Menneskeskabt eller naturskabt?

Det er ikke, fordi jeg er særlig begejstret for det, man plejer at kalde konspirationsteorier. Men jeg kan ikke helt lade være med oven på læsningen af en lang, lang artikel om, hvorvidt coronaen er blevet til på naturlig måde, eller den er fremkommet som et udslip fra et kinesisk laboratorium i Wuhan, at give forfatteren ret i, at der er noget her, der trænger til en nærmere undersøgelse. Artiklen findes her og har overskriften: ”Oprindelsen til covid – følg sporene! Var det menneskene eller naturen, der åbnede for Pandoras æske i Wuhan?”

Forfatteren hedder Nicholas Wade og synes at være godt inde i de virologiske problemer, hvad jeg ikke er. Ikke desto mindre gør han, hvad han kan, for at forklare tingene så enkelt, så lægfolk som jeg kan følge med. Men da jeg ikke har tænkt mig, at denne artikel skal nå op på nær den længde, hans artikel har, kan jeg kun anbefale mine læsere at klikke ind på hans artikel og se lidt nøjere på de argumenter, han fremfører, og som jeg kun kan gengive i meget forkortet form. Jyllands-Posten bringer en artikel om det samme, se her. Og Tucker Carlson har også noget at sige derom, se her. Endelig har jeg fundet denne artikel på TV2, som har den fordel, at den er på dansk. Dog vil jeg i det følgende væsentligst holde mig til Wades artikel.

Når i det hele taget nogen kan få den tanke, at virussen kan være menneskeskabt, hænger det sammen med, at der faktisk i Wuhan var et laboratorium, der lavede eksperimenter med kunstigt frembragte virusser. Man sagde, at man ville komme naturen i forkøbet og på forhånd ved hjælp af det, man kunne forske sig frem til gennem sådanne eksperimenter, gøre sig iagttagelser om, hvordan eventuelle nye sygdommen ville kunne bekæmpes.

Men det er værd at bemærke, at sådanne eksperimentelle forskningsmetoder fra 2014 til 2017 blev forbudt i USA; man mente, faren ved et eventuelt udslip ville være for stor i forhold til de forskningsresultater, man kunne få ud af det. Ikke desto mindre var mange virologer interesseret i at forske ad disse veje, og da en kinesisk forsker, en kvinde ved navn Dr. Shi, ansøgte en amerikansk fond om penge til at udføre en sådan forskning i Wuhan, fik hun pengene. Det var en mand ved navn Peter Daszak, der gav hende bevillingen.

På dette laboratorium i Wuhan udførte man ikke forsøg direkte på mennesker, men man udførte forsøg ved at lade de forskellige virusser, man frembragte, angribe menneskelignende organer og desuden angribe mus, der var genetisk modificerede, så de havde menneskelignende organer i sig. På den måde kunne man få et indtryk af de forskellige virussers fare for mennesker.

Naturligvis prøvede man at beskytte både sig selv og det samfund, man var en del af, på forskellig måde. Sådanne ting findes der regler for. Der er hele fire grader af beskyttelse, man kan benytte sig af. På laboratoriet i Wuhan benyttede man ikke den strengeste form for beskyttelse, heller ikke den næststrengeste, men kun beskyttelse nr 2. Som Wade forklarer det: ved beskyttelse 4 vil ethvert arbejde, man skal udføre, tage dobbelt så lang tid som ved beskyttelse 2. Det kan siges at være forståeligt, men jo ikke just betryggende.

Så ud fra disse oplysninger, som jeg ikke har grund til at tvivle på, synes det at være en mulighed, at virussen er menneskeskabt, i hvert fald en mulighed, der bør undersøges nøjere.

Det er den imidlertid ikke blevet.

Det er måske forståeligt, at de kinesiske myndigheder vil gøre alt for at skjule udslippet, hvis vi nu forestiller os, at der er tale om et udslip. Men det er mindre forståeligt, at en gruppe virologer i The Lancet i februar 2020 fik offentliggjort et brev, hvori de stærkt fordømmer enhver konspirationsteori og opfordrer forskere til at stå bag de kinesiske videnskabsfolk i deres arbejde på at finde frem til, hvor virussen kommer fra. Peter Daszak var én af disse virologer.

Hertil bemærker Wade, at en konspirationsteori forudsætter, at det er de kinesiske myndigheder, der har sluppet virussen ud. Men det behøver der ikke at være tale om. Og det, han vil undersøge, er det noget mindre krævende: er der tale om et uheld? Og, siger han, det er mærkeligt, at disse forskere allerede så tidligt er i stand til at fastslå, at virussen er naturligt fremkommet.

Det samme indvender han mod en anden gruppe, som den 17. marts 2020 publicerede et brev, hvori de skriver: ”Vore analyser viser klart, at SARS-CoV-2 ikke er konstrueret i et laboratorium eller er en virus, der er manipuleret med et bestemt formål”. Og også det får da mig til at blive lidt mistænksom: Er det ikke en lidt for hurtig analyse? Hvordan kan de sige det så tidligt i forløbet?

