Det er Christian Skaug, der på document.no har gjort opmærksom på en højst besynderlig kronik fra en muslim, se her. Skaug har næsten oversat hele kronikken fra tysk. Originalen befinder sig her, på Berliner Zeitung, og ja, jeg tillod mig at gå det hele igennem for at se, om monstro Skaug skulle have oversat forkert nogle steder. Det har han ikke. Som han gengiver kronikken, må det være nogenlunde, som forfatteren har villet have det gengivet.
Men hvad er det dog, der siges i kronikken?
Forfatteren er fra Iran, hvorfra han flygtede til Tyskland i 1986. Han er født i 1977, og Skaug kalder ham en skribent. Han hedder Behzad Karim Khani.
Som sig hør og bør, kommer det vigtigste – og mærkeligste – budskab frem i overskriften. Den lyder: ”Vi migranter vil arve landet. De væmmelige tyskere uddør”. Og det er, hvad han søger at sandsynliggøre. Det vil sige, siger Skaug, at han siger det samme som Thilo Sarrazin siger med sin bog om, at ”Tyskland afskaffer sig selv”, blot siger han det med triumf i stemmen, hvor Sarrazin siger det med sorg.
Jeg vil ikke gå de enkelte dele af kronikken igennem. Det har Christian Skaug gjort ganske udmærket. Og norsk er nogenlunde forståeligt for en dansker, så man kan læse hans gengivelse, hvis man vil have det fulde indtryk af Khanis synspunkter.
Men jeg vil godt gøre opmærksom på, at han – jeg havde nær sagt: som god muslim – tier stille om en del kendsgerninger, som man egentlig må mistænke ham for udmærket at være klar over.
Først er der nu det, han skriver her:
Merkverdige ting skjer også når man gasser, skyter eller jager i eksil nesten hele ens intelligentsia. Og etter den tapte krigen trenger enkle arbeidere. Folk man kan hente for å gjenoppbygge den ruinhaugen som inntil i går var Berlin, Dresden eller Köln. Etter først å ha kikket inn i munnen på dem for å sjekke tennene deres. Som med husdyr.
Én ting er, at dette jo ikke er særlig pænt sagt overfor tyskerne. Noget andet er, at det er løgn. Hele perioden fra 1948 til 1986 var en periode, hvor det tyske ”Wirtschafftswunder” – det økonomiske mirakel – fandt sted. Og i den periode var det tyskerne selv, der med hjælp fra den Marshall-hjælp, som også vi andre nød godt af, sled i det for at få deres land op på mærkerne igen. Så dette med at genopbygge ruindyngerne i Berlin, Dresden eller Köln var noget, tyskerne fik gennemført ved indenlandsk arbejdskraft.
Og selv om det er sandt, at vi danskere – og formentlig også tyskerne – fra begyndelsen af firserne modtog en masse gæstearbejdere fra Tyrkiet, så er det en ret direkte løgn, når han lader ane, at han og hans familie kom som nødvendig arbejdskraft. Ok, nej, kære Behzad, I kom til Tyskland, enten, fordi I var forfulgte i Iran, eller fordi I mente, I kunne få en bedre økonomisk skæbne i Tyskland. Og hvis det sidste var tilfældet, vidste I jo godt, at I måtte lyve om, at I var forfulgte i Iran for at kunne få opholdstilladelse i Tyskland. Det var ikke så svært, for tyskerne kontrollerede jer ikke, lige så lidt som vi danskere kontrollerede tilsvarende migranter. Og mon ikke derfor du så udmærket kender sandheden, men blot bilder dig ind, at du kan narre tyskerne endnu engang.
Men altså: ligefrem at påstå, at I kom, fordi Tyskland manglede arbejdskraft! Nej, den er for tyk.
Det lyder jo næsten, som om Khani vil mene, at han og hans familie gjorde tyskerne en tjeneste. Og det er klart, hvis man stiller det sådan op, kan man ret effektivt få tilintetgjort enhver undren hos tyskerne over, at der ikke er nogen taknemlighed at spore hos Khani og ligesindede. For så er det jo indvandrerne, der har hjulpet tyskerne, ikke omvendt. Blot er hele dette narrativ altså én stor løgn.
Så lyver Khani også, når han skriver følgende:
Når man [”man” er lig med tyskerne, rr] i ettertid klapper seg på skulderen, man har funnet en måte å hanskes med fortiden på og fastslår at man har en unik erindrings- og ansvarskultur. Og alt dette selv om ikke en eneste synagoge eller skole eller noe jødisk aldershjem klarer seg uten politibeskyttelse.
