Dygtig journalistik?

Man skal lægge mærke til spørgsmålstegnet. For den form for journalistik, jeg nu skal omtale, er alt andet end dygtig. Hvis man da ikke vil sige, at dette at få kendsgerninger til at forsvinde er udtryk for dygtighed blandt nutidens journalister. Hvilket man godt kan fristes til at sige.

Den journalist, der er tale om, hedder Signe Molde. Og det journalistiske arbejde, hun har præsteret, er en udsendelse om en hjemmeside, jeg ret ofte frekventerer, nemlig klimarealisme.dk. Hun står bag en udsendelsesrække, der hedder ”Signe Molde på udebane”, og man kan tydeligt mærke, at hun føler sig på udebane i udsendelsen om klimarealisme.

Jeg selv så udsendelsen igennem ved at streame – sådan hedder det vist, når man ser Tv på sin computer, og der ikke er tale om en direkte udsendelse. Og jeg sad bagefter tilbage med en mærkelig fornemmelse, en fornemmelse af, at jeg havde været udsat for en ”dygtig” journalists manipulation. For hver gang samtalen mellem de implicerede lagde op til noget, der kunne ligne et bevis for, at et stigende CO2-indhold i atmosfæren ikke betød noget, drejede hun samtalen hen på noget andet. Meget smart, men jo ikke særlig oplysende, hvis man er optaget af at få noget at vide om klimaforandringerne.

Man tror, det handler om klimaforandringer, videnskabelige beviser for eller imod, men nej, det handler om Signe Molde og hendes evne til at få noget sjovt ud af disse gamle mænd med deres mærkelige og ganske utidssvarende ugrønne meninger.

Hvis man efter disse advarsler alligevel kunne tænke sig at se udsendelsen, vil jeg anbefale, at man klikker på dette link til klimarealisme.dk. Her er der et link videre til udsendelsen, men her kan man også læse diverse kommentarer fra normale følgere af klimarealisme.dk. Og det kan nok være fornuftigt lige at slå en omvej om ad dem, før man kaster sig ud i Signe Molde og hendes ”journalistik”.

Blandt kan man læse, at én af deltagerne fra klimarealisme, Søren Hansen, efter at have modtaget kritik for at have medvirket, skriver følgende:

Tak for indlægget. Din kritik er ikke helt berettiget, faktisk deltog geolog Jens Morten Hansen også i nogle optagelser, men de blev slet ikke brugt. Udsendelsen havde ikke til formål at præsentere klimarealismen, det er ikke Signe Moldes ærinde, og det vidste vi godt i forvejen. Vi stillede op ud fra betragtningen, at omtale er bedre end ingen omtale. Undervejs i optagelserne fik vi lejlighed til meget grundigt at forklare og dokumentere vores synspunkter, men det blev klippet væk til fordel for mere fængende udsagn.

Karl Iver og undertegnede fik en mulighed for at se udsendelsen 14 dage før den blev bragt, men reelt havde vi ingen muligheder for at gøre indsigelser. Sådan er det bare.

Han skriver ikke, at ”dårlig omtale er bedre end ingen omtale”, men det må vist være det, han mener. Og jeg skal på ingen måde klandre Søren og Karl Iver for, at de deltog, heller ikke for, at de deltog på sådanne dårlige betingelser, som de kendte i forvejen. For det er nok sandt, at omtale i det hele taget er bedre end tavshed. Men det er jo egentlig forfærdeligt, at vore medier – og ikke mindst flagskibet Danmarks Radio – er så ligeglade med sagen selv og kun er ude på at gøre grin med dem, der ikke mener som medierne vil, vi skal mene.

Kun det kan man håbe på, at seerne er klogere end sådanne ”journalister”. At der trods den nedladende behandling og alle de mange grinende ansigter alligevel er nogle sandheder, der dukker op og holder sig i seernes bevidsthed. Men tage det som et tegn på, at udviklingen i det én gang vedtagne paradigme er ved at vende, så der fremover bliver sat spørgsmålstegn ved de klimaforandringer, vi får fortalt om, det er nok for meget at håbe på.

Alligevel vil jeg tillade mig at håbe på, at klimahysteriet ophører, og at vi om en fire-fem år, når vi genudser Signe Moldes udsendelse, siger til hinanden: Var medierne virkelig så énøjede dengang?

