Forskning?

Der er vist noget om, at temmelig mange mennesker har mistet den umiddelbare tillid til videnskaben, som var almindelig tidligere. Jeg kan i hvert fald for mit eget vedkommende sige, at jeg er ved at være godt træt af, at journalister gang på gang skal hævde i overskrifter eller mellemoverskrifter, at ”forskere siger”, ”videnskaben bekræfter”, osv.

Når jeg læser den slags udsagn, véd jeg, at jeg skal være på vagt. For som regel er det én eller anden sociolog, der har afgivet en erklæring om flygtningestrømmene, og som journalisten griber fat i, for denne sociolog siger det, han gerne vil have sagt, nemlig f.eks., at vi ikke kan bremse flygtningestrømmene, flygtningene vil altid finde en anden vej.

Og denne skepsis fra min side betød, at jeg i første omgang undlod at læse en artikel i Information med en alenlang overskrift, nemlig denne: ”Ny forskning: Konspirationsteori om muslimsk befolkningsudskiftning kan føre til vold og had”, se her. Min mistro til artiklen blev ikke mindre af mellemoverskriften, der lød:

En konspirationsteori om udskiftningen af den vestlige befolkning har bredt sig fra den yderste højrefløj til den politiske mainstream. Også i Danmark. Teorien er før blevet koblet til højreradikale terrorangreb. Nu peger ny forskning på, at alene det at tro på teorien kan føre til voldelige tilbøjeligheder.

Men alligevel blev disse ting ved med at ligge i min bevidsthed. Ikke så meget, fordi jeg troede på, at denne ”forskning” ville sige mig sandheden, mere fordi jeg godt kunne være lidt nysgerrig efter at se, hvor mange selvindlysende sandheder de ville skippe for at kunne nå frem til en så besynderlig konklusion.

Journalisten har interview’et én af forskerne bag rapporten, Milan Obaidi. Desværre har jeg ikke kunnet få fat på den oprindelige rapport på internettet. For der er tale om en sociologisk undersøgelse, og jeg ville godt vide, hvilke spørgsmål man havde stillet til de respondenter, man arbejdede med. Med den slags undersøgelser er det jo sådan, at de svar, man får, afhænger temmelig meget af de spørgsmål, man stiller.

Men først: Det, der har fået disse forskere til at gå i gang med denne undersøgelser, er de højreekstreme terrorhandlinger, der har fundet sted. Af dem nævner man tre: Christchurch, El Paso, Oslo og flere andre. Men desværre véd jeg ikke, hvad dette dækker over, bortset fra Christchurch. De andre terrorhandlinger kan jeg ikke huske at have hørt om.

Parentes: I en forsideartikel på Weekendavisen, se her, gør man mig klogere med hensyn til disse højreekstreme terrorhandlinger. Man skriver:

Ti år efter Breiviks angreb har soloterrorister foruden angrebet i Christchurch slået til mod en synagoge i Pittsburg, et supermarked i El Paso og en moske i Halle, Tyskland. Listen fortsætter. Fra 2015 til 2019 blev antallet af højreekstremistiske angreb udført af soloterrorister i Europa tredoblet til 15 i forhold til den første halvdel af årtiet ifølge Senter for ekstremismeforskning på Oslo universitet.

Så nu mangler jeg bare at blive klar over, om disse ”soloterrorister” er ude efter muslimer, hvad de jo skal være, hvis de skal indgå i en liste, der skal vise, at de drives af angst for ”Den store Udskiftning”. Jeg er selv i stand til at trække angrebet mod synagogen i Pittsburg fra, og overlader det til andre at fratrække, hvad der ellers måtte være forkert, siden forfatterne ikke selv vil gøre det. Parentes slut.

Men under alle omstændigheder, ville det umiddelbart forekomme mig mere relevant at undersøge de muslimske terrorangreb. Dem er der flere af. Og at finde ud af, hvordan muslimer opildnes til at foretage sådanne handlinger, kunne derfor spare flere menneskeliv end at undersøge højreekstreme terrorhandlinger. Hvis man altså er ude på at ville spare menneskeliv og ikke blot ude på at få os almindelige mennesker til at ændre synspunkt med hensyn til muslimerne.

Lad mig henvise til min omtale af Ruud Koopmans’ undersøgelse af forholdet mellem skrift og voldstilbøjelighed for både jøders, kristnes og muslimers vedkommende, se her. Her har jeg ikke haft besvær med at finde de spørgsmål, der blev stillet, og den sociologiske undersøgelse var gennemført med så mange respondenter, at den var troværdig, og med disse respondenter udvalgt på en måde, så de var repræsentative. Her var det altså tydeligt, at der var tale om gedigen videnskab.

