Hvad er værst?

I en artikel på jihadwatch.com har Jean Patrick Grumberg hævdet, at en britisk anklager ved den internationale straffedomstol undergraver denne domstols autoritet ved at henvise til et koransted som begrundelse for, at talibanerne skal undlade vold, se her.

Den britiske anklager, der hedder Karim A. A. Khan, har skrevet en artikel på domstolens hjemmeside, se her. Og heri siger han, at han har opfordret alle partierne til at indordne sig under international lov. Men så føjer han til, at han erindrer sine læsere om Sura 5,32(33), og siger, at det er på tide at minde om dette ord.

Jeg citerer (og oversætter) fra Khans egen artikel. Dèr gengiver han koranordet således:

enhver, der dræber en person … det skal være, som om han havde dræbt hele menneskeheden; og enhver der redder et menneskeliv, skal betragtes, som om han havde givet liv til hele menneskeheden. Og vore sendebud kom til dem med klare tegn, men selv efter det begik mange af dem lovovertrædelser i deres land.

Om dette ord siger han, at dette ord bliver gentaget (ekkoet) af de romerske statutter, dvs. de love, som domstolen dømmer efter.

Det får Grumberg til næsten at fare i flint. Han skriver:

Læg mærke til ordlyden: ”Disse værdier bliver ekkoet af de romerske statutter”. Anklageren gør ikke bare det, at han henviser til islams værdier, han ligefrem siger, at disse værdier går forud for den internationale lovs værdier (de er ekkoet i de romerske statutter). Og at de romerske statutter var inspireret af koranen, at de afhænger af den, og derfor står under den. Tag ikke fejl! Denne formulering og denne erklæring er særdeles alvorlig: man er vidne til en erobringspolitik med små skridt, det er den metode og den effektivitet, man har set i Frankrig, udbredt universelt.

Min indvending til disse påstande er, at både Grumberg og Khan er nogle elendige koranlæsere. Og spørgsmålet, der rejser sig, er derfor det i overskriften: Hvad er værst, at tolke koranen på denne forkerte måde eller at ville gøre internationale love afhængige af koranord?

Som jeg læser Khans artikel, er det ikke mere end et velment forsøg på at få også muslimer til at anerkende den internationale domstol. Og det er da sandt nok, at efter almindelig muslimsk opfattelse er der ikke andre retsgrundlag end koranen. Hvad vi i Vesten almindeligvis opfatter som retsgrundlaget, nemlig det, man kalder den naturlige lov, altså en lov, som mennesker selv kan indse rigtigheden af, det gælder indenfor islam ad Wandsbeck til. Og jeg kan da godt et stykke vej følge Khan i hans tankegang: Hvis muslimer ikke anerkender de romerske statutter, fordi de bygger på den naturlige lov, mon så ikke de vil anerkende dem, hvis vi kan påvise, at de bygger på koranen?

Det er så, hvad han prøver at gøre, intet mere.

Men selvfølgelig har da Grumberg ret i, at vi ikke på nogen måde skal gøre vore vestlige retstanker afhængige af koranen. Men han har vist ikke ret i, at det er det, Khan forsøger på.

Men begge d’herrer er som sagt nogle elendige koranlæsere. Det er der ganske vist også mange muslimer, der er, men det gør jo ikke sagen bedre.

Khan citerer fra Sura 5,32(33), men medtager ikke den første del af verset. Verset lyder således i sin helhed (her efter den norske koranudgave, hvor verset har nr 33). Jeg har sat de ord i ikke-kursiv, som Khan ikke har medtaget:

Av denne grunn foreskrev Vi Israels barn at den som dreper et menneske, hvis det ikke er for (mord på) et menneske eller for opprør i landet, så skal det (for ham) være som om han har drept hele menneskeheten. Og den som lar det i live, så skal det (for ham) være som om han holdt hele menneskeheten i live. Og Våre sendebud er visselig kommet til dem med klare tegn, men de fleste av dem handlet etter det visselig umåteholdent i landet.

Som man kan se, er dette med, at den, der dræber et menneske, skal regnes for én, der har dræbt hele menneskeheden, noget, Allah har åbenbaret for Israels børn. Det er altså noget, der ikke kan anvendes på muslimerne. Alligevel bruger mange muslimer stedet her til at bevise, at islam er fredens religion. Man kan såmænd sige, at det kan de kun gøre, hvis de tillige hævder, at islam er løgnens religion. Det siger de dog ikke selv, men så må vi andre jo fortælle dem det.