Noget af det, der måske kan hjælpe på en udvikling i den retning, er det forhold, at nogle mennesker, endog nogle danskere, måske kommer til at fryse til vinter. Gad dog vidst, om ikke mange frysende personer vil spørge sig selv, om dette nu også er nødvendigt. Her har man fra mediernes side foregøglet befolkningen, at den nye grønne fremtid vil blive herlig og rig og hensynsfuld overfor både dyr og mennesker. Og så skal åbenbart mennesker lide for den grønne omstillings skyld. Gider vi egentlig det? Er det nu også nødvendigt? Og måske videre: Har mon alligevel de klimarealister, som Signe Molde ville gøre grin med i sin tid, ret i, at vi bærer os forkert ad, og at det ikke betyder noget for fremtidens temperaturer, om vi ingenting gør i stedet for alt dette vindmøllehalløj?

For én ting er jo at være grøn, når det ikke koster noget. Noget andet er at være det, når det ikke blot er dyrt, men ligefrem koldt.

At der allerede nu er tendenser i den retning, kan ses af en kronik i Kristeligt Dagblad den 27-9, se her. Den er skrevet af en mig ubekendt person ved navn David Munk-Bogballe. Han ender med at påpege a-kraftværker som særdeles velegnede grønne kraftværker. Og det kan man være enig eller uenig med ham i. Hvad der imidlertid i denne forbindelse er af betydning, er, at han meget overbevisende påpeger, at vind- og solenergi kræver omfattende backup-kapacitet, som kan træde til, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Han skriver bl.a.:

At bygge flere vindmøller og solcelleanlæg, som den nyligt indgåede Marienborg-erklæring eksempelvis lægger op til, vil være i tråd med målsætningen om at udfase fossile brændsler, gøre os uafhængige af russisk og mellemøstlig olie og gas og samtidig øge vores kapacitet for strømproduktion.

Imidlertid vil det også øge behovet for alternative energikilder til de tidspunker, hvor vejret ikke arter sig, og kapacitetspotentialet, uanset hvor stort vi har bygget det, ikke kan udnyttes. Paradokset er således det følgende: jo mere vi elektrificerer vores samfund, og jo flere og større vind- og solenergianlæg vi opfører for at dække vores stigende behov for el og for at sikre vores uafhængighed af import af fossile brændsler, jo lavere bliver vores forsyningssikkerhed, og jo mere sårbare bliver vores samfund.

Og det har han jo ret i. Man har absolut villet have os bort fra gasfyr og oliefyr og over til eldrevne varmepumper. Det vil sige: man vil gøre os endnu mere el-afhængige. Men samtidig gør man det, at man ved at føre energiproduktionen overfra de stabile kilder: kul, olie og naturgas, til de ustabile: sol og vind gør strømforsyningen sårbar for uventede afbrydelser – eller: hvis man ikke vil tolere sådanne afbrydelser – gør strømforsyningen unødvendig dyr; for en backup-kapacitet, der står stille, koster jo alligevel noget, og en lagringskapacitet med batterier eller Power-to-X er heller ikke billig.

Tidligere kunne vi snuppe noget af vandenergien fra Sverige og Norge, men den går ikke mere:

I dag bruger danskerne på årsbasis 16 procent mere strøm, end vi producerer, og derfor importerer vi overskudsproduktion fra Norge, Sverige, Holland og Tyskland. Det er dog lande, der især for Tyskland og Hollands vedkommende over de kommende år planlægger at satse massivt på sol- og vindenergi for at kunne udfase fossile brændsler. Således vil de lande, vi forlader os på, når solen er gået ned, og vinden ikke blæser, selv risikere at stå i samme usikre situation som os og derfor være ude af stand til at hjælpe.

Det er, som om vore politikere ikke ser disse enorme problemer for fremtidens el-forsyning. Sandsynligvis kommer vi til at erfare denne mangel på rettidig omhu allerede til vinter:

Med stor sandsynlighed vil vi stå i situationer, hvor der ikke er strøm og energi til at dække vores behov. Det er en skandale. Det kendetegner udviklingslande, at der er nedbrud i fødevare- og energiforsyningen, og at deres befolkninger bruger en meget stor andel af deres indkomster på energi og mad. Alvoren af den nuværende situation, hvor energi- og fødevarepriserne stiger så voldsomt, at familier og virksomheders budgetter kollapser, kan derfor kun med betydelig anstrengelse overdrives.

