Elendig journalistik

En helsides artikel i Weekendavisen, oven i købet i den afdeling af avisen, der hedder ”Ideer”, hvor der plejer at være alskens nyt fra videnskabet – det måtte da lige være noget for en videnhungrende sjæl som mig!

Jo, gomorren!

Det var alt andet. Det var en artikel, som man til nød ville kunne affinde sig med, hvis den stod i ”Alt for Damerne”, men ikke i Weekendavisen. Det var en artikel, der var præget af noget, man kunne mistænke for hovskisnovskiet københavneri. Det var en artikel, hvor journalisten, der havde skrevet den – Kåre Holm Thomsen, hedder han, i det følgende kaldet Kåre – tilsyneladende havde sat sig for, at han ville forklare sine medkøbenhavnere, at jyderne så sandelig også var mennesker, og at der minsandten skete noget for klimaet interessant, tænk ovre i Jylland, ja næsten helt ude ved Vesterhavet, i Lemvig. Det var en artikel, der gik ud fra, at vi alle sammen véd – eller at i hvert fald alle vi, der er med på noderne, véd, at det med klimaet, det er værd at være opmærksom på, det er en katastrofe, der rammer os, hvis vi ikke gør noget. Det var med andre ord en artikel, der undlod at stille spørgsmål, og derudover afslørede, at klimaet, det var i hvert fald noget, Kåre ikke vidste ret meget om.

Artiklen kan ses her, hvis man skulle have lyst, og den ikke er bag betalingsmur, hvad den forresten vistnok er.

Der er tre ting, man skulle få noget at vide om, men faktisk ikke bliver klogere på.

1) En højvandssikring, kaldet ”Le Mur” i havneområdet i Lemvig.

2) En observation af, at bygninger og havneanlæg i Thyborøn ”sætter sig”, altså synker ned i den sandgrund, de står på.

3) En fortælling om Klimatoriet i Lemvig.

Le Mur, siger Kåre, har tiltrukket opmærksomhed kloden rundt. Den får lige et ekstra, vestjysk pift af Kåre:

Muren – eller »højvandsværnet« – er en simpel teknisk løsning på et komplekst, men også ret konkret problem: Stiger vandet, jamen så bygger vi bare en mur til at holde det ude. På en måde virker det ret jysk. Den støbte betonmur har dog fået et fransk navn: Le mur. Det betyder egentlig »væggen« og ikke »muren«, og den franske udtale er på vestjysk blevet til »lemur« – navnet på en halvabe fra Madagaskar.

Kåre kan åbenbart ikke dy sig for at spille en københavnsk Jean de France, som tager disse mærkelige jyder lidt i skole med hensyn til deres franske udtale. Og det er ham såmænd vel undt. Ud fra den beskrivelse, han her giver, og ud fra hans tankeverden i det hele taget kan man forstå, at hans begrebsverden i øvrigt er ret indskrænket, så lad ham bare have forstand på fransk – hvis han har det – og på halvaber.

”Stiger vandet, jamen så bygger vi bare en mur til at holde det ude. På en måde virker det ret jysk”, skriver han. Og måske det virkelig virker ret jysk. Men dette, at der ikke siges mere, virker til gengæld ret dumt. Og det har ikke meget med klimaforandringer at gøre. Lemvig ligger lavt, i hvert fald nede ved havnen. Jamen, så bygger vi da bare en mur til at holde vandet ude, siger ham dèr østfra. Jamen, hvad så med det vand, der hele tiden strømmer ned til det lavtliggende Lemvig?

Det har han tilsyneladende ikke tænkt på. Jeg googlede Le Mur. Det viser sig, at der ikke blot er en mur, der er også en sluse, der kan lukkes og åbnes. Og så forstår man det bedre. Men så forstår man også, at muren er en midlertidig foranstaltning, der ikke nytter det bitterste, hvis havstigningen bliver permanent, og det er jo det han mener, vil ske. Ved de nuværende stormfloder véd man, at højvandet efter et par dage afløses af normal vandstand. Og så kan vandet fra baglandet komme ud.

