Uafgjort

Med oversvømmelserne i Tyskland står landet pludselig med et klimavalg, hedder det i en overskrift i Information den 17-7 2021, se her. Men gør landet det?

I en anden overskrift i det samme blad hedder det: ”Klimakrisen er kommet til Europa: »Nu må det stå klart, at der ikke findes vigtigere spørgsmål«”, se her. Samme spørgsmål. Er virkelig den bedste reaktion på disse dages enorme oversvømmelser i det vestlige Tyskland at begynde at bygge flere vindmøller?

Først skulle man jo mene, at det var nødvendigt at få afklaret, om oversvømmelserne har noget med klimakrisen at gøre, forudsat naturligvis, at vi virkelig befinder os i en klimakrise.

Jeg véd da godt, at langt de fleste medier og politikere går ud fra, at klimakrisen er reel. Og i denne artikel vil jeg forsøge at sige: ”Så lad os sige det, da!”

Jeg har ganske vist tidligere slået til lyd for, at politikere og andet godtfolk bør indtage en holdning, der svarer til Koonins, når han siger, at sagen er uafgjort: vi må gøre os klart, hvad vi véd, og hvad vi ikke véd. Se evt. min artikel om Koonin her.

Men nu vil jeg altså prøve at gå ud fra den forudsætning, at temperaturen virkelig vil komme til at stige, som tilhængerne af klimakrisen siger.

Hvad så?

Kan man så sige, at oversvømmelserne må give anledning til at påbegynde de ønskede klimatiltag?

Ja, det prøver Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist ved Berlingske at redegøre for, se her.

Og lad mig bare indrømme, at jeg normalt har store forventninger til det, Aagaard skriver. Og på den baggrund føler jeg det lidt skuffende, at jeg skal sidde med mit tredje øre åbent, det øre, hvormed jeg hører alt det, der ikke bliver sagt.

Aagaard siger således ikke noget om, i hvor utrolig ringe grad det ville hjælpe på klimaet i Tyskland, hvis man tænkte sig, at landet allerede i morgen blev klimaneutralt, dvs. ikke mere udledte den mindste smule CO2. Det ville jo batte som en skrædder i Helvede. Det er fornylig kommet frem, at selv hvis alle de store udledere, USA, Europa og Kina standsede deres udledninger, ville det kun være omkring 50% at udledningerne, der blev sat stopper for. Og Tyskland alene giver naturligvis et endnu ringere bidrag til udledningerne end Europa som helhed.

Så selv hvis disse forfærdelige regnskyl og de dertil hørende oversvømmelser har noget med klimaforandringerne at gøre, så vil virkningen af de foreslåede klimatiltag, selv hvis de blev indført i morgen, først vise sig engang efter år 2100. Og der kan jo opstå mange oversvømmelser, inden vi når frem til dette årstal.

Men har så klimaforandringerne noget med de frygtelige oversvømmelser i Tyskland at gøre?

Først spørger Lars Henrik Aagaard, hvad der egentlig skete, og svarer:

I flere byer, herunder Köln, faldt der i forbindelse med et kraftigt lavtryk over 150 mm regn på 24 timer, og ifølge radarmålinger faldt der i Eifelbjergene på grænsen mellem delstaterne Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz helt op til 250 mm nedbør på mindre end ti timer – nogenlunde svarende til normalnedbøren i Danmark på fire måneder. Det er det samme som 250 liter eller 25 spandfulde vand på hver eneste kvadratmeter.

Og sandt nok, det er jo enorme mængder. Men hvorfor blev det til så enorme mængder?

En meteorologisk grundregel siger dog, at atmosfæren kan indeholde syv procent mere vanddamp for hver gang, temperaturen stiger med én grad. Dertil kommer, at når temperaturen stiger, øges fordampningen fra overfladen, hvorved luften ovenover i højere grad mættes af vanddamp – hvorefter potentiel regn og deciderede skybrud lettere kan opstå.

Men her siger mit tredje øre mig, at dette, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft, jo på ingen måde forklarer, at det kommer til at regne. Hvis denne vanddamp skal frigives som regn, må den afkøles. Det sker i stor stil ved ækvatoregnene, for dèr er betyder jordopvarmningen, at luften stiger til vejrs. Og gør den det, afkøles den og vanddampen i den kondenseres så til regn.

