger det, de har skrevet under på. Men tænk, hvor mærkeligt, det er der ingen, der har fundet på at spørge de underskrivende muslimer om, heller ikke de to folkekirkelige biskopper. Nå ja, de véd sikkert ikke, hvad der står i koranen.

Lad os bare tage det koranord, som Koopmans brugte, Sura 5,33:

Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. Der tilkommer dem vanære i denne verden, og i den hinsidige har de en vældig straf i vente.

Det harmonerer jo faktisk ret dårligt med dette med at prøve at få forbrydere resocialiseret. Når det hedder, at der tilkommer sådanne forbrydere vanære i denne verden, skyldes det jo, at denne vanære tildeles dem med den uoprettelige skade, man har påført dem. Den afhuggede hånd og den manglende fod fortæller, at de har handlet vanærende og ikke på denne side af døden får deres ære genoprettet. Og ifølge ordet her, jo for øvrigt heller ikke på den anden side af døden.

Og her er der altså tale om, at de tre muslimer skriver under på noget, der står i eklatant modstrid med ord fra koranen. Vi kan selvfølgelig sige, at det må de da selv om, men mon ikke de, der har fået dem til at skrive under, dog ét eller andet sted i deres bevidsthed vil synes, at noget er galt, hvis disse muslimer mere eller mindre bevidst søger at skjule islams voldsparathed ved hjælp af en sådan underskrift.

Og for de underskrivende muslimer er det også lidt uheldigt, at koranen faktisk fastsætter ret så drastiske straffe. I koranen hedder det således (sura 5,38):

En tyv, mand eller kvinde, skal I hugge hænderne af som gengældelse for, hvad de har begået, og som et advarende eksempel fra Gud! Gud er mægtig og vis. 39: Hvis nogen omvender sig efter at have handlet uret og forbedrer sig, vil Gud tilgive ham. Gud er tilgivende og barmhjertig.

Det er pokker til tilgivelse, er det. For Gud tilgiver først, efter at hånden er hugget af. Straffen skal gennemlides, man skal forbedre sig, så først falder Guds tilgivelse.

Og barmhjertighed? Der er ikke megen barmhjertighed i denne jernhårde lovtankegang. Det er højst forståeligt, at de humane dommere i islams storhedsperiode vendte og drejede deres hjerner for at finde på juridiske undskyldninger, så de kunne undgå at dømme nogen til håndsafhugning. Men når domsretten overlades til terroristiske regimer, så kommer lovtrældommen til at herske, så læser man efter bogstaven, og så kappes der mange hænder af.

Hvor forskelligt ser ikke det ny testamente på denne sag. I Ef 4,28 hedder det:

Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det.

Altså, ikke blot er der tale om en formaning til tyven, ikke en lov til dommeren, der er også tale om, at man ser frem til, at tyven helt og holdent kan blive medlem af samfundet igen, nemlig derved, at også han kan give noget til andre. (Denne beskrivelse er hentet fra et tidligere indlæg her på bloggen, nemlig herfra).

Og det er altså efterhånden ved at være trættende, ja, direkte møgirriterende, at muslimske debattører gang på gang imiterer solide kristne opfattelser, som om islam er lige så fredelig som kristendommen. Men det værste er, at kristne dignitarer ikke kræver dem til regnskab for denne uoverensstemmelse med deres helligskrift.

Hvor længe skal muslimer blive ved med at slippe godt fra det?

Tja, et godt stykke tid endnu. Sådan ser det ud, når man foruden denne kronik tager hensyn til det manifest, som Kasper Mathiesen og Naveed Baig udsendte fornylig og som jeg omtalte her og i et par andre indlæg. Også de forstod den udeladelsernes kunst, som bedrives i kronikken. Kristeligt Dagblad havde i hvert fald rosende ord til overs for initiativet, se her, og nævnte ikke med et eneste ord den manglende overensstemmelse med koranen.

Så dette probate udeladelsestrick fra muslimernes side vil de nok ikke sådan lige med det første ophøre med at bruge.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.