Dertil kommer, at Wade er i stand til at vise, at denne analyse bedømmer sagen ud fra den gamle måde at manipulere virusser på. Men, siger Wade, de to nye metoder til manipulation tager man ikke hensyn til. Og så kan man ikke regne med deres analyse, for virusser lavet på den nye måde kan ikke opspores på samme måde som tidligere.

Wade nævner også den WHO-kommission, der blev sendt til Wuhan. Den var nøje kontrolleret af de kinesiske myndigheder. Dens medlemmer, som inkluderede den allestedsnærværende Dr. Daszak, blev ved med at sige, både før, under og efter deres besøg på laboratoriet, at det var højst usandsynligt, at der var tale om et udslip fra laboratoriet.

Men Wade føjer så til, at besøget også viste, at kineserne ikke kunne fremkomme med noget, der kunne bevise, at fremkomsten af virussen var naturlig.

Det har man jo dog kunnet med SARS1 og med MERS. Det er lykkedes at finde de mellemværter mellem flagermus og menneske, som har overført virussen, henholdsvis en desmerkat og en kamel. Men en sådan mellemvært har man endnu ikke fundet for SARS2.

Så vidt jeg kan forstå på Wade, har man i rimeligt omfang kunnet følge med i de eksperimenter, man lavede i Wuhan. Han fortæller således, at man i november 2015 fik skabt en ny virus ved at tage en SARS1-virus og erstatte spike-proteinet med et fra en flagermuse-virus. Man kaldte denne nye virus SHC014-CoV. Og man fandt ud af, at denne virus var i stand til at inficere den menneskelige luftvejs celler, i det mindste, når den blev testet på en laboratorie-kultur af den slags celler.

Så i denne nye virus har man efter Wade’s mening en højst sandsynlig bedstefar eller måske far til SARS2. For, føjer han til, man kan ikke fastslå, om Dr. Shi frembragte SARS2 i hendes laboratorium eller hun ikke gjorde det, fordi hendes optegnelser er blevet forseglet. Men det ser ud til, at hun ganske bestemt var på rette vej til at have gjort det.

Men fordi vi således ikke har adgang til disse optegnelser, der kunne bevise eller afbevise Wuhan-laboratoriet som ophavssted for SARS2, må vi benytte os af andre overvejelser, siger så Wade, her først spørgsmålet om geografi.

Det er sandt, at der i Yunnan findes nogle flagermusearter i nogle klippehuler, som har virusser i sig, der minder om SARS2. Men hvis vi så tænkte os, at der var mennesker, der dèr var blevet smittet med virussen, eventuelt via én eller anden mellemvært, så er der trods alt 1500 km til Wuhan, hvor vi mennesker først blev smittet med virussen. Og det er svært at forklare, hvordan virussen har kunne gennemføre den rejse uden at blive opdaget undervejs.

Så er der virussers udviklingshistorie. Hvad SARS1 angår, har man fundet ud af, at der fandt en del mutationer sted på virussen, før den kunne springe over fra flagermus til desmerkat, og også temmelig mange, før den springer over på mennesket. Men kommer vi til SARS2, siger nu Wade, opdager vi noget overraskende. Virussen opviser næsten ingen forandringer, i det mindste ikke før her fornylig. Fra dens første fremståen var den tilpasset de menneskelige celler.

Så gør Wade temmelig meget ud af noget, han kalder ”the furin cleavage site”, altså stedet, hvor furin-spaltningen finder sted. Det forstår jeg ikke ret meget af. Men lad mig referere, så godt jeg kan.

Spike-proteinet har to underafdelinger, som er essentielle for virussens funktion, S1 og S2. Men for at de kan blive virksomme, må de først skilles ad, eller proteinet på spaltes, og altså spaltes på det helt rigtige sted. Og det værktøj, der udfører spaltningen, sidder på de menneskelige celler, der inficeres af virussen. Man kalder det furin. Men furin spalter ikke hvor som helst. Der skal være en markør, der fortæller, hvor der skal spaltes. Denne markør har SARS2.

Og det mærkelige er, at af alle kendte SARS-forbundne beta-coronavirusser, er det kun SARS2, der har en sådan markør. De andre virusser får deres S2 spaltet fra på et andet sted og i kraft af en anden mekanisme.

Og det ser da mistænkeligt ud, mener Wade. Naturen opererer med tilfældige mutationer i stor mængde. Og der opstår nogle, der er meget smitsomme, fordi der tilfældigvis opstår en markør på virusset på det rigtige sted, men der opstår undervejs mange langt mindre smitsomme virusser, fordi den markør, der tilfældigvis fremstår, fremstår på et mindre heldigt sted.

