Selvretfærdig og moraliserende

Der var en udtalelse af Bo Lidegaard i interview’et i Weekendavisen, som jeg kom lidt for let om ved i mit forrige indlæg. Det var denne:

»Lad mig skyde de etiske overvejelser tilbage til dig selv: Min påstand er, at du faktisk ikke interesserer dig for det! Det er jo de færreste af os, som rent faktisk gør noget. Så det er en selvretfærdig, moraliserende og overfladisk interesse, du har. Du mener ikke alvorligt, at du ville gøre noget. At du ville sætte dit liv på spil i en udsigtsløs kamp på den anden side af jordkloden for nogle mennesker, du ikke kender. Men du vil gerne mene noget om det. Skrive noget om det. Men ikke gøre noget, for du kan ikke gøre noget. Og det er ikke moralsk at lade, som om du vil gøre noget, hvis du ikke vil.«

Det var jo en utrolig anklage, Lidegaard her fremsatte. At anklage de interesserede journalister og andet godtfolk for selvretfærdighed! Den anklage er vist værre end den, jeg plejer at komme med, nemlig anklagen for samaritanitis. Den anklage er jo også en anklage for selvretfærdighed eller farisæisme. Men hos Bo Lidegaard udvides ”min” anklage til en anklage om selvretfærdighed allerede, når man rejser spørgsmålet og forsøger at bruge moralske argumenter overfor andre.

”Min” anklage er både mildere og værre end Bo Lidegaards. Den er mildere, fordi den ikke er moralsk. Og den er værre, fordi den helt anderledes virkelighedsnært beskriver de lukkede øjne hos politikere og journalister.

Kristeligt Dagblad har på forsiden en omtale af en lidt overraskende tilslutning, som Danmarks forslag om asyllejr i Rwanda har fået, se her. Inde i bladet er der så en længere samtale med den forsker, der giver Danmark ret, se her. Han hedder Gerald Knaus, og han er grundlægger af en tysk tænketank, der hedder ”European Stability Initiative”. Det var ham, der stod bag den aftale, som EU i 2016 fik i stand med Tyrkiet, hvorefter Tyrkiet mod en klækkelig betaling skulle standse migrantstrømmen over Ægæerhavet.

Det muligt, Gerald Knaus ville kunne anklages ud fra Lidegaards moralske forestillinger. Men jeg vil i stedet bruge ”min” langt alvorligere anklagemetode. Den gør det ganske vist umuligt at rejse nogen belærende pegefinger, men den kan til gengæld påvise en mængde forhold i virkelighedens verden, som han ikke tager hensyn til – og som han heller ikke bliver spurgt om.

Det sidste er væsentligt. For det viser, hvordan vi her i Europa har at gøre med et politisk/journalistisk kompleks, hvor politikere og journalister indgår et næsten djævelsk samspil, som prøver at forhindre os andre i at se kendsgerningerne bag de mange migranter.

Jeg behøver vel næsten ikke at sige, at Knaus i forbindelse med omtalen af ham som arkitekten bag aftalen med Tyrkiet ikke bliver spurgt om, hvordan EU dog på den måde kan udlicitere sine menneskerettighedsforpligtelser. Det var jo, hvad man i sin tid anklagede Silvio Berlusconi for, da han lavede en aftale med Libyen med et ganske tilsvarende indhold. Dengang i 2016, da aftalen med Tyrkiet kom i stand – nogenlunde samtidig med, at Kurz i Østrig fik Balkanlandene til at hjælpe Makedonien med at lukke grænsen til Grækenland – var hele det politisk/journalistiske kompleks ligefrem himmelhenrykt over, at nogen endelig fandt en metode til at lukke for den utålelige strøm af migranter, så man fuldstændig så igennem fingre med eventuelle overtrædelser af konventionerne.

Det hedder i interview’et:

Men samtidig har både FN’s Flygtningehøjkommissariat og en EU-parlamentsrapport om grænseagenturet Frontex dokumenteret, at asylansøgere med magt skubbes tilbage fra grænserne for at forhindre dem i at bede om beskyttelse.

”Det var netop det, jeg frygtede: Alternativet til regulering er brutalitet. Aftalen med Tyrkiet er blevet erstattet af push backs, som er ulovlige i henhold til international lov. Og det sker hver eneste dag for øjnene af domstole og politikere – i fuldt dagslys, uden at nogen løfter en lillefinger. For politikerne kan ikke finde på andre måder at kontrollere illegal migration på, og det er populært i befolkningerne. Men det sender det destruktive signal til resten af verden, at det er i orden at løse migration med vold og overtrædelse af Flygtningekonventionen,” siger Gerald Knaus med harme i stemmen.

