Mit tredje øre

Jeg er den ulykkelige ejer af et tredje øre.

Det er en ulykkelig kendsgerning, og det giver mig ret ofte irriterende tanker at overveje, tanker, som jeg egentlig helst var fri for at skulle beskæftige mig med.

Med mine to normale ører hører jeg det, der bliver sagt. Så nogenlunde og med god hjælp af mine høreapparater.

Men mit tredje øre er indrettet sådan, at det hører det, der ikke bliver sagt. Og at høre det med, når der ellers bliver sagt temmelig meget, er ret generende.

Nu i dag den 31-7 læste jeg en artikel i ”Avisen Danmark”, som var en protest mod noget, Morten Messerschmidt havde skrevet i avisen den 23-7. Messerschmidts artikel kan man finde her, men svarartiklen kan ikke ses på internettet. Den er skrevet af lektor emeritus ved SDU Henning Pryds, så hvis jeg kun havde mine to normale ører, ville jeg bare læse løs i tillid til, at denne titel da nok skulle borge for kvaliteten.

Men nu har jeg som sagt et tredje øre, og da jeg tilmed havde læst Morten Messerschmidts artikel dengang den 23-7, begyndte mit tredje øre at lytte med, da jeg læste artiklen af Henning Pryds. Er der ikke noget her, som er yderst relevant, men som han ikke omtaler? Springer han ikke over en væsentlig del af argumentationen?

Ikke sandt: højst irriterende spørgsmål. Hvorfor skal mit tredje øre dog ulejlige min hjerne med at overveje den slags? Hvorfor kunne jeg dog ikke bare læse Pryds’ artikel for sig selv, den skulle da være interessant nok i sig selv, altså i det, der står i den; der er da ingen grund til at irriteres over noget, der ikke står i den.

Det drejer sig om Egtvedpigen. Stammer hun fra Danmark eller er hun en indvandrer fra Sydvesttyskland?

Det spørgsmål blev rejst for nogen tid siden af professor Karin Frei. Hun havde målt strontiumisotoper i området omkring Egtved og de stemte ikke overens med Egtvedpigens. Og hun fandt så nogle strontiumisotoper i Schwarzwald-området, der stemte overens med Egtvedpigens. Konklusion: Egtvedpigen er formodentlig indvandret fra Sydvesttyskland.

Det fik Nationalmuseet til at udarbejde nyt materiale om Egtvedpigen, hvori der bl.a. står, at ”bronzealderfolket har altså levet i en kosmopolitisk og meget dynamisk verden”.

Alt dette redegør Morten Messerschmidt kyndigt og letlæseligt for i sin artikel. Men så føjer han til:

Men i 2019 påviste to forskere fra Aarhus Universitet, at de målinger, Nationalmuseets forskere havde foretaget i Egtved, ikke var retvisende. Ph.d. Rasmus Andreasen og lektor emeritus Erik Thomsen viste, hvordan professor Frei havde målt på jord, der var tilført landbrugskalk, hvilket var årsagen til, at prøverne ikke stemte med den danske muld, men lignede jorden i Sydtyskland. Og hvad gjorde Nationalmuseet, da de nye oplysninger fra Aarhus Universitet kom på bordet? Reviderede man materialet og sin nyfortælling om Egtvedpigen? Føjede professor Frei et nyt appendix til sin anmelderroste bog?

Nej. Den dag i dag kan man på Nationalmuseets hjemmeside læse om, at bronzealderen var kosmopolitisk og dynamisk – hvad det så end betyder. Man skulle ellers tro, at forskere som Frei og Willerslev var forpligtede til – i kraft af deres betroede opgave med at formidle vores historie – at træde et skridt tilbage og vurdere resultaterne på ny. Men nej, de afviste blankt Andreasens og Thomsens konklusion og hævdede, at landbrugskalk slet ikke kunne påvirke prøverne i det omfang, der var nødvendigt. For kalken siver ikke ned i de dybere jordlag, mente man i København.

Det slog dog hverken Andreasen eller Thomsen ud, men fik dem derimod til på den mark i Jylland, hvor Nationalmuseet selv havde målt på i 2019, at påvise, hvordan 80 til 100 procent af den strontium, der var bundet i kalken, var vasket væk efter fem år, ligesom de kunne påvise lokale strontiumforhold magen til den jord, Egtvedpigen blev fundet i – helt upåvirket af moderne landbrug. Dermed kunne Andreasen og Thomsen altså sandsynliggøre, at strontiummen måtte være sivet ned i jorden.

Dertil kommer, fortæller han, at der er nogen her fra vort lille land, der er rejst helt til Schwarzwald – ikke sandt, også i vore dage lever vi i en kosmopolitisk og meget dynamisk verden – og har fundet ud af, at der ikke boede mennesker i dette område i bronzealderen.

Men får det Nationalmuseet til at ændre synspunkt? Ak nej, siger Messerschmidt:

Men på trods af den store videnskabelige uenighed, så står Nationalmuseet stædig fast og promoverer – uden skyggen af referencer til de andre forskeres anfægtelser af Nationalmuseets påstand – idéen om ”Egtvedpigens internationale liv”. Kun i helt separate pressemeddelelser adresserer (og afviser) de kritikken.

Med andre ord er fakta velkomne, hvis de vel at mærke viser det, man gerne vil fortælle: At oldtidens danskere slet ikke var danskere. De var kosmopolitter. Sådan en slags elite, der inden de forhadte nationalstater og deres lukkede grænser rejste frit og lykkeligt rundt i verden. Sådan lidt som man i radikale kredse drømmer om at se verden af i dag.