Dernæst: Man siger selv i Information, at studiet omfatter for få respondenter, og at disse ikke udgør nogen repræsentativ gruppe. Oven i købet føjer man til, at ”Forskningsresultaterne kan derfor ikke sige noget generelt om hele befolkningen”. Men umiddelbart derefter føjer man til. ”Men resultaterne er alligevel slående”.

Tja, når gruppen ikke er repræsentativ og når resultaterne ikke siger noget generelt, er så ikke det eneste slående ved studiet, at man vil have os til at tro, at der er tale om forskning?

Men så til de spørgsmål, man har stillet til de 380 ikke-muslimske danskere. Om det skriver journalisten:

Deltagerne blev spurgt, om de mener, at Danmark er ved at blive overtaget af muslimer, og om de af den årsag føler sig fremmedgjorte i deres eget land. Dernæst svarede deltagerne på en række spørgsmål om, i hvor høj grad de er villige til at bruge vold for at forsvare ikkemuslimske danskere, om de vil støtte lovgivning, som forfølger muslimer med vold, og om de i det hele taget helst holder sig væk fra muslimer.

Det ikke afklarede spørgsmål er, hvad forskerne mener med ”Den store Udskiftning”. Det skrives der om senere i artiklen. Her hedder det:

Men ifølge den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik vil antallet af ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere i 2060 nå op på 732.820. Det vil til den tid svare til knap 11,5 procent af den danske befolkning. Altså langtfra nogen »udskiftning«.

Danmarks Statistik har nedjusteret sin egen fremskrivning kraftigt i de senere år. I 2018 lød fremskrivningen på 867.258 ikkevestlige indvandrere og efterkommere i 2060. Altså knap 135.000 flere end i den nye fremskrivning.

Desuden viser tal fra Danmarks Statistik, at kvinder med ikkevestlig oprindelse i dag får stort set lige så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. Der er altså ingen udsigt til, at den muslimske befolkning i Danmark vil komme til at udgøre en majoritet i nogen overskuelig fremtid.

Med min velkendte mistænksomhed er jeg lidt skeptisk overfor tallene om det fremtidige antal muslimer i Danmark. For jeg har læst mig til, at Danmarks Statistik ikke regner indvandreres børnebørn med til begrebet indvandrere. Og så fortæller tallene jo ikke så meget om, hvor mange muslimer der vil være her i landet i 2060. Rent bortset fra, at vi jo ikke behøver at komme op på 10% for at få problemer. Det viser den virkelighed, vi ser her i landet med de mange ghettoer tydeligt nok.

Hører det med til denne virkelighed, at ikke-vestlige kvinder ”i dag får stort set lige så mange børn som kvinder med dansk oprindelse”?

Det er nyt for mig. Og jeg véd ikke rigtig, om jeg tror på det. For sin kultur laver man ikke om på, bare fordi man indvandrer til Danmark. Og med til mellemøstlig kultur hører et kvindesyn, hvor kvinden er reduceret til fødemaskine. Er dette kvindesyn virkelig blevet ændret, og vil det blive ændret fremover hos de kvinder, der i fremtiden vil indvandre? Man kan jo håbe, men jeg vil nu nok frygte mere end håbe.

Men her afsløres det, hvad i det mindste forskerne bag undersøgelsen mener med ”Den store Udskiftning”: Man mener, at denne udskiftning først har fundet sted, når en ret stor procentdel af befolkningen er muslimer, formentlig skal vi nok op på over 50%, før disse forskere vil tale om, at frygten for ”Den store Udskiftning” er mere end en konspirationsteori.

Men er det så det, man spørger ind til?

Tilsyneladende ikke. Man vil undersøge, hvem af respondenterne der er faldet for denne konspirationsteori: den forestilling, at der vil blive flere og flere muslimer i fremtiden, så befolkningen til sidst vil blive udskiftet. Men vil man det, hvorfor stiller man så sådan et fluffigt spørgsmål: Om Danmark er ved at blive overtaget af muslimer? Hvad ligger der i det? Sandt nok: muslimerne gør sig sandelig gældende på både den ene og den anden måde. Men at vort land ligefrem vil blive ”overtaget” af muslimer, det er vel lidt rigeligt, selv om alle de irriterende forhold, vi oplever for øjeblikket kan være generende nok. Når glade studenter bliver angrebet, kan man om ikke ligefrem føle sig fremmed i sit eget land så i hvert fald tydeligt blive mindet om, at der er kommet et fremmedelement ind i landet. Og om det man kan da godt sige, at det viser, at i hvert fald denne del af den danske kulturarv er blevet ”overtaget” af muslimerne, eller i hvert fald forsøgt ødelagt. Og så er det jo bare én af de mindre gener fra muslimernes side.

Vil man drive forskning, skal man spørge fuldstændig umisforståeligt. Og noget tyder på, at man her har forsømt denne udmærkede regel.