En væsentlig årsag til krisen er Ruslands forkastelige invasion af Ukraine og Putins afbrydelse af gasleverancerne, men det ville være en fejl at lukke øjnene for, at den også er en konsekvens af en uansvarlig og naiv klima- og energipolitik.

Vinteren kommer, og den vil utvetydigt afsløre et af nyere tids største politiske bedrag, nemlig at klimakrisen skulle være danskernes tungestvejende bekymring. Det er den ikke. Det har den aldrig været. Det er vigtigere at kunne betale sine regninger, beholde sin bolig, sit arbejde og have råd til tøj og mad. Vi vil ikke bruge vinteren på at fryse for klimaet.

Det sidste vil for 100.000 husstandes vedkommende kunne undgås ved at bruge kul på fjernvarmeværkerne, så de uendeligt mange tons træpiller, de har indkøbt, kan frigives fra værkernes lagre og sælges til de mange mennesker, der med bekymring over, om de kan tænde pillefyret i kælderen, inden kulden og skimmelsvampen tager over.

Mig forekommer det, at han rammer hovedet på sømmet, når han siger, at vi ikke vil bruge vinteren til at fryse for klimaet.

For det vil nok mange mennesker komme til. I hvert fald, hvis brændselspriserne fortsætter med at ligge så højt som nu. Og derfor er hans forslag om at erstatte de såkaldt miljøvenlige brændselspiller med kul på de kraftvarmeværker, der tidligere har fyret med kul, afslørende for klima-politikernes mangel på forudseenhed. Og selv om hans forslag om at genoptage kulfyringen måske kun er tænkt som en midlertidig foreteelse, indtil vi får bygget de atomkraftværker, han opterer for, så er forslaget et udslag af, at han virkelig mener det, når han ikke tror, vi danskere vil være villige til at fryse for klimaet.

Og her er det, man kan håbe på lidt klimarealisme.

For hvis man nu ikke sådan lige på en studs kan godtage de nye atomkraftværker, og hvis man måske ikke har kundskab nok til at sætte sig ind i sikkerhedsprocedurer og den slags ved atomkraftværker, så kan måske nogle ret enkle forklaringer fra en klimarealist få én til at indse, at man jo lige så godt helt kan se bort fra al den snak om, at vi danskere skal have en grøn energiprofil, og måske oven i købet skal prøve at optræde som et grønt foregangsland. Alt dette er jo i virkeligheden det rene pip, hvis klimaet så at sige ikke påvirkes af et øget CO2-indhold.

Lad mig derfor slutte med to af de mange argumenter, som den ”dygtige” journalist Signe Molde fratog os muligheden for at høre i omtalte udsendelse.

Det første går i al sin enkelhed ud på, at de iskerneboringer, man har gennemført på Grønland og i Antarktis viser, at det ved de temperaturstigninger, der fandt sted for millioner af år siden, altid var temperaturen, der først steg, derefter CO2-indholdet der steg. Hvilket beviser, at årsagen til temperaturstigningerne ikke var et øget CO2-indhold.

Det andet har at gøre med den utrolig ringe mængde CO2, der findes i luften. Kan det virkelig være nok til at fremkalde en temperaturstigning, selv om det står fast, at CO2 er en drivhusgas? Det er såmænd IPCC, der spørger, og deres svar er højst vildledende. De siger nemlig, at den lille temperaturstigning, som CO2 kan fremkalde gør det muligt for atmosfæren at indeholde meget mere vanddamp. Og vanddamp er en yderst effektiv drivhusgas. Og det er sandt nok, at vanddamp er en effektiv drivhusgas, men man er nødt til at føje til, at det også er en meget usikker drivhusgas. Inden man får set sig om, har den forvandlet sig til små vanddråber, der udgør skyer i atmosfæren, og de kaster sollyset tilbage og virker derfor afkølende og ikke opvarmende. Det blev vist nok nævnt i en bisætning i udsendelsen, men en diskussion om det nåede vi ikke frem til.

Og altså: Hvad Signe Molde ikke turde give sig i kast med: en ægte videnskabelig diskussion pro et contra om klimaudviklingen, det kan måske en frysende befolkning omsider tvinge politikere og medier til at gå i gang med. Og ak, så ryger de skønne drømme om, at Danmark kan gå forrest. Men vi fryser ikke længere. Og er det ikke vigtigere?

Advertisement
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.