Befolkningsudskiftning

Det begreb havde man sat sig for at udforske nøjere i Deadline, lørdag den 22-6. Og alle indslag var iklædt den fine videnskabelige dragt. Jo, jo, man ville skam gå videnskabeligt til værks. Ikke noget med at snyde på vægten. Dette må vist have været den grundsætning, man gik ud fra.

Og hvad endte det med?

Rigtigt gættet: Man snød på vægten. Endda noget så grusomt. Og det er den kanal, vi betaler penge til. Det er den kanal, der tænkes være objektiv og ikke vælge politisk side. Gå hjem og vug! Udsendelsen var sidetung, som sjældent før set. Oven i købet lagde man ikke skjul på, hvem man opponerede politisk imod.

DR har været beskyldt for at have slagside mod de røde i de valgkampe, der har været ført. Men man har forarget forsvoret, at noget sådant skulle være tilfældet. Her forsværger man hverken det ene eller det andet. Her mener man sig berettiget til at vende sig politisk imod store dele af højrefløjen. Jeg gætter på, at man oven i købet mener, man gør den politiske debat en tjeneste med en udsendelse som denne. For hvad er det man gør? Man går et begreb efter i sømmene, som det, man kalder den populistiske højrefløj, har taget til sig og anvendt i sin agitation, begrebet ”befolkningsudskiftning”, og når man så på videnskabeligt grundlag – videnskabeligt, endelig videnskabeligt, læg mærke til det – har ”bevist”, at vi slet ikke kan forvente nogen befolkningsudskiftning, så mener man, at man har drejet diskussionen hen i en sundere retning.

Og det ville man måske også have gjort, hvis man havde taget ordet ”videnskabeligt” alvorligt. Men metoden med at indforskrive en såkaldt videnskabsmand eller -kvinde til at komme med absolutte udsagn, er efterhånden brugt så mange gange, at udløbsdatoen er overskredet. Vi tror ikke mere på det. Folk tror ikke på det. Kun DR tror stadigvæk på det.

Jeg husker ikke navnet på den lektor ved Syddansk Universitet, som man havde fundet frem på DR til at lade os uvidende seere oplyse om demografiens sandheder og faldgruber. Men af hensyn til hans gode navn og rygte vil jeg undlade at prøve at finde ud af det. For det, han sagde, var da sådan set ikke forkert. Og jeg har ikke demografisk kundskab nok til at afsløre, om han med vilje drejede kendsgerninger hen imod en konklusion om, at der ikke var nogen fare på færde, vi var på ingen måde på vej mod en befolkningsudskiftning, eller om han bare sådan af hensyn til den pæne og velopdragne studievært (det var Steen Nørskov, der var vært) gerne ville præsentere nogle tal, der kunne være ham tilpas. I hvert fald: Ved at sammenligne med nogle højst alarmerende tal, som Claus Thomas Nielsen, der er præst i Vestjylland, skrev om på Snaphanen, se her, har jeg opdaget den fejl eller den letsindige omgang med tallene, som lektoren præsenterede for os.

Hvad i alverden! Tillader du dig at sammenligne de demografiske resultater, som en velrenommeret lektor ved Syddansk Universitet, som vist oven i købet var lektor i demografi, fremførte, med dem, som fremføres af en simpel sognepræst, som muligvis ikke har en snus forstand på demografi, og som oven i købet er fra langt ude på landet i Vestjylland?

Ja, det gør jeg. Og selv om jeg ikke har den store forstand på demografi, så er jeg en tilpas god lytter (og læser), så jeg kan få Claus Thomas Nielsen til at fortælle mig, hvor det er, kæden springer af for den velrenommerede lektor. Claus Thomas Nielsen skriver nemlig:

I Europa laves der ikke statistikker af samme klarhed som USA. I nogle lande er det ligefrem forbudt at bede folk om at registrere deres religiøse eller etniske tilhørsforhold. I Danmark forsvinder muslimer f.eks. ud af statistikkerne som fremmede eller efterkommere når de er født af forældre med dansk statsborgerskab. Derved kan der heller ikke skelnes klart mellem fertiliteten blandt kvinder af dansk og udenlandsk afstamning Men vi véd at fertiliteten blandt kvinder af europæisk afstamning gennemsnitligt kun er en smule højere end for japanske kvinder. Tyske kvinder 1,4, Italienske og Spanske kvinder 1,3. Osv.

Læg mærke til oplysningen om, at muslimer ikke mere regnes for fremmede eller efterkommere, hvis de er født af forældre med dansk statsborgerskab. Det samme gjorde faktisk vor gode lektor opmærksom på. Det var i forbindelse med tallene for fertiliteten. Fertiliteten for danske kvinder lå på 1,8 barn på kvinde, for ikke-vestlige indvandrere på 2,0 pr kvinde. Det sidste véd jeg nu ikke, om jeg tror på. Der skal, så vidt jeg husker, en fertilitet på 2,2 til for at opretholde det bestående befolkningstal. Men selv om vi så godtager lektorens tal for fertiliteten – eller selv om jeg måske dèr har hørt forkert – så fortsatte han med at forklare, hvordan man, hvis man var født af forældre med dansk statsborgerskab, ikke regnedes for fremmed, og han begrundede det oven i købet med, at de fremmede jo efterhånden kom til at ligne de indfødte danskere mere og mere.