Hvad der skete her i Europa, var noget andet, fortalte meteorologerne i TV. Der skete det, at et lavtryk førte varm luft sydfra sammen med kold luft nordfra. Og det var den afkøling af den varme luft, der dèr fandt sted, der resulterede i de store mængder regn.

Det skriver Aagaard dog ikke noget om. Men han bringer nogle udtalelser fra en tysk meteorolog:

Til mediet Deutsche Welle forklarer meteorologen Johannes Quaas fra universitetet i Leipzig, at opvarmningen i industrinationen Tyskland går dobbelt så hurtigt som i verden som sådan.

Det betyder, siger han, at »risikoen for kraftig nedbør er 20 procent højere i forhold til i det 19. århundrede og ti procent højere, end da jeg blev født for fire årtier siden«.

Han tilføjer, at så længe mennesker bliver ved med at udlede drivhusgassen CO2, vil vi med al sandsynlighed også opleve ekstremregn som den nuværende.

Og sådan falder også han i med et stort plask for den altomfattende klimabegrundelse. Uden at det dog bliver sandsynligt af den grund.

Nå, da han skal til at forklare, hvorfor vi i Danmark nok ikke bliver udsat for det samme, kommer der lidt andre boller på suppen:

De største nedbørsmængder i Tyskland er faldet i områder præget af små bjerge og relativt dybe dale, der er gennemskåret af vandrige floder som Rhinen, Mosel og Ahr.

Når varm og fugtig luft bliver presset op i selv beskedne højder i småbjerge, afkøles den – ofte med betydelige nedbørsmængder til følge. Og fra bjerg- og bakkesiderne har vandet kun én mulighed – at søge nedad mod først bække og senere floder, som følgelig bliver fyldt med vand med lynets hast. Og så er det, at byer ved floder, der går over deres bredder, bliver oversvømmet.

Men forklaringen med de kolde vinde fra nord har han tilsyneladende ikke hørt om. Og bjergene ligger der jo hvert år. Og varm, fugtig luft har formodentlig også tidligere blæst op ad bjergskråningerne. Hvorfor sker netop nu denne 100-års begivenhed? Jeg foretrækker teorien med de kolde vinde fra nord.

Så skal vi lige have skybruddet over København med:

Skybruddet over København 2. juli 2011 – og dermed for næsten præcis ti år siden – er dog en form for undtagelse.

Dengang faldt der på bare et par timer 135 mm regn over hovedstaden – med det resultat, at storbyen blev forvandlet til et regulært Venedig med titusinder af vandskader og efterfølgende milliardregning til forsikringsselskaberne.

Og så er vi igen fremme ved det, der ikke siges.

For som jeg husker det, førte dette skybrud til, at kloge folk i Københavnsområdet – ja, sådanne findes faktisk – gav sig til at overveje regnvands mulighed for at komme væk. Og altså ikke blot at overveje det, også at ændre på visse forhold, så man ved et fremtidigt skybrud ikke skulle opleve oversvømmelser som ved skybruddet i 2011.

Og lur mig, om ikke tyskerne vil gå i gang med de samme foranstaltninger.

Den slags har de jo gjort i mange år, også før der var noget, der hed klimaforandringer.

Jeg husker da fra en cykeltur, jeg i 1953 var på sammen med tre kammerater til Köln og Trier og Aachen, at vi slog vore telte op på et pænt grønt område i Köln. Men nogle høflige betjente kom og fortalte os, at det var forbudt at slå telte op dèr; området skulle være ledigt, så det kunne klare de oversvømmelser, der kunne komme med kort varsel. Heldigvis kom betjentene først om morgenen. Og vi druknede da ikke.

Og jeg mener også at kunne huske, at der efter nogle store oversvømmelser ved Elben blev talt om at indrette store områder langs Elbens løb, hvorudi man kunne lede det overskydende vand fra syd, så man undgik de helt store oversvømmelser længere nordpå. Problemet var blot, at mange af den slags områder allerede var bebygget eller i hvert fald var ofte var udset til bebyggelse.

Mon ikke tyskerne nu går i gang med at kikke de områder igennem, der i fremtiden kan oversvømmes af eventuelt store mængder regnvand?

Det vil i hvert fald være klogt. Og ærlig talt mere påtrængende end at give sig til at gøre noget ved eventuelle klimaforandringer. For sådanne tiltag giver gevinst ved næste skybrud, de andre først efter hundrede år.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.