Hvis derimod mennesker skal lave en meget smitsom variant af SARS-virussen, så vil man naturligt nok springe op og falde ned på alt det tilfældighedssnak; når man véd, hvilken markør de menneskelige celler opererer efter, så sætter man da bare en sådan markør ind, og vupti, så har man i sine eksperimenter fået frembragt en meget smitsom variant.

Men igen: dette er ikke noget bevis for, at SARS2 er frembragt af mennesker, højst et stærkt indicium.

Wade gennemgår et tænkt scenarium. Naturen skal jo føle sig frem. Hvis den havde frembragt en mindre smitsom variant, før SARS2 brød igennem, så ville man kunne finde den i de prøver, man har fra syge kinesere i og omkring Wuhan. Men intet af det har man fundet.

Endelig føjer Nicholas Wade endnu et argument til. Som man måske véd, er de menneskelige arveegenskaber opbygget i en dobbeltspiral, hvor de to spiraler holdes sammen af fire forskellige stoffer. Rækkefølgen af disse stoffer bestemmer, hvilken aminosyre der kodes for. Men da de levende væsener kun anvender 20 forskellige aminosyrer, men disse stoffer teoretisk kan kode for 64 forskellige stoffer, findes der et vist overlap, dvs., naturen kan bruge flere koder til den samme aminosyre.

Men hvert levende væsen har sine favoritter blandt koderne. Skal således mennesket kode for en aminosyre, der hedder arginine, så foretrækkes koden CGG. Men skal en coronavirus kode for denne aminosyre, foretrækkes andre koder.

Og så kommer Wade’s inkvisitoriske spørgsmål. Kun 5% af de koder for arginine, der findes i SARS2, er CGG, og hvor markøren findes, ligger der to CGG-koder ved siden af hinanden, noget, der ikke er fundet i nogen anden betacoronavirus. Så hvordan gik det til, at SARS2 fik hele to arginine-koder, der foretrækkes af menneskelige celler, men ikke af coronavirusser?

Det hele er ret teknisk, indrømmet, og jeg har kun forstået det halve af det hele, indrømmet, men jeg håber, at den virolog eller videnskabsperson i det hele taget, som vil tilbagevise Wade’s argumentation, vil gøre det på en lige så omhyggelig og forholdsvis letforståelig måde. Efter at have læst Wade’s artikel igennem, langsomt og indtil flere gange, vil jeg ikke være tilfreds med en erklæring om, at den og den ekspert har udtalt sig stik imod det, Wade her siger. Så vil jeg tænke: hvis han er ekspert, må han kunne argumentere, ikke blot påstå.

Til sidst blot et par løst henkastede tanker om, hvad vi skal gøre, hvis det er sandt, at SARS2 undslap fra et laboratorium i Wuhan.

For det første skal vi naturligvis globalt forbyde alle eksperimenter af den art. Jeg erindrer mig, at man i sin tid indførte et moratorium for forskning i det menneskelige genom, fordi man var bange for, at der kunne komme noget uheldigt ud af det.

For det andet skal vi have fundet ud af, om SARS2 er mere smitsom end de naturlige virusser, om den er farligere, dvs., om den medfører flere dødsfald, og om den er mere eller mindre tilbøjelig til at mutere. SARS1 er en naturlig virus. Og den var vistnok mere farlig end SARS2. Men hvor er den forsvundet hen? Har den muteret sig ihjel, og vil SARS2, fordi den ikke muterer så meget, ”underholde” os en rum tid endnu?

For det tredje kunne det være interessant at undersøge, om diverse vaccinefabrikanter har kunnet hente oplysning om SARS2, der har kunnet hjælpe dem til så hurtigt at kunne fremstille en vaccine. Hvis virussen er undsluppet fra et laboratorium, så har Kinas myndigheder nok vidst det hele tiden, og så har vi måske dèr en forklaring på den store hjælpsomhed, Kina udviste i pandemiens første fase. Og spørgsmålet er altså også, om Kina har været vaccinefabrikanterne behjælpelige med oplysninger fra de forsøg, man lavede i Wuhan; det var jo netop forsøg, der skulle lære os, hvordan man bedst og hurtigst fremstiller en vaccine til brug ved fremtidige pandemier.

Og så kan man da også lægge mærke til, at SARS2 ikke er mere unaturlig, end at vort immunsystem er i stand til at danne antistoffer overfor den. Så vidt man kan forstå på Peter Daszak-interview’et i november 2019, var man interesseret i at gøre den kunstigt fremkaldte virus så smitsom som muligt, hvilket må siges at være lykkedes, for spike-proteinet har de jo lavet om på. Men dødeligheden er ellers vist nok lidt lavere end SARS1.

Men nu forlyder det, at præsident Biden har nedsat en kommission, der skal undersøge, om oprindelsen til SARS2 er det ene eller det andet, se her. Og så får vi vel en form for opklaring af dette spørgsmål.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.