For ti år siden

Det er naturligvis Anders Behring Breiviks angreb på regeringskvarteret i Oslo og hans angreb på Utøya, jeg tænker på. Jeg skrev en artikel om det den 22. juli 2018, se her, og også én den 22. juli 2019, se her. Så nu ved tiårsjubilæet kommer der så også en artikel derom.

Men også denne kommer til at stå i forlængelse af en teori, jeg fremsatte den 24-3 2018, se her, hvor jeg søgte at forklare udåden med to ting: 1) Breiviks sindssygdom, for han er sindssyg. 2) Breiviks ønske om at forvandle situationerne fra World of Warcraft fra fiktion til virkelighed.

Begge disse to ting gør det umuligt at gøre, som mange norske politikere gør. Man vil give højrefløjen i den politiske diskussion et medansvar for Breiviks udåd. Men hvis jeg har ret i bare den påstand om, at Breivik var sindssyg i gerningsøjeblikket, så må en sådant forsøg på at give den politiske højrefløj et medansvar for sagen falde til jorden. Det samme resultat må man nå frem til, hvis man læser hans manual. Den citerer godt nok en række artikler fra det, man plejer at kalde højrefløjen, men den foretager et spring fra den højrefløj, der ikke anbefaler vold på nogen måde, frem til hele den sindssyge teori om tempelridderne. Det hænger ikke sammen. Det er en sindssyg mands tale.

Men føjer man tese nummer 2 til, bliver det da helt umuligt at give højrefløjen skylden.

Breivik havde været uhyre optaget af krigsspillet World of Warcraft i fem til seks år. Han havde opnået at få en vis forfremmelse indenfor spillets rammer, og han var blevet ret ferm til at skyde og dræbe sine modstandere. Dette krigsspil kan man betragte som den støbeske, han har brugt at bygge sine tanker om tempelridderne op efter. Blot jo altså med den forskel, at tempelridderne tænktes at agere i den virkelig verden, krigsspillet i en kun fiktiv verden.

Og fordi nu Breivik var sindssyg, måske sindssyg på den måde, at han havde psykopatiske træk, så al naturlig empati var gjort umulig for ham, derfor kunne han gribes af lyst til at komme til at udføre det, han udførte med stor lyst i det fiktive spil, i den virkelige verden.

Det primære er altså ikke alle tankerne om muslimsk overtagelse af Vesten eller hans drømmerier om en tempelridderorden eller hans oplevelser i den norske ungdomsverden, hvor han fik en vis afsmag for sine muslimske kammerater. Det primære er ønsket om at kunne komme til at slå ihjel. Det har givet ham et særligt pift, når det foregår i spillet, nu vil han have endnu mere sus i hjernevindingerne ved at overføre mordene til den virkelige verden.

Under retssagen forklarede han, at han på vejen ud til Utøya hørte i radioen, at der var dræbt langt færre i regeringskvarteret, end han havde regnet med. Derfor besluttede han, at han – desværre, sagde han vist – var nødt til også at udføre en operation på Utøya. Men det er en efterrationalisering. Han har hele tiden betragtet Utøya som sit hovedmål. Regeringskvarteret var kun det, der skulle gøre det muligt for ham i sin politilignende uniform at komme om bord på færgen.

Han er også kommet med en bemærkning om, at han, da han fulgtes med to af de ledende personer fra færgen op til bygningerne, overvejede, om han skulle fortsætte eller standse operationen. Det passer heller ikke. Men han er uhyre intelligent, så han véd godt, hvilke tanker der gør sig blandt os almindelige mennesker, der er i stand til at føle empati.

Man skal også være opmærksom på, at han ikke havde noget overbevisende svar, da anklageren spurgte ham om, hvordan han kunne finde på at slå unge mennesker ihjel, mennesker, der ifølge hans egne tanker i manualen ikke skulle dræbes. Det kunne han ikke svare på, og årsagen er klar, hvis min teori holder: han havde udvalgt sig Utøya, fordi han dèr mente at kunne få fred til at gå på jagt efter mennesker, han kunne skyde. På en ø risikerede han ikke, at politiet kunne skyde ham, før han fik slået et antageligt antal mennesker ihjel. Så kunne øen være befolket med unge eller gamle eller politiere eller muslimer, det var ligegyldigt, den blev valgt, og valget blev fastholdt, fordi den gav ham de bedste muligheder for det massedrab, han længtes efter at komme til at foretage.

Det, at kunne få lejlighed til at myrde løs, var den virkelige begrundelse for hans angreb. Og den lyst havde han fået af krigsspillet World of Warcraft.

At det er sådan fat, kan også erkendes ud fra de tilfredshedsgrynt, nogen hørte ham komme med, når han havde ramt nogen, så de faldt om. Godt nok nægtede han pure at have udstødt sådanne lyde, men her lyver han også. For nu bagefter, hvor han skal forsvare sig selv, véd han godt, at det hele ser lidt bedre ud, hvis det ikke var slet og ret mordlyst, der fik han til at handle, men en overordnet, alvorligt udtænkt plan for en tempelridderorden, der skulle rulle islams angreb tilbage.