Dette får Skaug til at skrive, at han åbenbart giver tyskerne skylden for den antisemitisme, der af og til viser sig i Tyskland, selv om denne for det meste er importeret. Og at den er importeret, vil sige, at den er af muslimsk afstamning. Men også det vender Khani om. Tyskerne får skyld for utrolig meget i hans kronik, også for antisemitismen.
Men ok, når man nu er i gang med at lyve, hvad rolle spiller det så med en tydelig selvmodsigelse. De tyskere, som beskyldes for antisemitisme, beskyldes i næste øjeblik for at se med alt for positive øjne på staten Israel og især på denne stats behandling af araberne:
Den tyske begeistringen for og støtten til staten som Amnesty International og Human Rights Watch kaller en stat som praktiserer apartheid i områdene den okkuperer, gjør også stadig større ideologisk inntog i tyske redaksjoner.
Jamen, har vi ikke lige hørt, at det er tyskernes skyld, at der skal beskyttelse til synagoger og jødiske skoler og alderdomshjem, fordi de ikke har fået gjort op med nazismens jødehad? Og så hører vi bagefter, at tyskerne dog alligevel har gjort op med deres fortid på den måde, at de har meget tilovers for Israel. Og selvfølgelig hører vi ikke noget om, at Hamas tydeligt har givet udtryk for en politik om, at Israel skal udryddes, så hele landet fra floden til havet (fra Jordan til Middelhavet) bliver palæstinensisk. Ligesom vi heller ikke hører noget om de mange raketter, som Hamas fra tid til anden sender ind over Israel.
Til sidst prøver Khani at tale lidt pænere om de uroligheder nytårsaften, som var den egentlige anledning til hans kronik. Han skriver:
Misforstå meg ikke. Alt dette rettferdiggjør ingenting. Ikke vår råskap, som er blitt en grobunn for våre barns avstumpede og voldelige utskeielser. Ikke obskøniteten i vår avvisning. Ikke vår mangel på ideer, perspektiver, lyst, deltagelse. Ikke våre duknakkede knurr eller de knyttede nevene i våre lommer. Men kanskje det hjelper å forstå vår sunne mistro og manglende respekt for staten og dens representanter.
Han mener altså, at han har en sund mistro, og at det er i orden, at han ikke har respekt for staten og dens repræsentanter. Lad mig sætte disse udtalelser lidt i relief ved igen at citere Thilo Sarrazin. Han forklarer i et interview fra 2018, som jeg citerede fra her, hvorfor muslimer er afvisende overfor grundlæggende værdier i vore samfund:
For det første: Muslimer tror, at islam er bestemt til at herske over hele verden. For det andet: Muslimer regner sig derfor som bedre, eftersom de har den rette tro – derfor ser de ned på alle vantro. For det tredje: Eftersom de har den rette tro i modsætning til alle andre, er de mindre interesseret i uddannelse, og derfor fører islam til tilbageståenhed. Og for det fjerde: I det absolutte centrum af denne religions verdslige bestemmelser står kvinders underordnede position, der handler alt jo om seksualitet, påklædning, hijab og så videre – og det fører til, at kvinder i den islamiske verden har lavere uddannelse. Og for det femte: Islam er på længere sigt demografisk overlegen. Dette er religionens virkelige sprængkraft.
Punkt 3: at islam fører til tilbageståenhed, rejser det spørgsmål til Khani, hvorfor de mon egentlig flygtede fra Iran. Hvad enten det var den ene eller den anden af de to grunde, jeg anførte tidligere, i begge tilfælde fortæller de med deres fødder – men Khani jo ikke med sin mund – at Tyskland er et bedre land at bo i. Så der er en god portion hykleri i det, når Khani er forarget på plakater, der opfordrer indvandrerne til at tage tilbage til det land, de kom fra (her har Skaug udeladt ordene ”mod betaling”, hvilket gør hykleriet hos Khani endnu større). Tror han virkelig, at Tyskland vil blive et bedre land at bo i, hvis muslimerne overtager det? Kan han ikke se, at når muslimerne som helhed ikke er interesseret i uddannelse, så fører islam til tilbageståenhed?
Men ok nej, hvis islam tager over i Tyskland, vil det efter hans mening blive den store lyksalighed.
Og kan han ikke se på de mange kvinder, der i Iran vender sig imod religionen og dens krav, at den måde, islam behandler kvinder må, måske nok fører til flere børnefødsler, men jo kun, så længe kvinderne finder sig i det? Og det vil de måske ikke blive ved med, heller ikke de muslimske kvinder i Tyskland.
Men ak nej, han er stærkt forvisset om, at islam med Sarrazins ord er ”demografisk overlegen”.
Og det er den måske. Men kun, så længe vi europæere giver dens repræsentanter lov til uimodsagt at lyve så genbommerligt som her.
Nå, man kan jo håbe, at der i Berliner Zeitung kommer modspil.
ricardtriis 