Så spørgsmålet er: Vil det lavtliggende Lemvig komme til at ligge under havoverfladen? Det afhænger selvfølgelig af, om der virkelig kommer til at finde havstigninger sted. Det kan man godt være ret usikker på, hvis man ikke lige tilhører de ”frelste”. En artikel her fortæller, at de målinger af havets overflade, der finder sted, er meget usikre. Hvis man nøjes med at holde sig til det, man kan se: om kystlinjen trækker sig tilbage eller ikke, så kan man ikke finde bevis for nogen almen havstigning.

Men sligt interesserer ikke Kåre. Han véd, at havet vil stige, for det siger den kulturelle elite. Havde han nu som jeg foretaget en rejse langt bort fra verdens centrum, ikke blot helt over til det yderste hjørne af Jylland, men helt frem til udlandet, til Holland, og havde han som jeg boet i en by, der lå under havets overflade, og havde han som jeg fået forklaret, at WC’et ikke virkede helt normalt, for vi kunne jo nok forstå, at alt det vand, der inde i huset løb nedad, skulle ”hejses op igen” til havets overflade for at kunne løbe ud i havet, så ville han hurtigt kunne indse, at ”Le Mur” – eller halvaben fra Madagascar, om han vil – ikke har noget med klimaforandringer at gøre. Den er en stormflodssikring, intet mere.

Vil man gøre ”Le Mur” til mere, må man først forklare og bevise, at stormene og de deraf følgende højvande vil blive større og flere fremover.

Men det forudsætter han også hele tiden – uden at sige det højt: de eksempler på høj vandstand, vi ser rundt omkring, altså også i Lemvig, forekommer oftere end tidligere og viser, hvordan vi er udsat for klimaforandringer.

Såmænd gør det ej! Og havde nu den gode journalist læst, hvad Steven E. Koonin har skrevet i en bog, der udkom for nogen tid siden, så ville han ikke være helt så skråsikker. Jeg skrev om den her. At han ikke har læst min artikel, skal være ham undskyldt, men derfor kunne han jo godt have truffet på denne bog, hvis han var drevet af det samme, som driver mig: almindelig nysgerrighed.

Men nej! Unødvendigt, når man på forhånd kender sandheden og véd, at alle modargumenter blot er forsøg på at undvige den ubehagelige sandhed om klimaet.

Parentes: Kristeligt Dagblad har anmeldt en dansk oversættelse af bogen her. Bogen hedder ”Uafklaret” og i anmeldelsen hedder det bl.a.: En national klimarapport fra den amerikanske regering fra 2014 konkluderer således, at intensiteten og hyppigheden af orkaner i Nordatlanten er steget voldsomt fra 1985 til 2005. Det er ikke direkte forkert, men det er misvisende, for Koonin kunne se, at forfatterne havde fjernet data fra 1945 til 1970, der viser et tilsvarende fald i orkanenergien. Og gemt i et appendiks på side 769 i rapporten fandt han den bemærkning, der burde have været rapportens konklusion: at der ikke er nogen tendens til flere orkaner.

Nå, dette viser måske kun, at den kære Kåre ikke er alene om at ville dramatisere CO2’s indvirkning på klimaet. Parentes slut.

Den ”sandhed” deles af de fleste af dem, han har interview’et, bl.a. af Mads Ejsing, der er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling i statskundskab om klimaudfordringerne i Lemvig. Han fortæller: »Da jeg var på feltarbejde i byen i februar sidste år, var jeg nede på havnen i et stormvejr. Jeg stod på muren og kiggede på vandet, der stod næsten helt op til toppen. Der tænkte jeg: ‘Hvad sker der om ti år, hvad sker der om 20 år?’«

Men det er han vist ret alene om at tænke. Om beboerne i Lemvig siger han i hvert fald:

Lemvig er en interessant case at studere, fordi der sker meget på den grønne dagsorden, selvom klimakrisen ikke lige er det, der optager flest vestjyder.