Man kan nok sige, at det andet sted, jeg har fremhævet, er en forholdsvis ligegyldig ting, der godt kan springes over – hvis man altså betragter koranen med sammen historisk-videnskabelige øjne, som vi teologer betragter bibelen med – men det første sted gør jo unægtelig hele tankegangen uanvendelig for muslimer.

Andre muslimer har lavet den samme fadæse. Jeg har her omtalt fadæsen, som den bliver udført af Naveed Baig og Kasper Mathiesen i deres Dansk-muslimsk manifest. De undlade blot at citere Sura 5,32, nøjes med at anføre verset som bevis på islams fredelige hensigter.

Og jeg har her citeret det, en imam sagde i Horsens under en begivenhed her. Også han laver et udpluk af verset, så dette med, at ordet er talt til Israels børn, ikke kommer med.

Kære muslimer, sådan kan man altså ikke behandle en antik tekst, og da slet ikke en tekst, der påstås at være hellig.

Vil man vide, hvilken besked muslimerne får, kan man læse det næste vers. Det lyder sådan:

Lønnen for dem som fører krig mot Allah og Hans Sendebud, og som anstrenger seg for å skape opprør i landet, skal ene og alene være at de drepes eller korsfestes, eller at deres hender og føtter hugges av på motsatt side, eller at de fordrives fra landet. Dette vil være til skjensel for dem i denne verden, og i den kommende vil de lide en betydelig straff.

Og se, ”das ist was anders”! Når vi andre prøver at komme med et forslag til tolkning af koranen, får vi at vide, at det vers, vi har hefter os ved, skal forstås i sin sammenhæng. Men når de selv skal forvandle koranen til et fredsbudskab, så plukker de vers ud fuldstændig efter forgodtbefindende.

Men der er flere for muslimer prekære ting ved dette vers.

Den norske oversættelse har en note, hvori det hedder:

Her er det referert til læren i Det Gamle Testamente. Det menes her at dersom noen dreper en viktig skikkelse som har betydning for verden, er det som å drepe menneskeheten.

Problemet er, at der ikke findes nogen lære i Det gamle Testamente, der siger noget i den retning. Man kunne måske nøjes med at bebrejde denne kommentator, at han taler om drab på en vigtig skikkelse. Det står der ikke noget om i den tekst, der skal udlægges. Men værre er det alligevel, at han ikke engang har gennemsøgt Det gamle Testamente for at finde ud af, hvor der findes en sådan lære i Det gamle Testamente.

Gad vidst, om kommentatoren kender sandheden, men blot ikke vover at bringe den frem, fordi den er for anfægtende for en muslim.

Sandheden er – og det har jeg gjort nærmere rede for i det førnævnte indlæg, altså her – at verset her beviser, at det er Muhammed og ikke Gud, der står bag koranens ord. Man har nemlig fundet ud af, hvor den mærkelige tanke om, at ét drab skal regnes for et drab på hele menneskeheden, stammer fra. Den stammer fra en jødisk mishnad, det vil sige fra den udlægning af en bestemt bibeltekst, som en rabbiner har foretaget. Og den udlægning, der her er tale om, stammer fra 250 e.Kr. Og man kan udmærket tænke sig, at Muhammed har hørt denne mishnad i sin samtale med jøderne og troet, at det, de citerede, stammede fra Det gamle Testamente selv. Men man kan ikke forestille sig, at Gud den almægtige, tager fejl på det punkt.

I ovennævnte indlæg har jeg citeret denne mishnad fra en engelsk oversættelse. Og man forstår, at det, denne rabbiner har undret sig over, at ordet ”blod” i 1 Mos 4,10 på hebraisk står i flertal. Det forklarer rabbineren så på den måde, at man ved at slå et menneske ihjel, også slår de mulige efterkommere ihjel, som gemmes i hans sæd.

Det vil sige: de her omtalte muslimer tillader sig at slette indledningen til verset for at kunne opnå den virkning, at islam er en fredens religion. Hvis de er nogenlunde velorienterede muslimer, hvad man vel godt tør formode om både Khan og Naveed Baig og Kasper Mathiesen, så er det vel ikke umuligt, at de kender den jødiske mishnad, men om den og de anfægtelser, den må give anledning til, holder de meget effektivt deres mund.

Hvordan de kan få sig selv til det – ja, jeg havde nær sagt ”det må guderne vide”, men jeg kan jo fortsætte sætningen med: ”det må Allah vide”. Men hvis de mener, de gør det med Allahs velsignelse, er Allah så i virkeligheden løgnens og ikke sandhedens gud?

Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.