Er der skred i flygtningedebatten?

Det er ikke blot en enkelt bemærkning fra Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, i gårsdagens Deadline (den 20-4) jeg tænker på, det er også et par artikler i aviserne i disse dage.

Til at begynde med gik debatten i gårsdagens Deadline ganske normalt, dvs., journalistisk fuldstændig unormalt. Nynne Bjerre Christensen havde fået Thomas Gammeltoft Hansen i studiet. Og han var nøjagtig i ligeså høj grad, som han plejer, uden jordforbindelse. Det faldt ham ikke et øjeblik ind, at der kunne være gode grunde til, at de europæiske lande vægrer sig ved at modtage denne enorme flygtningestrøm. Og Nynne Bjerre stillede ham heller ikke spørgsmål desangående. Og selv om han indrømmede, at der var økonomiske flygtninge blandt de menneskemængder, der nu ankom til Italien, holdt han fast på, at det var europæernes pligt at foretage det nødvendige sorteringsarbejde. At mange af de ”frasorterede” alligevel blev i Europa, nu som illegale flygtninge, det så han igennem fingre med. Og igen fik han lov til det af Nynne Bjerre.

Forøvrigt kom han med ét fornuftigt forslag, nemlig at vi europæere burde tage os af de syge og skadede flygtninge, der opholdt sig i nærområdet. Han begrundede det oven i købet med, at blandt andet Libanon var ved at bryde sammen under flygtningepresset. Så dèr kunne han godt se, at værtsstaten lider under flygtningenes tilstedeværelse. Men i tilfældet Europa og europæiske stater, på ingen måde.

Nå, så gik det, som det plejer: Nynne Bjerre skulle bringe disse ”objektive” betragtninger hen til politikerne, i dette tilfælde Mette Gjersdorff og Karsten Lauritzen. Og her faldt hendes bestræbelser ret tydeligt igennem. Det lykkedes hende ikke at få de to politikere til at gå ind i en konkurrence om, hvem der ville tage imod flest flygtninge, eller bare få dem til at sige, at vi skal gå tilbage til det udvidede eftersøgningsområde. Det fremkaldte derimod denne lovende bemærkning fra Karsten Lauritzen: ”Menneskesmuglerne er i færd med at teste os politikere”.

Og det var for mig at se en forbavsende realistisk bemærkning af en dansk politiker. Den lader måske ane, at der er en smule bevægelse i de ellers fastlåste positioner.

Men derfra og så til at indse, at den eneste livreddende løsning er den australske, er der så sandelig et stykke vej.

Jyllands-Posten skriver i sin leder, se her, f.eks.:

En halv million afrikanere menes at være i bevægelse mod Europa. Hovedparten ønsker at søge lykken i Europa, men ikke fordi de er forfulgt. De falder altså helt uden for asylreglerne og de forpligtelser, som konventionerne pålægger de europæiske medlemslande i den sammenhæng. Men EU har ikke kunnet få sig til at trække denne forskel hårdt op og sørge for at stramme lovgivningen derefter. Det er derimod, hvad Australien præsterer i disse år. Konsekvensen er oplagt; at langt færre fattigdomsflygtninge nu sætter livet på spil i forsøget på at nå frem til Australien.

Her får den australske løsning dog lige et enkelt ord med på vejen. Men om ”Posten” selv er klar over, hvad det indebærer at gå ind for en australsk løsning, er nok tvivlsomt. De synkefærdige både skal sejles tilbage til Libyen, flygtningene sættes i land dèr, igen overladt i menneskesmuglernes ”varetægt”. Vil avisen være villig til at afstå fra alle ”klynk-beretninger” om enkeltskæbner, der har det så og så hårdt? Det står endnu tilbage at se.

Og Michael Böss har en udmærket kronik i Berlingeren i dag, se her, præget af etiske overvejelser over problemerne, overvejelser, der vel at mærke ikke blot er ”øjebliks-etiske”, men etiske på den måde, at de også ser på de langsigtede virkninger af det, vi gør i øjeblikkets godhedsfornemmelse. Men det er svært at få øje på, hvordan præcist vi skal begrænse indvandringen, selv om Böss altså fortæller os, at vi har ret til det. Det kan lyde udmærket med hjælp til de u-lande, der især er afsendere af flygtninge til Europa, men man skal huske på, at vore modstandere ikke er disse stakkels flygtninge, men menneskesmuglerne. Så længe disse kan overbevise mennesker i u-landene om, hvor godt det vil være at komme til Europa, så længe vil flygtningestrømmen fortsætte. Den ophører ikke af sig selv. Men den ophører måske, hvis vi bliver mere konsekvente og virkelig gør som Australien: Tager imod kvote-flygtninge, men sender bådflygtningene tilbage, hvor de kom fra.

Endelig er der Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i Den korte Avis, se her. De er nogenlunde enige med mig, så det er jo yderst fornuftige betragtninger, de kommer med. Og dog vover selv de ikke at sige mere end, at vi måske skal følge Australiens eksempel. Måske. Nej, ikke ”måske”, men ”nødvendigvis”. Det lyder hårdt, men der er ikke andet at gøre. Hvis vi vil redde menneskeliv. Hvis vi vil ødelægge menneskesmuglernes gesjæft.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s