»Det er en ret abstrakt ting for de fleste. Mentaliteten er, at det ikke er klimaforandringerne, der slår dem ihjel,« forklarer Mads Ejsing.

Og ikke sandt, så er det sandelig godt, at der kan komme nogen fra det kloge land østpå og fortælle jyderne, hvad de har i vente. En anden af Kåres interview’ofre får det sidste ord i artiklen:

Carlo Sass Sørensen er med på, at teknologiske tiltag som muren ikke løser alle lemvigernes kommende problemer med de stadig mere voldsomme naturkræfter.

»Men muren kan jo forhøjes,« siger han. Og så tjener den også et andet formål.

»Den gør folk bevidste om, at ting kan gå rigtig galt herude,« fremhæver han.

Med andre ord: ”Le Mur” tjener samme formål som mundbindet i corona-krisen: den fortæller almindelige mennesker, der hverken véd ud eller ind, at det sandelig er alvorligt dette her, i mundbindets tilfælde: corona-sygdommen, i ”Le Mur”s tilfælde: klima-alarmen.

Så til det andet, det med sætningerne i Thyborøn. Her var jeg lige ved at blive klogere. Men ved anden og tredje gennemlæsning fornemmede jeg tydeligere og tydeligere en sær hovskisnovskiet holdning overfor os jyder. Hvis ikke dette var en pæn og næsten finkulturel blog, ville jeg kalde hans holdning højrøvet. Man fornemmer, at han er kommet til det mørke Jylland med samme indstilling som en etnolog, der besøger indianerne i Amazonas-området. Nu skal han fortælle sine medkøbenhavnere, hvordan der her selv helt ovre i Jylland kan finde ret fornuftige tiltag sted. Ja, er det ikke forunderligt?

Overskriften lader ane forundringen: ”Klimakamp på vestjysk”. Og tænk, så ankom der her over til Lemvig en dag en lidt sær personage, Carlo Sass Sørensen. Han havde været længe om at færdiggøre sin eksamen og skrev først i en sen alder sin ph.d. afhandling.

Og den havde en vild konklusion: Fiskerbyen Thyborøn, der ligger en kort køretur nord for Lemvig på spidsen af Harboøre Tange, synker årligt fem til otte millimeter. Jorden sætter sig, som det hedder i fagsprog, »og den sætter sig hurtigt«, forklarer Carlo Sass Sørensen til Weekend-avisen.

Kåre skriver så følgende advarsel i sin artikel:

Sætningen har sådan set ikke noget med klimaforandringerne at gøre, men det gør stigningeme af havvandet meget mere problematisk for området.

Men sidenhen bestiller han ikke andet end at sammenblande tingene på den mest uvidenskabelige måde.

Vi skal igennem en beskrivelse af Carlos flagrende lokker, der viser, at han afviger fra de lokale – på en typisk ”Alt for Damerne”-måde – før vi når frem til følgende:

Alligevel er hans arbejde blevet lidt af en åbenbaring. Sidste år vandt han som den første i den offentlige sektor Innovationsfondens Erhvervsforskerpris, og mange af de lokale er optaget af hans videnskabelige konklusioner. Selv de tavse fiskere i Thyborøn, der dagligt kæmper mod det brusende hav, har vist interesse for forskningen. Når de er i havn, vil de også kunne gå tørskoede i kælderen.

Afhandlingen betyder også, at fiskerne i dag forstår, hvad der er sket med deres pilskæve havnekaj i Thyborøn. I 2015, da havnen blev udvidet, passede de nye betonelementer ikke i højden med de gamle. Forskellen er markant: Den nye del af kajen er 50 til 60 centimeter højere end den gamle. Men noget stemte ikke. Standardhøjden på en industrifiskerihavn er nemlig ikke blevet ændret. Var den gamle kaj bygget forkert? Var bygherren skeløjet? Før Carlo Sass Sørensen kunne fiskerne kun gætte. Nu ved de, at den porøse sandjord under kajen er sunket og har trukket betonen med sig ned.