Her mangler der et par spørgsmål: Er Knaus ikke klar over, at Grækenland før Syrizas valgsejr i januar 2015 i høj grad anvendte push-backs? Véd han ikke, at årsagen til den store migrantkrise i 2015 var, at grækerne ophørte med deres push-backs?

Videre: Hvis aftalen med Tyrkiet er blevet afløst af push-backs, som han hævder, skyldes det så ikke, at Tyrkiet ikke gider overholde deres del af aftalen, som jo var, at de skulle forhindre menneskesmuglernes arbejde? Hvorfor er det så EU – eller Grækenland – der skal anklages og ikke Tyrkiet? Bevares, jeg kender godt svaret. Det er jo, at det politisk/journalistiske kompleks er overbevist om, at kun europæerne er gode mennesker, altså mennesker, der kan overbevises om det rigtige i at modtage asylansøgere uden begrænsning.

Dette kan også ses af det næste punkt på min dagsorden. Det hedder om en eventuel flygtningekrise efter nederlaget i Afghanistan:

”I 2015 var Tyrkiets grænser til Syrien fuldstændig åbne, så det var muligt at rejse hele vejen fra Mellemøsten til Grækenland. I dag er grænserne til Tyrkiet, men også til Afghanistans nabolande så godt som lukkede. Derfor står vi ikke over for en ny flygtningekrise som den i 2015. Derimod står vi over for en retslig og en menneskeretslig krise,” advarer forskeren.

Jamen, skal da Tyrkiet ikke også overholde menneskerettighederne? Hvorfor må de lukke deres grænser, uden at Knaus bebrejder dem noget, men vi må ikke? Oven i købet omtaler han disse grænselukninger som noget, der skal berolige en europæisk offentlighed. Nå nej, Tyrkiet hører jo ikke hjemme i ”det gode selskab”.

Men der er flere punkter endnu.

Om Lukasjenkos forsøg på at afpresse EU ved at sende irakiske migranter ind over grænserne til Lithauen og Polen hedder det med bebrejdelse i stemmen:

Polen har erklæret undtagelsestilstand ved grænsen til Belarus på grund af nogle få tusinde flygtninge.

At der er tale om afpresning véd han sikkert godt, men han bliver ikke spurgt ud om det. Og det, skønt det jo foregår andre steder, Tyrkiet overfor Grækenland, Marokko overfor Spanien. Nej, vi skal holde vore grænser åbne af hensyn til eventuelle flygtninge, der vil søge asyl.

Dog har interview’eren tilsyneladende spurgt om forholdet til Tyrkiet, for lidt senere hedder det:

Aftalen med Tyrkiet har også sat Europa i et afhængighedsforhold, som den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har benyttet til at lægge pres på EU. Men Gerald Knaus mener ikke, at dette skal afholde europæerne fra at forhandle med andre lande.

Med andre ord: Vi skal beholde vore åbne grænser udadtil koste, hvad det vil. Det kan man kalde høj cigarføring, eller man kan anvende Lidegaards moralske fordømmelse: Der er tale om en selvretfærdig, moraliserende holdning, som påpeger alt det, som den gode moral vil have gjort, men ikke overvejer, om det er muligt, endsige, om det er klogt.

Også Australien skal have et drag over nakken. Knaus siger:

”I 2011 havde Australiens daværende arbejderpartiregering faktisk en aftale med Malaysia om at bremse antallet af bådflygtninge. Asylsagerne skulle behandles her, og til gengæld skulle Australien lette flygtningepresset i Malaysia. Men aftalen blev torpederet af venstrefløjen, der mente, at den var i strid med menneskerettighederne, og af højrefløjen, der ville holde alle flygtninge ude og samle dem på Nauru under umenneskelige forhold, hvor hensigten klart er at knække dem, så de vælger at rejse væk. Det var så det, der skete.”

Ikke et ord om, at der nu i modsætning til tidligere ikke drukner mennesker i Sundahavet. Ikke et ord om, at antallet af migranter på Nauru er gået ned og ned, og at de, der stadig er der, befinder sig i et tovtrækkeri med den australske regering, idet de håber på ved internationalt pres at kunne komme til Australien. Det vil australierne dog ikke tillade, fordi de véd, at de så vil opleve mange flere, som ad den vej vil søge til deres land. Og man ser igen, hvordan det politisk/journalistiske kompleks fungerer på bedste vis: journalisten stiller ikke spørgsmål.

