Var det risikoen værd?

I mit forrige indlæg her på bloggen sluttede jeg med denne erklæring:

Efter at have læst Wade’s artikel igennem, langsomt og indtil flere gange, vil jeg ikke være tilfreds med en erklæring om, at den og den ekspert har udtalt sig stik imod det, Wade her siger. Så vil jeg tænke: hvis han er ekspert, må han kunne argumentere, ikke blot påstå.

Og ærlig talt, dengang troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville blive præsenteret for noget, der lignede et modargument. Og i første omgang blev denne ikke-tro bekræftet: de overraskende mange artikler, der omtalte sagen – overraskende, fordi jeg snarere ville have forventet, at den store fortielsesproces gik i gang – havde næsten alle netop den slags indhold, jeg ikke ville bøje mig for: de citerede de og de kendte forskere og gav udtryk for den overbevisning, at når en så kyndig forsker ikke kunne godtage Wade’s argumentation, måtte den være forkert. Nogle hævdede endda, at man burde lade være med at komme med den slags antydninger; det bragte unødigt Vestens forhold til Kina i fare.

Men så læste jeg The Economist for den 29. maj 2021. De bringer en artikel med overskriften: ”Muligt, men langt fra bevist”. En ganske lang artikel, som jeg har i papirudgave, og som kan findes på internettet her.

Det ord ”muligt” gør man lidt ud af, idet man fortæller om, hvordan udslip fra laboratorier slet ikke er usædvanlige foreteelser. Således undslap SARS1 et laboratorium i Singapore og ét på Taiwan i 2003, og i Beijing i 2004. De fortæller også om et udslip af influenza-virus i 1977 fra enten kinesisk eller russisk territorium, noget, man dog var varsom med at undersøge, fordi man ikke ville risikere, at ét af disse to lande unddrog sig det internationale samarbejde om influenza-bekæmpelse.

Og man er også godt klar over, at den biologiske sikkerhed på laboratoriet i Wuhan lod en del tilbage at ønske. Man nævner, at Dr. Shi fra laboratoriet i begyndelsen 2020 havde et interview med Scientific American, hvori hun sagde, at hun var bange for, at virussen kunne være kommet fra hendes laboratorium og derfor undersøgte, om det var tilfældet. Hun drog den slutning, at det ikke var tilfældet. Men, føjer The Economist til, det er sjældent, at den kinesiske regering tøver med at undertrykke information, som ikke passer den, og det kan godt være, at Dr. Shi ikke var i stand til at sige andet.

Så gengiver man det, som Wade fortæller og som jeg refererede i mit forrige indlæg: det lykkedes Dr. Shi’s laboratorium i 2015 at lave en virus, der var mere smitsom overfor mennesker.

Og så fortæller man noget, som Wade ikke har med. SARS2 virussen minder om en blanding af en virus fra skældyr og en fra flagermus, blot er der føjet en genetisk størrelse ind, der gør den langt mere smitsom. Det er, hvad laboratorieteoriens tilhængere påstår, hedder det; denne furin-spaltnings-markør er ikke fundet i andre nærbeslægtede virusser. Måske er den anbragt der.

Men man véd ikke rigtig, om dette argument er godt nok til at gøre laboratorietesen mere sandsynlig. Noget af det, Charles Darwin måtte slås med, siger man, var uviljen til at tiltro den naturlige – og tilfældige – udvikling mulighed for at nå frem til fornuftige og hensigtsmæssige resultater.

På den anden side er man ikke blind for den kinesiske regerings interesser. Man citerer en forsker, Peter Ben Embarek, for, at ”kineserne har ikke gjort noget særligt i retning af epidemiologiske undersøgelser i og omkring Wuhan siden januar 2020”, og føjer til, at dette, at kineserne ikke undersøger sagen, måske hænger sammen med, at de véd, hvad der er sket, eller måske kun, at de er bange for det resultat, de måtte nå frem til.

Så vender man sig lidt imod den tanke, som Wade fremførte: at man for SARS1’s vedkommende har fundet den mellemvært, som virussen har passeret, men endnu ikke har fundet den for SARS2’s vedkommende. Javist, siger man, men man kan ikke tage dette ret hurtige fund som rettesnor for, hvor lang tid der vil gå, inden man måske finder mellemværten for SARS2.

Men bladet er ikke tilfreds med den kinesiske samarbejdsvilje eller mangel på samme. Man refererer en australsk forsker for at sige, at hvis man kunne få oplysninger om de 174 kinesere, der som de første blev smittet med SARS2, ville man kunne få opklaret, om smitten er fremkommet naturligt eller via et laboratorieudslip.

Så vidt jeg kan se af artiklen, forventer man sig ikke særlig meget af den ordre, præsident Biden har givet til sit efterretningsvæsen om at prøve at finde ud af, hvad der er op og hvad der er ned i denne sag.

Faktisk tror jeg, at The Economist regner med, at man aldrig vil finde ud af, om virussen fremkom naturligt eller via et laboratorieudslip. Man slutter med denne lidt opgivende bemærkning:

Der er ikke noget afgørende bevis for, at dette, at der lå et viruslaboratorium i netop den by, hvor covid-19-pandemien begyndte, er andet end en tilfældighed.

Det kan man måske stadigvæk have sine tvivl om. Men det næste, de skriver, synes til gengæld at være klokkeklar logik:

Men der er heller ikke bevis for, at laboratoriets coronavirus-forskning, skønt den blev begrundet med, at vi skulle være parat, hvis der kom en pandemi, gjorde noget som helst for at mindske de ofre, pandemien var skyld i.

Det vil, som jeg læser det, sige, at vi allerede nu har tilstrækkelig viden til at kunne forbyde den slags forskning på globalt plan. Det, som de forskere, der går ind for en sådan forskning, hævder, at de positive resultater opvejer de risici, der er forbundet med en sådan forskning, er med overvældende kraft blevet modbevist.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.