Jeg véd godt, at dette er at vende op og ned på det, man normalt betragter som årsag og virkning. Og jeg véd også godt, at en sådan teori nok aldrig vil blive godtaget i Norge. For dèr er man stadig i fuld gang med at bearbejde begivenheden, og dèr har man stadig et ønske om at tildele højrefløjen en del af skylden for udåden, senest udtrykt af Åsne Seierstad i et interview i Deadline den 19-7. Hun gav udtryk for forståelse for et ønske fra de unge socialdemokrater om at få en undskyldning fra Fremskrittspartiet og Høyre. Og det er jo en fuldstændig umulig tanke, hvis hovedårsagen ligger i World of Warcraft. Og for øvrigt også, hvis han virkelig er inspireret af højrefløjen, hvor man ikke på nogen måde har opfordret til vold.

For øvrigt synes min teori at kunne bekræftes af en udtalelse, som den tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen er kommet med i et interview i Berlingske om de stenkast, der har fundet sted mod danske biler på vej fra Malmø til Ystad, se her. Her hedder det:

I denne type sager er der syv hovedmotiver, der ofte kommer i spil: jalousi, profit, hævn, udstødelse, begær, fanatisme eller magt. Den sidste kategori kalder Bent Isager-Nielsen for »spænding«.

»Spænding er en overset faktor, men dog en af de syv motivfaktorer i kriminalitet. Det er en selviscenesættelse, der ofte hører til et utilpasset menneske, som har ondt i livet på et eller andet område. Fanger man sådan en person, finder man ofte enormt mange artikler om sagerne. De har ofte fulgt minutiøst med i dem, selvom de tilsyneladende ikke giver mening,« siger han.

Min teori går altså blot ud på, at man i tilfældet ”Breivik” anvender den motivfaktor, der hedder spænding.

Jeg skal så indrømme, at min teori ikke rigtig giver nogen indlysende anvisning på, hvad man skal gøre for at forhindre den slags forbrydelser i fremtiden. Man ville jo, hvis man kunne drives til at anerkende den, skulle holde øje med alle brugere af den slags krigsspil, undersøge, om der blandt dem findes personer med afvigende personlighedstræk, og det ville være en for stor opgave.

Omvendt må man jo så sige til dem, der angriber højrefløjene i diverse lande, dels at det er meget sjældent at træffe voldsopfordringer fra den fløj, og dels, at sådanne voldsopfordringer altid – gentager: altid – er en reaktion på den muslimske vold. Så hvis man vil bekæmpe de utrolig sjældne voldshændelser på højrefløjen, ville det mest rationelle være at vende sig imod de voldsopfordringer, der forekommer i de muslimske miljøer, hvor det jo næsten aldrig forbliver ved opfordringerne, men så at sige altid følges op af direkte voldshændelser.

Indrømmet: det er en betydelig vanskeligere opgave end at vende sig imod højrefløjens ordvalg. For skal man bekæmpe denne vold, skal man jo begynde med koranens voldsopfordring. Og dem vover man ikke at røre ved. Så hellere blive ved det sædvanlige, efterkristne mantra: Det er alt sammen vores skyld.

Til sidst: At Breivik var sindssyg, bygger jeg på, at han tilsyneladende fuldstændig mangler empati. Abigail Marsh har undersøgt en række personer for at kunne bedømme størrelsen af den del af hjernen, der hedder amygdala. Hun når frem til det resultat, at størrelse af amygdala er bestemmende for, hvor stor ens empati er. Hun har således fundet ud af, at de fleste af de mennesker, der frivilligt har doneret sin ene nyre til transplantation, har en stor amygdala, mens omvendt psykopater og mennesker med psykopatlignende opførsel har en lille amygdala. Så vidt jeg husker, gengiver hun ikke nogen viden om massemorderen Gary Ridgeways amygdala, men hun fortæller ret indgående om ham. Han specialiserede sig i kvindemord og nåede at gennemføre over 48 af dem, før han blev afsløret og fanget. Se eventuelt en artikel om sagen her.

Fra det, jeg dengang læste om Ridgeway, forstod jeg, at netop det, at han mangler den umiddelbare medfølelse, som vi andre har, gør almindelig omgang med andre yderst kedelig. Når han først har oplevet det adrenalin-pust, som et mord giver ham, kan han ikke holde op, men må fortsætte med sine ugerninger.

Og tanken her er altså, at Anders Breivik lider af den samme mangel på empati, omend man vist endnu ikke har målt størrelsen på hans amygdala. Blandt andet derfor kan tanken om at forvandle de fiktive mord i World of Warcraft til virkelige mord i dagens Norge besætte ham, og få ham til på én gang at forberede en ugerning og en bortforklaring af denne ugerning.

Men det væsentlige er altså ikke bortforklaringen, men lysten til ugerningen hos ham. Det vil jeg kalde hans sindssygdom, selv om jeg godt véd, at han er så utrolig begavet, at han kan optræde, sådan som han véd, at et empatisk menneske optræder.

Kun på den måde kan jeg finde en vis forklaring på massemordet i Norge. Men det er jo så en forklaring, som ikke gør det tilrådeligt nogensinde at løslade Breivik. Ligesom Gary Ridgeway heller ikke tænkes løsladt nogensinde.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.