Så til det med volden!

Har man virkelig spurgt som her refereret: Om man er villig til at bruge vold for at forsvare ikke-muslimske danskere? Hvad er meningen? Hvis jeg så nogle muslimske unge overfalde en ikke-muslimsk dansker, er jeg da ikke i tvivl om, at jeg ville være villig til at bruge vold for at forsvare ham. Hvem ville ikke det? For de muslimske bøller, der i en sådan situation er tale om, kan det ikke nytte noget at tale pænt til: Vil I ikke godt være søde ved os danskere? Men betyder det, at jeg vil være villig til at begå terror imod muslimer? På ingen måde. Og det gælder ikke blot mig, det gælder alle andre danskere. Hvorfor? Ja, blandt andet, fordi vores religion ikke giver os lovning på en plads i himlen, hvis vi slår muslimer ihjel. Det gør derimod religionen islam overfor muslimer. Dette er noget, jeg véd, ikke blot ud fra en sociologisk spørgeundersøgelse som Koopmans’, men ud fra det, jeg har læst mig til i både main-stream-medier og alternative medier, at muslimer ved deres ganske mange terrorhandlinger råber ”Alahu Akbar”. Og fra forskellige muslimske lærde i historiens løb véd jeg det også, for de erklærer samstemmende, at islam må udbredes med sværdet.

Og så har man spurgt, om man vil støtte en lovgivning, der forfølger muslimer med vold. Igen: Hvad i alverden er meningen? Der er masser af love, der sætter politiet i stand til at forfølge almindelige danske lovovertrædere med vold. Men mig bekendt er der ingen, der foreslår en lovgivning, hvorefter det specielt skal være muslimer, der skal forfølges med vold. Hvad er det for en lovgivning, man forestiller sig? Man må håbe, at man i den konkrete udformning af spørgsmålene har spurgt, så de arme respondenter er klar over, hvad der spørges om. Men hvis spørgsmålene kun kan refereres på denne måde, er jeg bange for, at dette håb er dømt til at være uopfyldt.

Men efter at have refereret spørgsmålene som anført ovenfor, drager journalisten – eller er det forskeren – følgende konklusion:

Studiet viser, at de, der tror på Den store udskiftning, i højere grad har voldelige intentioner, støtter vold mod muslimer og giver udtryk for islamofobiske holdninger.

Jamen, har man med disse spørgsmål fundet ud af, hvem der ”tror på Den store Udskiftning”? Det kan jeg ikke se. Og om man så gennem nogle mere præcise spørgsmål finder frem til nogen, som man mener har denne tro, har de så voldelige intentioner, hvis de vil bruge vold for at forsvare ikke-muslimske danskere? Igen: Man er næsten nødt til at mene, at der har været stillet nogle mere præcise spørgsmål. Ellers er der da slet ikke tale om forskning.

Men når man også finder ud af, at disse voldsparate personer har mere islamofobiske holdninger, så har i hvert fald jeg en fornemmelse af, hvor vi er henne. Så har vi med ”forskere” at gøre, der har fordomme imod os almindelige danskere. Når de er parat til at bruge ordet ”islamofobi” i forbindelse med almindelige danskeres umiddelbare reaktion på islams tilstedeværelse i landet, så er al tale om videnskab forduftet.

Men så stemmer det for så vidt meget godt med alt det andet, der siges i artiklen. Man skal absolut have et bestemt resultat frem. Og så er man villig til at affinde sig med, at respondenterne ikke er repræsentative, og at spørgsmålene er udformet, så man senere kan lægge en islamofobisk holdning ind i nogle af svarene, eller måske ligefrem mene, at man har påvist en intention om at begå vold.

Og det er tilsyneladende nok for disse forskere:

Selv om de to studier kun undersøger deltagernes intentioner, og altså ikke om de rent faktisk begår vold, så er der forskningsmæssigt belæg for at sige, at intention ofte fører til handling, mener han.

»Når man siger, man har en intention om at gøre noget, så er der også stor sandsynlighed for, at man gør det.«

Læg mærke til det ord ”forskningsmæssigt”! Det er et af de ord, man bruger, for at få os til at tro på det, man siger. ”Det er videnskab, det her”, siger man. Men faktum er jo, som påvist, at det er elendig videnskab.

Hvis man stiller spørgsmål af den art, som er nævnt ovenfor, så kan man finde intentioner om at begå vold mod muslimer hos så at sige alle danskere, men fordi jeg vil forsvare en ikke-muslim, som er under angreb fra muslimer, har jeg da ikke intention om at begå vold i andre situationer.

Skal man kalde den slags forskning? Så skal der i hvert fald som i denne artikels overskrift være et gevaldigt spørgsmålstegn bagved.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.