Og se, her kommer der lidt nutidspolitik ind i artiklen. For den mistanke til den bagtanke, Nationalmuseet muligvis har, kan jo bruges politisk af et parti, der arbejder ud fra den tanke, at Danmark er en nationalstat og gerne skulle forblive det. Gad forresten vidst, om Messerschmidt, også han, har et tredje øre, når han på den måde kan høre en uomtalt kulturradikal stemme.

Men det er ikke hovedsagen for Morten Messerschmidt. Hvad det er, kommer frem lidt senere:

Nationalmuseet skal ikke føre politik og ensrette, men gøre os klogere og nysgerrigere. For debatten om Egtvedpigen er ikke slut. Den kører blot alene i lukkede, videnskabelige kredse. Og det er selvsagt en skam.

Hvorfor ikke blot lægge frem, at der er uenighed i de videnskabelige kredse og ad den vej give indblik i de videnskabelige metoder, der ligger til grund for forskernes konklusioner? Mon ikke det kunne både inspirere og gøre os mere nysgerrige på gåden om Egtvedpigens ophav?

Så langt, så godt!

Men så kom Henning Pryds’ artikel. Og allerede i begyndelsen hørte mit øre noget, der ikke blev sagt. I første række dog en forkert gengivelse af Messerschmidts hensigt. Det drejer sig om, hedder det:

at Nationalmuseet ”manipulerer med videnskabelige kendsgerninger”, fordi museet er på en ”politisk mission om at gøre Egtvedpigen til tysk indvandrer”. Det er Morten Messerschmidt ikke rigtig tilfreds med. Han vil helst beholde den gamle fortolkning af Egtvedpigen som pigen fra Egtved, altså som en del af den nationalromantiske fortælling.

Jamen, Messerschmidt vil ikke andet, end at også Nationalmuseet bøjer sig for de videnskabelige kendsgerninger, og videregiver dem troværdigt, så vi almindelige mennesker kan få skærpet vor nysgerrighed.

Videnskabelige kendsgerninger? Jamen, hvad er det? Det véd tilsyneladende Pryds ganske sikkert:

At nyere forskning peger på, at bronzealderfolket – og dermed Egtvedpigen – ”har levet i en kosmopolitisk og dermed meget dynamisk verden”, får Morten Messerschmidt til at mærke en sten i skoen.

Nyere forskning? Mangler Pryds ikke at gøre rede for den uenighed mellem forskerne, som Messerschmidt så fint har redegjort for, men som Nationalmuseet ikke har taget til sig? Mit tredje øre hører, lidt irriterende, noget, der ikke siges af Pryds.

Til gengæld skriver Pryds så noget, som mine ganske almindelige ører kan høre er forkert. Det hedder:

At bronzealderfolket var kosmopolitiske (kosmopolit er græsk og betyder verdensborger, hvilket ord skal man ellers bruge, når man nu ikke kan sige ”international”, der jo forudsætter en nation) er ikke ny viden. Man skal bare kaste et blik i en almindelig, ukontroversiel europahistorie, og man vil opdage, at historisk tid (de seneste 5000 år) ikke er historien om nationalstater og isolation, men derimod om familier, klaner og stammer og stadige folkebevægelser rundt om på kontinentet.

Uden at skulle kloge mig tænker jeg, at ”bofasthed” først for alvor bliver dominerende med dannelsen af nationalstater.

At lægge begrebet ”kosmopolit” ned over bronzealderfolket, er så forkert, som noget kan være. Dette moderne begreb er fuldstændig umuligt til at beskrive den tids mennesker. I vore dage betegner ordet ”kosmopolit” et menneske, der befinder sig lige godt i alle kulturer. Men den slags individualister fandtes ikke i bronzealderen. Tilhørsforholdet til klanen eller stammen var en ubrydelig virkelighed.

Og så dette med, at bofasthed først bliver aktuelt ved dannelsen af nationalstater. Vrøvl! ”Bonde” betyder en bofast, og så snart menneskeheden ændrede kultur fra jæger- og samlersamfund til bondesamfund, blev bofasthed dominerende. Og så blev tilknytningen til stammen endnu mere afgørende for den enkeltes overlevelse end tidligere.

Og forresten: Forudsætter dannelsen af et sprog ikke, at en ret stor mængde mennesker bor sammen og holder sammen og omgås hinanden til daglig? Og da Europa er en sand heksekedel af forskellige sprog, sætter dette i sig selv i solid bremse på al denne snak om kosmopolitter. Jo, der var stadige folkebevægelser rundt om på kontinentet. Men de fandt sted flokvist, de fandt sted som stadige krige om territorier, de fandt sted over hundreder af år, sjældent i ét menneskes levetid. Ak, ja, det var dette irriterende tredje øre igen!

Pryds vil anklage Messerschmidt for det, han anklager Nationalmuseet for. Messerschmidts anklage mod museet er, at det politiserer, Pryds anklage mod Messerschmidt er, at han politiserer.

Men det er forkert. Messerschmidts anklage mod Nationalmuseet er ikke først og fremmest, at det politiserer, men at det gør det uden at tage hensyn til de indvendinger af videnskabelig art, der er fremkommet mod Schwarzwald-hypotesen. Pryds omtaler overhovedet ikke disse indvendinger, og – sandt nok – så bliver det let for ham at fastholde politiseringsanklagen. Men har man et tredje øre, så man opdager denne væsentlige mangel, opdager man også hans anklages svage fundament.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.