Og se, dette sidste kan selv jeg erkende som ren og skær ønsketænkning. Det har ikke noget med demografi at gøre. Det er en forudsætning, som demografen lægger ind i sine beregninger. Sådan set svarede han også korrekt nok, da han blev spurgt om, hvad den demografiske videnskab kan sige om fremtiden. Han sagde da til at begynde med, at det eneste videnskabeligt sikre, videnskaben kan sige, er, hvordan det forholder sig den dag i dag. Al fremtidsberegning bygger på så mange forskellige antagelser, at der kan komme mange forskellige resultater ud af det. Men når han nu lagde de mest rimelige antagelser ind i sine beregninger, så viste det sig, sagde han, at det så at sige ikke ville gøre nogen forskel på antallet af ikke-vestlige indvandrere, hvis vi modtog 20.000 pr år i stedet for 10.000 pr år.

Men hvis der blandt de ”rimelige antagelser”, som han lægger ind i modellerne, befinder sig den formodning, at de fremmede efter to eller tre generationer vil blive ganske som os, så er hans beregninger jo ikke til at stole på. Ikke desto mindre stolede Steen Nørskov blindt på demografens tal, som sædvanlig på god journalistvis ved at udelade alle de forbehold, videnskabsmanden havde taget. Og så skal det jo blive forkert. Videnskabsmanden selv, den velrenommerede lektor fra Syddansk Universitet, skyder nogle forbehold til side, og journalisten skyder endnu flere til side. Det er pokker til videnskab, der kommer ud af det.

Og det gav Nørskov sig så til at diskutere med to gæster, specielt inviterede. Og begge havde vist det ”rette” negative syn på ”højrepopulismen”. Den ene, en tysker, Moritz Schram, der talte et udmærket dansk, men fulgte lidt med i tyske forhold, hvor man forståeligt nok, måske, er lidt mere obs på faren ved højrekræfterne – man har jo haft nogle nynazister at trækkes med – og den anden en ung forsker, der havde rejst rundt i Europa og interview’et disse højrepopulister. Sjovt nok kom denne unge forsker med en iagttagelse, som man kunne have spundet videre på: han sagde, at han havde oplevet flere af dem, han havde snakket med, som ganske almindelige mennesker, der blot var bekymrede for deres lands fremtid. Men ak, det synspunkt havde Nørskov ikke brug for, så det forblev en enlig svale, som ikke fik lov at gøre nogen sommer.

Man begyndte med at omtale, hvordan ordet ”befolkningsudskiftning” bredte sig blandt ”højrekræfterne”, det forlød endog af både Pia Kjærsgaard og Marie Krarup havde brugt det. Og stakkels mig, der åbenbart stadig lider under den vrangforestilling, at DR er nogenlunde neutral, sad udsendelsen igennem og ventede på et modsvar fra én af disse to udmærkede politikere. Men tror I, det kom. Nul putte!

Når man dertil lægger, at det hele begyndte med en omtale af Mosbjerg-festivalen, hvor bl.a. Tommy Robinson blev omtalt, men hvor Tv-hold var udelukket, en omtale, hvor man omhyggeligt nøjedes med negative bemærkninger om denne festival – f.eks. så man kun modstandernes skilte i Alken – så bar hele udsendelsen præg af, at DR mener sig berettiget til – man mener nok selv med god samvittighed – at fremføre alle mulige anklager mod noget, man kalder højrepopulismen, uden på nogen måde at lade den del af det politiske spektrum komme til orde.

Alt i alt: denne Deadline-udsendelse er noget af det mest énsidige, jeg har set længe, og N.B.: det åbenlyst énsidige. Énsidigheden plejer dog at være lidt mere skjult. Skrækkeligt!

P.S.: Dette er skrevet, før jeg søndag aften læste dette indlæg af Morten Uhrskov. Det har denne overskrift: ”Om Mosbjerg Folkefest, en udfordret journalist og Deadline, der ufrivilligt bekræfter, at den store udskiftning finder sted”. Og det viser sig, at Uhrskov havde lagt mærke til noget, som jeg havde overset. Nå ja, først viser det sig, at den af mig omtalte lektor i virkeligheden var professor, godt nok kun forhenværende professor, men alligevel, det afslører en vis mangel i min hukommelse. Værre er det citat, han bringer fra professorens mund, det må jeg indrømme, at jeg helt havde overset. Uhrskov skriver:

Han [professoren, rr] var heldigvis også så intellektuelt hæderlig, at han sagde følgende, som i den grad fortjener at blive sat med fed og i kursiv:

Andelen af indvandrere i Danmark er stigende, det er indiskutabelt…Så den udskiftning, der er tale om, ja, den er der jo, hvis vi måler det på historikken.”

Af hjertet tak til den emeritussede professor, men især til Steen Nørskov for at invitere ham i studiet. Propagandisten Steen Nørskov ønskede at fremstille nationalkonservative som skøre mennesker, der ser spøgelser, og så kommer demografen og siger, så det ikke kan misforstås, at der lige præcis er tale om en udskiftning af det danske folk og af en stribe andre europæiske folk.

Jeg må dog til mit forsvar sige, at professoren søgte at uskadeliggøre denne udtalelse ved at fastholde det syn på sagen, at disse indvandrere fra ikke-vestlige lande efter ikke så lang tid ville blive danskere. Man kan derfor sige, at han talte med uld i mund. Og eftersom Uhrskov bringer citatet med fed skrift og i kursiv, formoder jeg, at han har genset Deadline-udsendelsen på internettet for at kunne få den nøjagtige ordlyd. Det kunne (og burde) jeg også have gjort. Men jeg foretrak at skrive mit indlæg direkte ud af min forargelse over det, jeg havde set. Så altså: det er måske mere min dovenskab, der er for stor, end det er min hukommelse, der er for dårlig. Hvilket vistnok er en vis beroligelse, i det mindste for mig selv.

Men hvorom alting er: Dette har ikke styrket min tillid til DR’s neutralitet. Det er stadig sådan, at jeg, når jeg ser Deadline, skal sidde og lytte godt efter, hvad der ikke bliver sagt.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.