Det gælder også det, der var hovedsagen: oprettelsen af asyllejre udenfor Europa. Vi bliver ikke meget klogere på, hvordan det tænkes sat i værk. I forsideartiklen på Kristeligt Dagblad citeres en modstander af dette forslag:

Hos DRC Dansk Flygtningehjælp er man ikke begejstret for denne opbakning til at henlægge asylbehandlingen til tredjelande.

”Det kan muligvis på kort sigt reducere antallet af asylansøgere i Danmark og Europa, men alle internationale erfaringer med ekstraterritoriel asylbehandling tyder på, at der opstår massive rettighedsproblemer, udbredt frihedsberøvelse og indskrænkelse af bevægelsesfriheden,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Det er sikkert en rigtig iagttagelse, at man, hvis man laver et modtagecenter i f.eks. Rwanda, er nødt til at bruge magt, for det er klart: skal asylansøgere tvinges til at opholde sig i en lejr, mens deres sag behandles, så berøves de deres bevægelsesfrihed. Men hvordan man kommer udenom denne hurdle, det er noget, ingen journalister borer i, heller ikke bores der i det her. Så det aner vi ingenting om.

Kun får Knaus lov til at aflevere et afslørende diktum: Gerald Knaus hører ikke til dem, der mener, at Europa skal åbne porten på vid gab.

Men ærlig talt, hvor dumme tror man, læserne er. Når alle og enhver, der får foden ind på europæisk jord og siger ”asyl”, får ret til at få sin sag behandlet, så står porten på vid gab. Den kan faktisk ikke åbnes mere.

Lad mig slutte med det, der vist er den dybereliggende årsag til Gerald Knaus’ moralske holdning. Det hedder:

Og vi ved, hvordan en verden uden en international konvention ser ud,” advarer Gerald Knaus:

”Det var sådan, det var før og under Anden Verdenskrig, hvor jøder blev afvist ved grænsen til Schweiz, som mente, at befolkningen ikke ville have for mange fremmede. De blev sendt tilbage til Tyskland og Østrig, hvor de døde i gaskamrene. Det var lige præcis derfor, vi fik Flygtningekonventionen: fordi vi ønskede en verden, hvor mennesker kan søge beskyttelse. En verden, der anerkender alle menneskers værdighed.”

Det er vist uomtvisteligt, at det var jødernes skæbne under Anden Verdenskrig, der lå bag tilblivelsen af flygtningekonventionen. Og det var ingen sag at overholde konventionen, når det drejede sig om at modtage flygtninge fra de totalitære lande i Østeuropa. Noget anderledes er det kommet til at se ud, når vi nu oplever de mange Middelhavsmigranter. Der er ingen gaskamre i de lande, migranterne kommer fra. Mange kommer fra sikre flygtningelejre i nærområdet. I en del afrikanske landsbyer sparer man sammen til at sende en ung mand af sted; han kommer så til Europa og er i stand til at sende penge tilbage. De jøder, som det lykkedes at flygte, f.eks. de danske jøder, var flygtninge også i den forstand, at de vendte tilbage til det land, de kom fra efter krigen, endda nogle til Tyskland. I modsætning til det kan vi være ret sikre på, at de såkaldte flygtninge, som Middelhavet kaster op på vore bredder, lynhurtigt forvandler sig til indvandrere.

Så det er et større problemkompleks, Knaus rører ved med sine sidste bemærkninger. Og går man det nøjere efter, er det ikke egnet til at fyre op under vores moralske holdning til migranterne. Derfor gås det ikke efter i sømmene, Knaus og interview’eren nøjes med disse overfladiske bemærkninger. For man er jo enig indenfor det politisk/journalistiske kompleks om, at man endelig ikke må sige noget, der kan få folk til at mene, at det ikke er særligt klogt at modtage migranter i det antal, vi hidtil har gjort det.

Og som sagt: Man kunne muligvis anvende sin moralske forargelse imod Knaus og kalde ham selvretfærdig og moraliserende. Jeg vil hellere påpege det ukloge – og jo også for både en politiker og en journalist moralsk forkastelige – i at undlade at spørge ind til en række kendsgerninger, som Knaus i sin høje cigarføring helt ser bort fra.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.