Altså, hvor er det godt, at der kan komme nogen østfra og fortælle de tavse fiskere, hvad det er for en sandgrund, de bygger på.

Parentes igen: Sass Sørensen har målt denne sætning ved at stikke nogle pinde i jorden, som en satellit kan måle på. Satellitten hedder Sentinel-1. Jeg googlede ordet, og fandt ud af, at den farer rundt 693 km over jordoverfladen. Alligevel er den i stand til at måle, at pindene synker fem til otte millimeter om året. Det synes jeg lyder fantastisk, mere fantastisk, end at Thyborønfiskerne forstår værdien af Sass Sørensens forskning. Så det ville jeg godt have haft belyst lidt mere. Men nej! Ikke af Kåre. Han er nysgerrig, men ikke efter det, jeg er interesseret i, men efter, om det virkelig kan passe, at vestjyder forstår videnskab. Parentes slut.

Så har Kåre også en samtale med Lars Nørgard Holmegaard, direktøren for den lokale vandforsyning, Lemvig Vand, og en slags lokal mæcen for Carlo Sass Sørensen. Han har haft brug for Carlo til at påvise sætninger ved steder, hvor vandrørene går i stykker. Fortræffeligt, ikke? Vestjyder kan bruge EU’s satellitter til noget. Hvem skulle tro det?

Udover at have med vandforsyning at gøre er Nørgaard Holmegaard initiativtager til en stor flot bygning, Klimatoriet. I mine ører lyder det som en mellemting mellem ”klimakteriet” og ”sanatoriet”, men jeg er jo også kun én af de uoplyste jyder. Herfra skal udgå klimaviden til den undrende verden. Fire problemer skal løses, siger Nørgaard Holmegaard:

»QuadrupIe Helix,« kalder Lars Nørgard Holmegaard filosofien – eller, som det lyder med et vestjysk tvist, »kvar-drap-le«.

Igen morer Kåre sig med at oversætte til vestjysk. Velsagtens for at vise, at han udmærket forstår de lokale. I dette tilfælde glemmer han blot at oversætte Helix. Jeg uvidende véd ikke, hvad det betyder. Det gør han måske heller ikke. Der er jo så meget, han ikke fortæller os. Men skidt med det! Vi iler videre. Det hedder:

Klimatorium har vundet flere arkitekturpriser, og så har konceptet også slået igennem internationalt: I byen Nelson på New Zealand på den anden siden af kloden er indfødte maorier i gang med at bygge en tilsvarende bygning. Som Lemvig og Thyborøn ligger Nelson lavt, og maorierne i byen vil gerne sikre, at de kan bo der i mange år. Og de er altså blevet inspireret af den vestjyske metode til at tackle deres problemer.

Jamen, igen; vi må virkelig undre os. De kommer til Danmark helt fra New Zealand. Og så til Lemvig, ikke til København. Vi må undre os endnu mere. Det er Le Mur, der har tiltrukket opmærksomhed kloden rundt. Og så måske Klimakteriet, undskyld Klimatoriet.

Jeg véd ikke, hvad de går og laver i Lemvig. Kanhænde de prøver at udnytte klimabevidstheden. Men hvis det på samme måde som med artiklen i Weekendavisen er meningen, at vi på forhånd skal godkende alle klimaaktivisternes teser, så er der ikke megen oplysning at hente.

Kort sagt: at læse Weekendavisens artikel er nærmest spild af tid. Ligesom det har været spild af tid at læse denne artikel, siger den kloge læser. Og jeg svarer: Ikke helt tidsspilde, for har man lært at være påpasselig og lettere tvivlende med det, man læser, af min artikel, så har man dog lært noget.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.